Ang Balo nga Babayi kag ang Huwis
1Ginsugiran pa gid ni Jesus ang iya mga sumulunod sang isa ka paanggid agod tudluan sila sa pagpangamuyo permi kag indi madulaan sing paglaom. 2Nagsiling siya, “May isa ka huwis sa isa ka siyudad nga wala nagakahadlok sa Dios kag baliwala lang sa iya ang iya isigkatawo. 3Kag didto man sa sina nga siyudad may isa ka balo nga babayi nga permi nagabalik-balik sa huwis kag nagasiling, ‘Hatagi ako sang hustisya kontra sa akon kaaway.’ 4-5Sang premiro indi magbulig ang huwis. Pero sang ulihi tungod nga sige ang pagbalik-balik sang balo kag ginatublag siya permi, naghunahuna siya nga bisan wala siya nagakahadlok sa Dios kag baliwala lang sa iya ang iya isigkatawo, magabulig na lang siya agod indi na siya matak-an sa pagbalik-balik sang balo.” 6Dayon nagsiling si Ginoong Jesus sa ila, “Ti nakita ninyo ang ginhimo sang huwis nga indi gani matarong? 7Ang Dios pa ayhan! Indi gid mahimo nga indi siya magbulig sa kaso sang iya katawhan nga nagapanawag sa iya adlaw-gab-i. Sigurado gid nga indi niya sila pagpabay-an. 8Ang matuod, buligan niya sila gilayon. Pero kon magbalik na ako nga Anak sang Tawo diri sa kalibutan, may makita ayhan ako nga mga tawo nga nagatuo?”
Ang Paanggid Parte sa Pariseo kag sa Manugsukot sang Buhis
9May mga tawo didto nga nagasalig nga sila gid lang ang matarong kag nagatamay sila sa iban. Gani ginsugiran sila ni Jesus sining paanggid: 10“May duha ka tawo nga nagkadto sa templo sa pagpangamuyo. Ang isa Pariseo kag ang isa manugsukot sang buhis. 11Nagtindog ang Pariseo kag nagpangamuyo parte sa iya kaugalingon sing subong sini, ‘Dios ko, nagapasalamat ako sa imo nga indi ako pareho sang iban nga mga tawo, nga mga kawatan, dayaon, kag babahedor. Kag salamat nga indi man ako pareho sa sini nga manugsukot sang buhis. 12Kaduha ako magpuasa kada semana, kag ginahatag ko ang ikanapulo sang tanan ko nga kinitaan.’ 13Ang manugsukot sang buhis nagtindog sa malayo kag indi gani siya magtangla sa langit, kundi ginapukpok niya ang iya dughan sa paghinulsol nga nagasiling, ‘Dios ko, kaluoyi ako nga makasasala!’ 14Sa pagkamatuod, ining tawo nagpauli sa iya balay nga ginpakamatarong sang Dios sang sa isa. Kay ang bisan sin-o nga nagapakataas sang iya kaugalingon paubuson sang Dios, pero ang nagapaubos sang iya kaugalingon pagapataason.”
Ginbendisyunan ni Jesus ang Magagmay nga mga Bata
(Mat. 19:13-15; Mar. 10:13-16)
15May mga tawo nga nagdala sang ila magagmay nga mga bata kay Jesus agod tungtungan niya sang iya kamot kag bendisyunan. Sang makita ini sang mga sumulunod ni Jesus, ginsaway nila ang mga tawo. 16Pero gintawag ni Jesus ang mga bata nga magpalapit sa iya, kag nagsiling siya sa iya mga sumulunod, “Pabay-i lang ninyo ang mga bata nga magpalapit sa akon. Indi ninyo sila pagpunggi, kay ang mga pareho sa ila nasakop sa paghari sang Dios. 17Sa pagkamatuod, ang bisan sin-o nga indi magpasakop sa paghari sang Dios pareho sang pagpasakop sang mga bata nga ini indi gid malakip sa paghari sang Dios.”
Ang Tawo nga Manggaranon
(Mat. 19:16-30; Mar. 10:17-31)
18May isa ka manugdumala sang mga Judio nga nagpamangkot kay Jesus, “Maayo nga Manunudlo, ano bala ang akon himuon agod maangkon ko ang kabuhi nga wala sing katapusan?” 19Nagsabat si Jesus sa iya, “Ngaa nagasiling ka nga maayo ako? Wala gid sing bisan sin-o nga maayo kundi ang Dios lang. 20Kon parte sa imo pamangkot, nahibaluan mo naman ang ginasiling sang Kasuguan: ‘Indi ka magpanginbabayi ukon magpanginlalaki, indi ka magpatay, indi ka magpangawat, indi ka magsaksi sing butig, tahuron mo ang imo amay kag iloy.’ ”18:20 Exo. 20:12-16; Deu. 5:16-20. 21Nagsabat ang tawo, “Ina tanan ginatuman ko halin sang bata pa ako.” 22Sang pagkabati ni Jesus sang iya sabat, nagsiling siya, “Isa pa ka butang ang kulang sa imo. Ibaligya ang tanan mo nga pagkabutang, kag ang kuwarta ipanagtag sa mga imol. Kag mangin manggaranon ka didto sa langit. Dayon magbalik ka kag magsunod sa akon.” 23Pero sang pagkabati niya sadto, nagkasubo siya tungod kay manggaranon gid siya.
24Sang makita ni Jesus nga nagkasubo siya, nagsiling siya, “Mabudlay gid para sa mga manggaranon nga magpasakop sa paghari sang Dios. 25Mas mahapos pa nga mag-agi ang sapat nga kamelyo sa buho sang dagom sang sa magpasakop ang manggaranon sa paghari sang Dios.” 26Dayon nagpamangkot ang mga nakabati sang ginhambal ni Jesus, “Ti kon amo sina, sin-o na lang ang maluwas?” 27Ginsabat sila ni Jesus, “Ang indi mahimo sang tawo mahimo sang Dios.”
28Dayon nagsiling si Pedro, “Ti kami, ginbayaan namon ang amon mga pagkabutang kag nagsunod sa imo.” 29Nagsiling si Jesus sa ila, “Sa pagkamatuod, wala gid sing tawo nga nagbiya sang iya balay, asawa, mga utod, ginikanan, ukon mga bata tungod sang iya pagpasakop sa paghari sang Dios, 30nga indi makabaton sa sini nga panahon sang madamo pa gid sang sa iya ginbayaan, kag sa palaabuton makabaton man sang kabuhi nga wala sing katapusan.”
Ang Ikatlo nga Paghambal ni Jesus Parte sa Iya Kamatayon
(Mat. 20:17-19; Mar. 10:32-34)
31Ginpain ni Jesus ang iya dose ka apostoles kag ginsilingan, “Pamati kamo! Nagapataklad kita sa Jerusalem, kag didto matuman ang mga ginsulat sang mga propeta parte sa akon nga Anak sang Tawo. 32Kay itugyan ako sa mga tawo nga indi Judio. Yagutaon nila ako, pakahuy-an kag duplaan. 33Hanuton man nila ako kag patyon, pero sa ikatlo nga adlaw mabanhaw ako.” 34Pero wala gid makaintiendi ang mga apostoles kon ano ang buot silingon ni Jesus, kay ginlipod sa ila ang kahulugan sang iya ginhambal.
Gin-ayo ni Jesus ang Bulag nga Manugpakilimos
(Mat. 20:29-34; Mar. 10:46-52)
35Sang malapit na sila ni Jesus sa Jerico, may isa ka bulag nga nagapungko sa higad sang dalan nga nagapakilimos. 36Pagkabati niya nga nagaalagi ang madamo nga mga tawo, nagpamangkot siya kon ano ato. 37Ginsugiran nila siya nga nagaagi si Jesus nga taga-Nazaret. 38Pagkahibalo niya sadto nagsinggit siya, “Jesus, kaliwat ni David,18:38 Kaliwat ni David: Amo ini ang tawag sang mga Judio sa Mesias ukon Cristo tungod nga nagapati sila nga siya magahalin sa lahi ni Haring David kag manunubli sang iya ginharian. kaluoyi ako!” 39Ginsaway siya sang mga tawo nga maghipos. Pero gintuduhan pa gid gani niya singgit, “Kaliwat ni David, kaluoyi ako!” 40Dayon nagpundo si Jesus kag nagsugo nga dal-on ang bulag sa iya. Pag-abot sang bulag ginpamangkot siya ni Jesus, 41“Ano bala ang imo gusto nga himuon ko sa imo?” Nagsabat ang bulag, “Ginoo,18:41 Ginoo: ukon, Sir. gusto ko nga makakita.” 42Nagsiling si Jesus sa iya, “Makakita ka na. Ang imo pagtuo nag-ayo18:42 nag-ayo: ukon/kag nagluwas. sa imo.” 43Kag sa gilayon nakakita siya. Dayon nagsunod siya kay Jesus nga nagadayaw sa Dios. Pagkakita sang mga tawo sini, nagdayaw sila sa Dios.
Tab ikke modet
1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:
2„Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. 4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”
6Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, 7tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? 8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”
Stolthed kontra ydmyghed
9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’
13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
Matt. 19,13-15; Mark. 10,13-16
15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Hvordan man får det evige liv
Matt. 19,16-26; Mark. 10,17-27
18En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
19„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”
21„Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.
22Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!” 23Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.
24Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! 25Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.
27Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus
Matt. 19,27-30; Mark. 10,28-31
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” 29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, 30skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Matt. 20,17-19; Mark. 10,32-34
31Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig. 33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Matt. 20,29-34; Mark. 10,46-52
35Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37„Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide. 38Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,18,38 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år før Jesus kom. forbarm dig over mig!”
39De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
40Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41„Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.
„Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”
42„Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet18,42 Eller: „frelst”. Det græske ord betyder „reddet” og kan henvise til både fysisk og åndelig redning. dig!” 43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.
