Si Zakeus
1Nagsulod si Jesus sa Jerico kay didto siya maagi pakadto sa Jerusalem. 2May isa ka tawo didto nga manggaranon nga ang iya ngalan si Zakeus. Siya amo ang pangulo sang mga manugsukot sang buhis. 3Gusto gid niya nga makita kon sin-o gid si Jesus. Pero putot si Zakeus kag tungod sa kadamuon sang mga tawo indi siya makakita kay Jesus. 4Gani nagdalagan siya sa unhan kag nagsaka sa kahoy nga sikomoro agod makita niya si Jesus, kay didto gid siya dampi maagi. 5Pag-abot ni Jesus didto nagtangla siya kag nagsiling, “Zakeus, dali-dali ka nga magpanaog, kay subong nga adlaw kinahanglan didto ako madayon sa imo balay.” 6Gani dali-dali nga nagpanaog si Zakeus, kag ginbaton niya si Jesus sing malipayon gid. 7Sang makita sang mga tawo nga didto nagadayon si Jesus sa balay ni Zakeus, nagkumod sila nga nagasiling, “Ngaa dira gid siya nagadayon sa balay sinang tawo nga makasasala?” 8Didto sa iya balay nagtindog si Zakeus kag nagsiling, “Ginoo, ipanagtag ko sa mga imol ang katunga sang akon pagkabutang. Kag kon may gindayaan ako, ibalik ko sa iya ang apat ka pilo.” 9Nagsiling si Jesus sa iya, “Karon ginluwas ini nga pamilya, tungod nga kaliwat man siya ni Abraham. 10Kay ako nga Anak sang Tawo nagkadto diri sa kalibutan sa pagpangita kag sa pagluwas sang mga nagtalang.”19:10 nagtalang sa matuod nga dalan, ukon sa relasyon sa Dios.
Ang Paanggid Parte sa Tatlo ka Suluguon
(Mat. 25:14-30)
11Samtang nagapamati pa ang mga tawo, ginsugiran sila ni Jesus sang paanggid tungod kay malapit na sila sa Jerusalem kag ang hunahuna sang mga tawo masugod na gid ang paghari sang Dios. 12Nagsiling si Jesus sa ila, “May isa ka dungganon nga tawo nga naglakat sa malayo nga lugar sa pagbaton sang awtoridad bilang hari sa iya lugar, kag magabalik man siya dayon. 13Pero sa wala pa siya makahalin ginpatawag niya ang iya napulo ka suluguon kag ginpanghatagan ang kada isa sa ila sang palareho nga kantidad sang kuwarta, kag nagsiling siya sa ila, ‘Gamita ninyo sa negosyo ang akon ginhatag sa inyo samtang wala ako.’
14“Karon, ang iya mga kasimanwa wala naluyag sa iya. Gani sang nakahalin na siya, nagpadala sila sing mga representante sa ginkadtuan niya sa pagsiling nga indi nila gusto nga maghari siya sa ila. 15Pero ginhimo man siya gihapon nga hari. Pagbalik niya sa iya lugar, ginpatawag niya ang mga suluguon nga iya ginpanghatagan sang kuwarta nga inegosyo, agod mahibaluan niya kon pila ang ila naganansya. 16Ang premiro nga nag-abot nagsiling sa iya, ‘Sir, ang imo kuwarta nga ginhatag sa akon nakaganansya sang napulo ka pilo.’ 17Nagsiling ang hari, ‘Maayo gid! Maayo ka nga suluguon. Tungod nga masaligan ka sa diutay nga butang, padumalahon ko ikaw sa napulo ka siyudad.’ 18Ang ikaduha nga suluguon nag-abot man kag nagsiling, ‘Sir, ang imo kuwarta nga ginhatag sa akon nakaganansya sing lima ka pilo.’ 19Nagsabat ang hari sa iya, ‘Padumalahon ko ikaw sa lima ka siyudad.’ 20Kag nag-abot ang isa pa gid kag nagsiling, ‘Sir, ari ang imo kuwarta. Ginputos ko gid ini kag gintago, 21kay nahadlok ako sa imo tungod masyado ka kaestrikto. Ginakuha mo ang ganansya sang pinangabudlayan sang iban, kag ginakuha mo ang patubas bisan indi ikaw ang nagtanom.’ 22Nagsiling ang hari sa iya, ‘Wala ka sing pulos nga suluguon! Ang imo ginhambal amo mismo ang akon gamiton sa pagsentensya sa imo. Nahibaluan mo gali nga estrikto ako kag ginakuha ko ang ganansya sang pinangabudlayan sang iban, kag ginakuha ko ang patubas bisan indi ako ang nagtanom. 23Ti ngaa wala mo pag-ibutang sa bangko ang akon kuwarta agod sa akon pagbalik makuha ko ang akon kuwarta nga may saka pa?’ 24Kag nagsiling ang hari sa mga tawo nga nagatindog didto, ‘Kuhaa ninyo sa iya ang kuwarta kag ihatag sa tawo nga nakaganansya sing napulo ka pilo.’ 25Pero nagsabat sila, ‘Sir, may napulo na siya ka pilo.’ 26Nagsabat ang hari, ‘Sugiran ko kamo, ang bisan sin-o nga may ara hatagan pa. Pero ang wala iya, bisan ang diutay nga ara sa iya kuhaon pa. 27Kon parte sa sadto nga mga tawo nga nagakontra sa akon kag indi gusto nga maghari ako sa ila, dal-a ninyo sila diri sa akon kag pamatyon!’ ”
Ang Madinalag-on nga Pagsulod ni Jesus sa Jerusalem
(Mat. 21:1-11; Mar. 11:1-11; Juan 12:12-19)
28Pagkatapos niya hambal sadto, nagpadayon sila ni Jesus sa paglakat pakadto sa Jerusalem. 29Sang malapit na sila sa mga baryo sang Betfage kag Betania, sa bukid nga ginatawag Bukid sang mga Olibo, ginpauna ni Jesus ang duha sang iya mga sumulunod. 30Nagsiling siya sa ila, “Mag-una kamo didto sa sunod nga baryo. Pagsulod ninyo, may makita kamo nga tinday nga asno nga nahigot. Wala pa gid ini masakyi. Hubari ninyo kag dal-a diri. 31Kon may magpamangkot sa inyo kon ngaa ginahubaran ninyo ang asno, sabton ninyo nga kinahanglan sang Ginoo.” 32Gani naglakat sila nga duha, kag ang ginsiling ni Jesus sa ila natuman gid. 33Sang ginahubaran nila ang tinday nga asno ginpamangkot sila sang tag-iya, “Ngaa ginahubaran ninyo ina?” 34Nagsabat sila, “Kinahanglan ini sang Ginoo.” 35Gindala nila dayon kay Jesus. Pag-abot didto, ginhapinan nila ang asno sang ila mga panapton kag ginpasakay si Jesus. 36Sang nagasakay siya pakadto sa Jerusalem, ginhumlad sang mga tawo ang ila mga panapton sa dalan bilang pagpadungog sa iya. 37Kag sang nagapadulhog na siya halin sa Bukid sang mga Olibo, nagakalipay ang iya mga sumulunod kag nagasinggit sa pagdayaw sa Dios tungod sang mga milagro nga ila nakita. 38Nagsiling sila, “Ginapakamaayo sang Ginoo ang Hari nga iya pinadala!19:38 Salmo 118:26. Maayo na ang aton relasyon sa Dios.19:38 Maayo na ang aton relasyon sa Dios: ukon, May kalinong na nga halin sa Dios. Dayawon ta ang Dios!”
39Sa kadam-an may mga Pariseo nga nagsiling kay Jesus, “Manunudlo, pahipusa ang imo mga sumulunod.” 40Nagsabat si Jesus sa ila, “Sa pagkamatuod, kon maghipos sila, ang mga bato amo ang magasinggit sang mga pagdayaw.”
Naghibi si Jesus Para sa mga Taga-Jerusalem
41Sang malapit na si Jesus sa siyudad sang Jerusalem, kag sang makita niya ini, naghibi siya para sa mga pumuluyo sini. 42Nagsiling siya, “Kuntani nahibaluan ninyo subong nga adlaw kon ano ang makahatag sa inyo sang kalinong! Ugaling nalipdan ang inyo pag-intiendi. 43Magaabot ang adlaw nga ang inyo siyudad libutan sang kuta sang inyo mga kaaway. Kibunon nila kamo sa tanan nga direksyon agod indi gid kamo makapalagyo. 44Pamatyon nila kamo, kag gub-on nila ang inyo siyudad nga wala na gid sang may mabilin nga mga bato nga nagasalampaw. Ini tanan matabo sa inyo tungod nga wala ninyo pagsapaka ang tion nga luwason na kuntani kamo sang Dios.”
Gintabog ni Jesus ang mga Nagabaligya sa Templo
(Mat. 21:12-17; Mar. 11:15-19; Juan 2:13-22)
45Pag-abot nila sa Jerusalem, nagkadto si Jesus sa templo kag gintabog niya ang mga nagabaligya didto. 46Nagsiling siya sa ila, “Nagasiling ang Dios sa Kasulatan, ‘Ang akon balay lugar nga palangamuyuan.’19:46 Isa. 56:7. Pero ginhimo ninyo nga palanaguan sang mga tulisan.”19:46 Jer. 7:11.
47Halin sadto, nagatudlo siya sa templo adlaw-adlaw. Ang manugdumala nga mga pari, ang mga manunudlo sang Kasuguan, kag ang mga opisyal sang banwa nagtinguha sa pagpatay sa iya. 48Pero wala sila sing kahigayunan sa paghimo sini tungod kay nawili ang mga tawo sa pagpamati sang iya mga pagpanudlo.
Zakæus kommer til tro på Jesus
1Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt. 3Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: „Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.”
6Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: „Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!”
8Under måltidet rejste Zakæus sig og sagde til Jesus: „Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.”
9Da udbrød Jesus: „I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.19,9 Ordret står der, at han er en „søn af Abraham”. Det er en hebraisk talemåde, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som „troens far”. Se også noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”
Om betroede midler og dommen for ulydighed
Matt. 25,14-30
11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:
12„Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‚Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’
14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‚Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’
15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.
16Den første kunne aflægge rapport om, at han nu havde ti gange så meget, som han oprindelig havde fået. 17‚Godt,’ sagde kongen. ‚Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’
18Den næste kunne fortælle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19‚Godt,’ sagde hans herre. ‚Du får ansvaret for fem byer.’
20Den tredje mand afleverede følgende rapport: ‚Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.’ 22Kongen blev vred og sagde: ‚Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.’
24Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. ‚Tag pengene fra ham,’ sagde han, ‚og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.’
25‚Jamen, herre,’ indvendte de, ‚han har da rigeligt allerede!’
26Kongen svarede: ‚Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.’ ”
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-9; Mark. 11,1-10; Joh. 12,12-19
28Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: 30„Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 31Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”
32De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.
34„Herren har brug for det,” svarede disciplene.
35Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.
36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, 37og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. 38De råbte:
„Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!
Fred fra Himlen,
og herlighed fra det Højeste!”
39Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: „Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”
40Jesus svarede: „Hvis de tier, vil stenene råbe!”
Jesus græder over Jerusalems vantro
41Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde: 42„Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!”
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Mark. 11,15-19
45Senere19,45 Det er om mandagen, næste dag. gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’19,46 Jer. 7,11.”
47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.
