Ang Pulong Sang Dios

Juan 1:1-51

Ang Pulong nga Ginahalinan sang Kabuhi

1Sang una pa nga daan,1:1 Sang una pa nga daan: ukon, Sang wala pa matuga ang kalibutan. ara na ang ginatawag nga Pulong. Ang Pulong kaupod na sang Dios, kag ang Pulong mismo Dios. 2Halin pa gid sang una ang Pulong kaupod na sang Dios. 3Paagi sa iya, ginhimo ang tanan nga butang, kag wala gid sing may nahimo nga indi paagi sa iya. 4Ang Pulong amo ang ginahalinan sang kabuhi. Kag ini nga kabuhi pareho sa suga tungod kay amo ini ang nagapasanag sa hunahuna sang mga tawo. 5Ini nga suga nagapasanag sa kadulom1:5 kadulom: buot silingon, kalibutan nga nadulman tungod sang sala. kag ang iya kasanag wala nadaog sang kadulom.1:5 wala nadaog sang kadulom: ukon, wala naintiendihan sang mga ara sa kadulom.

6Karon may tawo nga ginpadala sang Dios. Ang iya ngalan si Juan. 7Ginpadala siya sang Dios sa pagsugid kon sin-o ang suga, agod paagi sa iya pagsugid magatuo ang tanan nga tawo. 8Indi si Juan ang suga, kundi nag-abot siya sa pagsugid kon sin-o ang suga. 9Si Jesu-Cristo amo ang matuod nga suga nga nag-abot diri sa kalibutan kag nagapasanag sa hunahuna sang tanan nga tawo. 10Nag-abot siya diri sa kalibutan. Kag bisan ginhimo ang kalibutan paagi sa iya, ang mga tawo sang kalibutan1:10 mga tawo sang kalibutan: buot silingon, mga tawo nga nagasunod sa malaot nga pagginawi kag prinsipyo sang kalibutan. wala nagkilala sa iya. 11Nagkadto siya sa iya mismo mga kasimanwa, pero ang kalabanan sa ila wala magbaton sa iya. 12Pero ang bisan sin-o nga nagbaton kag nagtuo sa iya1:12 sa iya: sa literal, sa iya ngalan. ginhatagan niya sing kinamatarong1:12 kinamatarong ukon, katungod. nga mangin anak sang Dios. 13Nangin anak sila sang Dios indi paagi sa lawasnon nga pagkatawo ukon sa pagbuot sang tawo, kundi paagi sa pagbuot sang Dios.

14Ang Pulong nagpakatawo kag nagpakig-upod diri sa aton. Nakita namon ang iya kadungganan bilang bugtong nga Anak sang Amay. Maluluy-on gid siya kag puro kamatuoran ang iya ginasugid.

15Nagpamatuod si Juan parte sa iya. Nagsiling siya, “Siya amo ang akon ginasiling nga magaabot nga ulihi sa akon. Pero labaw pa siya sang sa akon, kay sa wala pa ako natawo, ara na siya nga daan.”

16Tungod sa dako nga kaluoy ni Cristo ang iya mga pagpakamaayo sa aton tanan nagasinunod-sunod lang. 17Ang Kasuguan ginhatag sang Dios sa aton paagi kay Moises, pero ang kaluoy kag ang kamatuoran nag-abot sa aton paagi kay Jesu-Cristo. 18Wala gid sing bisan sin-o nga tawo nga nakakita sa Dios nga Amay. Pero ginpakilala siya sa aton sang bugtong nga Anak nga Dios nga kaupod permi sang Amay.1:18 nga kaupod permi sang Amay: ukon, nga ginahigugma sang Amay; sa literal, nga ara sa dughan sang Amay.

Ang Mensahi ni Juan nga Manugbautiso

(Mat. 3:1-12; Mar. 1:2-8; Luc. 3:1-18)

19Nagpamatuod si Juan parte kay Jesus sang ginpakadto sa iya sang mga lider sang mga Judio sa Jerusalem ang pila ka mga pari kag mga Levita agod pamangkuton siya kon sin-o gid siya. 20Ginprangka sila ni Juan, “Indi ako ang Cristo nga inyo ginahulat.” 21Nagpamangkot sila, “Kon indi ikaw ang Cristo, sin-o? Si Elias nga propeta?” Nagsabat si Juan, “Indi ako si Elias.” Gani nagsiling sila liwat, “Siguro ikaw ang ginasiling nga Propeta nga magaabot?” Pero nagsabat naman si Juan nga indi siya ang Propeta nga ila ginasiling. 22Gani nagsiling sila, “Ti sugiri kami kon sin-o gid ikaw agod may isugid man kami sa mga nagsugo sa amon. Ano ang masiling mo parte sa imo kaugalingon?” 23Nagsabat si Juan, “Ako ang tawo nga gintagna ni Isaias nga propeta. Indi bala nagsiling siya,

‘May magawali sing mabaskog sa kamingawan. Magasiling siya sa mga tawo,

Tadlunga ang alagyan nga pagaagyan sang Ginoo!’ ”1:23 Isa. 40:3.

24Ang mga nagsugo gali sa ato nga mga tawo nga nagkadto kay Juan amo ang mga Pariseo.1:24 Ukon, Ang iban sa mga ginsugo nga mga tawo nga magkadto kay Juan mga Pariseo. 25Ginpamangkot nila liwat si Juan, “Ngaa nga nagapangbautiso ka sang mga tawo kon indi ikaw ang Cristo, ukon si Elias, ukon ang Propeta nga amon ginahulat nga mag-abot?” 26Nagsabat si Juan, “Ako nagapangbautiso sa tubig, pero may ara sa inyo subong nga wala ninyo makilala. 27Siya ang ginasiling ko nga magaabot nga nagasunod sa akon, pero indi gani ako takos nga mangin iya suluguon.”1:27 indi gani ako takos nga mangin iya suluguon: sa literal, indi gani ako takos sa paghubad sang iya sandalyas.

28Natabo ini sa Betania, sa tabok sang Suba sang Jordan, nga sa diin nagapangbautiso si Juan.

Ang Karnero sang Dios

29Sang madason nga adlaw nakita ni Juan si Jesus nga nagapalapit sa iya. Nagsiling dayon si Juan sa mga tawo, “Ari na ang Karnero sang Dios nga inughalad agod magkuha sang sala sang mga tawo sa kalibutan. 30Siya amo ang akon ginasiling nga magaabot nga ulihi sa akon, pero mas labaw pa siya sang sa akon, kay sa wala pa ako natawo, ara na siya nga daan. 31Sang una bisan gani ako wala makakilala kon sin-o gid siya. Pero nagkadto ako diri nga nagapangbautiso sa tubig agod ipakilala siya sa mga taga-Israel. 32Nagapamatuod ako nga nakita ko ang Espiritu Santo nga nagkunsad sa iya halin sa langit nga pareho sang pating kag nagpabilin sa iya. 33Sang una bisan gani ako wala makakilala kon sin-o gid siya, pero ang Dios nga nagsugo sa akon nga magbautiso sa tubig amo ang nagsiling nga daan sa akon nga kon makita ko na gani ang Espiritu Santo nga magkunsad kag magpabilin sa isa ka tawo, ina nga tawo amo ang magabautiso sa Espiritu Santo. 34Kag ina nakita ko gid. Gani napamatud-an ko gid nga siya amo ang Anak sang Dios.”

Ang Nahauna nga mga Sumulunod ni Jesus

35Sang madason nga adlaw, didto naman si Juan kaupod ang duha ka tawo nga iya sumulunod. 36Pagkakita niya kay Jesus nga nagalabay, nagsiling siya, “Ari na ang Karnero sang Dios.”1:36 Karnero sang Dios: buot silingon, si Jesus pareho sang karnero nga ihalad para sa kapatawaran sang sala sang mga tawo. 37Pagkabati sadto sang duha niya ka sumulunod, nagsunod sila dayon kay Jesus. 38Pagbalikid ni Jesus, nakita niya sila nga nagasunod. Gani nagpamangkot siya, “Ano bala ang inyo kinahanglan?” Nagsabat sila, “Rabbi, sa diin ka bala nagaestar?” (Ang buot silingon sang Rabbi “Manunudlo.”) 39Nagsiling siya, “Dali, upod kamo sa akon agod makita ninyo.” Gani nag-upod sila kag nakita nila ang iya ginaestaran. Mga alas kuwatro na sadto sang hapon, gani didto na lang sila nagpabilin hasta mag-aga. 40Ang isa sa duha nga nakabati sa ginsiling ni Juan kag nagsunod kay Jesus amo si Andres nga utod ni Simon Pedro. 41Pagkaaga, ginpangita niya dayon ang iya utod nga si Simon kag ginsugiran niya nga nakita nila ang Mesias. (Ang buot silingon sang Mesias “Cristo.”) 42Dayon gindala niya si Simon kay Jesus. Pag-abot nila kay Jesus, gintulok ni Jesus si Simon kag nagsiling, “Ikaw si Simon nga anak ni Juan. Pero halin subong tawgon ka na nga Cefas.” (Ang Cefas pareho man sa ngalan nga Pedro nga ang buot silingon “bato”.)

Gintawag ni Jesus si Felipe kag si Natanael

43Sang madason nga adlaw, nagdesisyon si Jesus nga magkadto sa Galilea. Pag-abot niya didto, nakita niya si Felipe kag ginsilingan, “Dali, sunod sa akon!” 44(Si Felipe nga ini taga-Betsaida.1:44 Betsaida: isa ka lugar sa probinsya sang Galilea. Taga-didto man si Andres kag si Pedro.) 45Dayon ginpangita ni Felipe si Natanael. Kag sang nakita na niya, nagsiling siya sa iya, “Nakita na namon ang tawo nga ginmitlang ni Moises sa Kasuguan kag ginmitlang man sa ginsulat sang mga propeta. Siya gali amo si Jesus nga taga-Nazaret nga anak ni Jose.” 46Nagsiling si Natanael, “May ara bala nga maayo halin sa Nazaret?” Nagsabat si Felipe, “Dali, upod bala agod makita mo.”

47Pagkakita ni Jesus kay Natanael nga nagapalapit sa iya, nagsiling siya, “Ari ang matuod nga Israelinhon nga wala gid nagadaya.”1:47 wala gid nagadaya: ukon, wala gid nagabutig. 48Nagsiling dayon si Natanael sa iya, “Ngaa kilala mo ako?” Nagsabat si Jesus, “Sa wala ka pa gintawag ni Felipe, nakita ko na ikaw didto sa idalom sang kahoy nga higera.” 49Gani nagsiling si Natanael, “Manunudlo,” matuod gid nga ikaw ang Anak sang Dios! Ikaw ang hari sang Israel. 50Nagsiling dayon si Jesus sa iya, “Nagatuo ka bala sa akon tungod kay nagsiling ako sa imo nga nakita ko ikaw didto sa idalom sang kahoy nga higera? Mas sobra pa dira ang imo makita sa pila ka adlaw.” 51Kag nagsiling pa gid si Jesus sa iya, “Sa pagkamatuod, ginasugid ko sa inyo nga magaabot ang adlaw nga makita ninyo ang langit nga nagaabri kag makita man ninyo ang mga anghel sang Dios nga nagasaka-panaog pakadto sa akon nga Anak sang Tawo.”

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 1:1-51

Messias som Ordet fra Gud

1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.1,1 Kan også oversættes: Ordet var, hvad Gud var; Ordet var guddommeligt, var lig Gud, var som Gud eller var ét med Gud. Det græske ord logos kan betyde både ord og fornuft, og herfra har vi fået ordet logisk. I græsk tankegang var logos den fornuft, viden og samlende kraft, der lå bag skaberværket, mens det i jødisk tankegang henviste til skaberkraften, som den beskrives i 1.Mos. 1 ved at „Gud talte, og det blev skabt.” 2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. 3Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. 4Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys. 5Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

6Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes. 7Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. 8Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset. 9Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

10Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham. 11Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. 12Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. 13De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.

14Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed—en herlighed, som den fuldkomne1,14 Eller: „enbåren”, dvs. enebarn. En søn, som var enebarn, var arving og havde en ganske særlig stilling i forhold til sin far. Det samme græske ord forekommer i vers 18. Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

15(Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)

16Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,1,16 Mere ordret: „…del i hans fylde, ja, nåde i stedet for nåde”. 17for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.

18Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,1,18 Nogle håndskrifter siger „Gud” i stedet for „Søn”, men i begge tilfælde refererer udtrykket til Jesus. Se også noten til v. 14. som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.

Johannes Døber

Matt. 3,1-12; Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18

19Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter1,19 Levitterne er de voksne mænd fra Levis stamme, som fra Moses’ tid havde haft til opgave at sørge for det praktiske i forbindelse med åbenbaringsteltet og senere templet i Jerusalem. ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, 20men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

21„Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”1,21 Se Mal. 3,23-24.

„Nej,” svarede han.

„Er du den store Profet, vi venter på?”1,21 Jøderne ventede på en ny „Moses”, der skulle være en stor profet som Moses, jf. løftet i 5.Mos. 18,15.

„Nej.”

22„Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

23Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:

‚Der lyder en stemme i ødemarken:

Gør vejen klar til Herrens komme!’1,23 Es. 40,3 LXX.

24Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,1,24 Farisæerne var den mest konservative gruppe blandt de religiøse jøder. De lagde stor vægt på rettroenhed og overholdelse af den jødiske lov, Toraen, ned til mindste detalje. De praktiserede dåb af deres tilhængere, og de så nok Johannes som en konkurrent. 25og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

26Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. 27Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

28Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,1,28 Nogle håndskrifter har „Betabara” og enkelte har „Betaraba”. Det er et andet Betania end landsbyen nær Jerusalem. hvor Johannes opholdt sig og døbte.

Johannes Døber udpeger Jesus som Guds offerlam

29Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. „Se dér!” sagde Johannes, „dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig. 30Det var ham, jeg hentydede til, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ 31I begyndelsen vidste jeg ikke, hvem Messias var, men jeg døber jer, for at Israels folk må få øjnene op for, hvem han er.”

32Johannes kom derefter med følgende vidnesbyrd om Jesus: „Jeg så Helligånden komme ned fra himlen ligesom en due og blive over ham. 33Indtil da vidste jeg ikke, hvem der var Messias, men da Gud sendte mig for at døbe med vand, sagde han til mig: ‚Ham du ser Ånden komme ned over og blive over, ham er det! Det er ham, der døber med Helligåndens kraft.’ 34Det har jeg nu set, og derfor kan jeg give jer det vidnesbyrd, at han virkelig er Guds Søn!”

Jesus møder sine første disciple

35Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. 36Da han så Jesus komme gående, sagde han: „Se! Det er Guds Lam!”

37Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. 38Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. „Hvad vil I?” spurgte han.

„Mester, hvor bor du?”

39„Kom og se,” svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen,1,39 Der var to måder at angive dagens tidspunkter på. Den første måde er den normale, dagligdags måde, som stadig bruges i Mellemøsten, Afrika og i andre lande, hvor dagene stort set har 12 timer året rundt. Ved den måde regner man fra solopgang, så dagens tiende time bliver kl. 16. Den anden måde blev brugt i Romerriget i historiske og officielle dokumenter. Ved den måde regner man dagens timer fra midnat, så den tiende time bliver kl. 10. Mattæus, Markus og Lukas brugte den normale, jødiske tidsregning. Johannes brugte efter al sandsynlighed den officielle romerske tidsregning. Derfor er det græske udtryk „det var omkring den tiende time” her oversat med „ca. kl. 10.” Det samme gør sig gældende de tre andre steder, hvor Johannes har en tidsangivelse, nemlig 4,6; 4,52 og 19,14. og de blev hos ham resten af dagen.

40En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. 41Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: „Vi har mødt Messias!” 42Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: „Du er Simon, Johannes’ søn,1,42 En del håndskrifter siger „Jonas’ søn” både her og i 21,15-17, jf. Matt. 16,17. men fra nu af skal du hedde Kefas.” (Det er det samme som Peter).1,42 Det græske navn Petros betyder „sten” og minder om petra, der betyder klippe(grund). Ordene svarer til det aramæiske ord kefa.

Jesus inviterer flere til at blive hans disciple

43-44Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.” 45Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”

46„Nazaret?” udbrød Natanael. „Kan noget godt komme fra Nazaret?”

„Kom selv og se,” svarede Filip.

47Da Jesus så Natanael komme, sagde han: „Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”

48„Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael.

„Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”

49„Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”

50„Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”

51Så fortsatte han: „Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”1,51 Jesus bruger udtrykket „Menneskesønnen” som en skjult henvisning til Dan. 7,13-14, som er en profeti om den Messias, der skulle komme som Frelser og Befrier. Dér omtales en person, der så ud som en „menneskesøn”. Det aramæiske ord i Daniel 7 betyder egentlig blot menneske. Det græske ord for „engel” er angelos, og det betyder sendebud.