Ang Pulong Sang Dios

Marcos 1

Ang Pagwali ni Juan nga Manugbautiso

11-2 Amo ini ang Maayong Balita parte kay Jesu-Cristo nga Anak sang Dios. Nagsugod ini sang matuman ang ginsulat ni Propeta Isaias parte sa ginhambal sang Dios sa iya Anak nga nagasiling, “Ipadala ko ang akon mensahero una sa imo sa pagpreparar sang imo alagyan.[a] Ini nga mensahero amo ang magawali sing mabaskog sa kamingawan. Magasiling siya sa mga tawo, ‘Ipreparar ninyo ang alagyan para sa Ginoo. Tadlunga ang dalan nga iya pagaagyan.’ ”[b]

4-5 Kag natuman ini sang pag-abot ni Juan nga manugbautiso didto sa kamingawan. Madamo gid nga mga tawo ang nagkadto sa iya halin sa Jerusalem kag sa bug-os nga probinsya sang Judea. Nagwali si Juan sa ila nga nagasiling, “Hinulsuli kag bayai ninyo ang inyo mga sala, kag magpabautiso kamo, agod patawaron kamo sang Dios.” Gintuad nila ang ila mga sala kag ginbautisohan sila ni Juan sa Suba sang Jordan. Ang bayo ni Juan hinimo halin sa bulbol sang kamelyo, kag ang iya paha panit. Ang iya ginakaon apan kag dugos. Amo ini ang iya ginapahibalo: “May magaabot nga nagasunod sa akon nga mas gamhanan pa sang sa akon kag indi gani ako takos nga mangin iya suluguon.”[c] Nagsiling pa gid siya, “Ako nagabautiso sa inyo sa tubig, pero siya magabautiso sa inyo sa Espiritu Santo.”

Ang Pagbautiso kag Pagsulay kay Jesus

Sang sadto nga tion, nag-abot si Jesus halin sa Nazaret nga sakop sang Galilea, kag nagpabautiso siya kay Juan sa Suba sang Jordan. 10 Pagtakas ni Jesus sa tubig, nakita niya dayon nga nag-abri ang langit, kag naghugpa sa iya ang Espiritu Santo sa dagway sang pating. 11 Kag may tingog nga nabatian halin sa langit nga nagasiling, “Ikaw ang akon hinigugma nga Anak. Nalipay gid ako sa imo.”

12 Sa gilayon ginpakadto siya sang Espiritu Santo sa kamingawan. 13 Kag didto siya nagtiner sa sulod sang 40 ka adlaw nga ginasulay ni Satanas. May mapintas nga mga sapat didto, pero ginbuligan siya sang mga anghel.

Gintawag ni Jesus ang Apat ka Mangingisda

14 Sang napriso si Juan nga manugbautiso, nagkadto si Jesus sa Galilea kag nagwali sang Maayong Balita nga halin sa Dios. 15 Nagsiling siya, “Nag-abot na ang tion nga gintagna sang mga propeta sang una. Malapit na[d] ang paghari sang Dios. Gani maghinulsol kamo sa inyo mga sala kag magtuo sa Maayong Balita.”

16 Isa sadto ka adlaw, sang nagalakat si Jesus sa higad sang Dagat[e] sang Galilea, nakita niya ang mag-utod nga si Simon kag si Andres nga nagaladlad sang pukot. Mga mangingisda sila. 17 Nagsiling si Jesus sa ila, “Sunod kamo sa akon kag indi na isda ang inyo pangitaon, kay himuon ko kamo nga mga mangingisda sang mga tawo.” 18 Sa gilayon ginbayaan nila ang ila mga pukot kag nagsunod sa iya.

19 Pagkatapos sadto, nagpadayon si Jesus sa paglakat, kag sa unhan nakita niya ang mag-utod nga si Santiago kag si Juan nga mga anak ni Zebedee. Ara sila sa ila sakayan nga nagapamuna sang ila pukot. 20 Gintawag dayon sila ni Jesus. Ginbayaan nila didto sa sakayan ang ila amay nga si Zebedee kag ang mga trabahador nila, kag nagsunod sila kay Jesus.

Ang Tawo nga may Malaot nga Espiritu

21 Nagkadto sila ni Jesus sa Capernaum. Pag-abot sang Adlaw nga Inugpahuway, nagsulod si Jesus sa simbahan sang mga Judio kag nagpanudlo. 22 Natingala gid ang mga tawo sa iya pagpanudlo, tungod nga nagatudlo siya nga may awtoridad, kag indi pareho sang mga manunudlo sang Kasuguan.

23 Sa mga tawo didto nga nagatilipon may isa nga may malaot nga espiritu nga nagsinggit, 24 “Jesus nga taga-Nazaret, ano ang labot mo sa amon? Nagkadto ka bala diri sa paglaglag sa amon? Kilala ko ikaw. Ikaw ang Balaan nga ginpadala sang Dios.” 25 Pero ginsabdong ni Jesus ang malaot nga espiritu, “Maghipos ka kag magguwa sa iya!” 26 Ang ato nga tawo ginpakurog sang malaot nga espiritu nga nagasinggit samtang nagaguwa sa iya. 27 Natingala gid ang mga tawo didto, gani nagsiling sila, “Ano ini? Bag-o ini nga klase sang pagpanudlo nga may gahom. Bisan ang malaot nga mga espiritu ginamanduan niya kag nagatuman sa iya.” 28 Gani madasig nga naglapnag ang balita parte kay Jesus sa bug-os nga probinsya sang Galilea.

Ginpang-ayo ni Jesus ang Madamo nga mga Tawo

29 Naghalin sila sa simbahan sang mga Judio kag nagkadto sa balay nila ni Simon kag ni Andres. Nag-upod man si Santiago kag si Juan. 30 Sang sadto nga tion, nagahigda ang ugangan nga babayi ni Simon, kay may hilanat siya. Kag ginsugid dayon nila ini kay Jesus. 31 Gani ginpalapitan siya ni Jesus kag gin-uyatan sa kamot kag ginpabangon. Nag-ayo dayon siya, kag ginhimusan niya sang pagkaon sila ni Jesus.

32 Pagkasalop sang adlaw, gindala sang mga tawo kay Jesus ang tanan nga nagamasakit kag ang mga may malaot nga espiritu. 33 Madamo gid nga mga tawo sa banwa ang nagtilipon sa atubangan sang balay. 34 Gin-ayo ni Jesus ang madamo nga mga nagamasakit sang nagkalain-lain nga balatian, kag gintabog niya ang madamo nga malaot nga mga espiritu. Wala niya pagtuguti nga maghambal ang malaot nga mga espiritu, kay kilala nila kon sin-o siya.

Nagwali si Jesus sa Galilea

35 Sang madason nga adlaw, sang madulumdulom pa, nagbangon si Jesus kag nagkadto sa kamingawan kag nagpangamuyo. 36 Ginpangita siya ni Simon kag sang iya mga kaupod. 37 Pagkakita nila kay Jesus nagsiling sila, “Ginapangita ka sang tanan.” 38 Pero nagsiling siya sa ila, “Malakat kita sa malapit nga mga banwa agod makawali man ako didto, kay amo ini ang kabangdanan nga nagkadto ako diri sa kalibutan.” 39 Gani ginlibot ni Jesus ang bug-os nga Galilea nga nagawali sa mga simbahan sang mga Judio kag nagatabog sang malaot nga mga espiritu sa mga tawo nga ila ginsudlan.

Gin-ayo ni Jesus ang Tawo nga May Delikado nga Balatian sa Panit

40 May nagpalapit kay Jesus nga isa ka tawo nga may delikado nga balatian sa panit.[f] Nagluhod siya kay Jesus kag nagpakitluoy, “Kon gusto mo, mapaayo mo ako sa akon balatian agod makabig ako nga matinlo.” 41 Naluoy gid si Jesus sa iya. Gani gintandog niya siya kag nagsiling, “Gusto ko. Magmatinlo ka!” 42 Sa gilayon nadula ang iya balatian kag nagtinlo siya.[g] 43 Ginpalakat dayon siya ni Jesus pagkatapos nga ginpaandaman niya siya. Siling niya, 44 “Indi ka gid magpanugid bisan kay sin-o parte sini, kundi magderetso ka sa pari kag magpatan-aw sa iya.[h] Dayon maghalad ka sang halad nga ginsugo ni Moises sa pagpamatuod sa mga tawo nga matinlo ka na.” 45 Pero ato nga tawo naglakat kag nagsagi panugid parte sa natabo sa iya. Gani naglapnag ang balita parte sa natabo sa tawo hasta indi na makasulod si Jesus sa mga banwa, kay nagadinaguso ang mga tawo pakadto sa iya. Didto na lang siya nagtiner sa kamingawan. Pero padayon pa gihapon ang pagkadto sang mga tawo sa iya halin sa iban nga mga lugar.

Notas al pie

  1. 1:1-2 Mal. 3:1.
  2. 1:3 Isa. 40:3.
  3. 1:7 indi gani ako takos nga mangin iya suluguon: sa literal, indi gani ako takos nga magduko sa paghubad sang higot sang iya sandalyas.
  4. 1:15 Malapit na: ukon, Nag-abot na.
  5. 1:16 Dagat: Ang tubig nga ginmitlang diri ginatawag sa English nga “lake” ukon sa iban nga Bisaya, “linaw”.
  6. 1:40 delikado nga balatian sa panit: sa iban nga mga translations, aro. Ang Griego nga pulong sini ginagamit sa pila ka klase sang balatian sa panit nga ginakabig nga mahigko, suno sa Lev. 13.
  7. 1:42 nagtinlo siya: buot silingon, matinlo na ang iya panit kag makabig na siya nga matinlo sa ila relihiyon.
  8. 1:44 magpatan-aw sa iya agod makita sang pari nga nadula na ang iya balatian kag makabig na siya nga matinlo sa ila relihiyon.

Bibelen på hverdagsdansk

Markus 1

Johannes Døber og hans budskab

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[a] Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.
    Han skal berede vejen for dig.”[b]

og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
    Gør vejen klar til hans komme!’ ”[c]

Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[e] Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10 Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11 Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[g]

Fristelsen i ørkenen

12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

14 Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle om Gud. 15 „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

16 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17 „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18 Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[i]

19 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæusʼ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20 Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

21 Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22 Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23 Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24 Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25 „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26 Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27 De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28 Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

29 Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30 Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31 Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32 Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[j] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33 Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34 Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[k]

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

35 Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36 Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37 Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38 „Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39 Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

40 En dag kom der en spedalsk[l] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41 Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42 I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43 Jesus sagde da til ham: 44 „Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45 Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Notas al pie

  1. 1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger).
  2. 1,2 Mal. 3,1a.
  3. 1,3 Es. 40,3 LXX.
  4. 1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8.
  5. 1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde.
  6. 1,8 Se noten til Matt. 1,18.
  7. 1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
  8. 1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store.
  9. 1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
  10. 1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.
  11. 1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
  12. 1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren.