Mateo 2 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Mateo 2:1-23

La visita de los sabios del Oriente

1Después de que Jesús nació en Belén de Judea en tiempos del rey Herodes, llegaron a Jerusalén unos sabios procedentes del Oriente.

2―¿Dónde está el recién nacido rey de los judíos? —preguntaron—. Vimos salir su estrella y hemos venido a adorarlo.

3Cuando el rey Herodes y los habitantes de Jerusalén oyeron esto, se pusieron muy nerviosos. 4Así que convocó de entre el pueblo a todos los jefes de los sacerdotes y maestros de la Ley, y les preguntó dónde nacería el Cristo.

5―En Belén de Judea —le respondieron—, porque esto es lo que ha escrito el profeta:

6»“Pero tú, Belén, en la tierra de Judá,

no eres la menor entre las principales ciudades de Judá;

porque de ti saldrá un príncipe

que será el pastor de mi pueblo Israel”».

7Luego Herodes llamó en secreto a los sabios y se enteró por ellos del tiempo exacto en que había aparecido la estrella. 8Los envió a Belén y les dijo:

―Vayan e infórmense bien de ese niño y, tan pronto como lo encuentren, avísenme para que yo también vaya y lo adore.

9Después de oír al rey, siguieron su camino. La estrella que habían visto levantarse iba delante de ellos. Al llegar, la estrella se detuvo sobre el lugar donde estaba el niño. 10Al ver la estrella, se llenaron de alegría. 11Cuando llegaron a la casa, vieron al niño con María, su madre; y arrodillándose lo adoraron. Abrieron sus cofres y le presentaron como regalos oro, incienso y mirra. 12Entonces, advertidos en sueños de que no volvieran a Herodes, regresaron a su tierra por otro camino.

La huida a Egipto

13Cuando ya se habían ido, un ángel del Señor se le apareció en sueños a José y le dijo: «Levántate, toma al niño y a su madre, y huye a Egipto. Quédate allí hasta que yo te avise, porque Herodes va a buscar al niño para matarlo».

14Así que se levantó cuando todavía era de noche, tomó al niño y a su madre, y salió para Egipto, 15donde permaneció hasta la muerte de Herodes. De este modo se cumplió lo que el Señor había dicho por medio del profeta: «De Egipto llamé a mi hijo».

16Cuando Herodes se dio cuenta de que los sabios se habían burlado de él, se enfureció. Por eso, mandó matar a todos los niños menores de dos años en Belén y sus alrededores. Esa era la edad que Herodes calculaba tendría el niño, según le dijeron los sabios. 17Entonces se cumplió lo dicho por el profeta Jeremías:

18«Se oye un grito en Ramá,

llanto y gran lamentación.

Es Raquel, que llora por sus hijos

y no quiere ser consolada;

¡sus hijos ya no existen!».

El regreso a Israel

19Después de que murió Herodes, un ángel del Señor se le apareció en sueños a José en Egipto 20y le dijo: «Levántate, toma al niño y a su madre, y vete a la tierra de Israel, que ya murieron los que amenazaban con matar al niño».

21Así que José se levantó, tomó al niño y a su madre, y regresó a la tierra de Israel. 22Pero, al oír que Arquelao reinaba en Judea en lugar de su padre Herodes, tuvo miedo de ir allá. Entonces, advertido por Dios en sueños, se retiró al territorio de Galilea 23y fue a vivir en un pueblo llamado Nazaret. Con esto se cumplió lo dicho por los profetas: «Lo llamarán Nazareno».

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 2:1-23

Jesus hyldes som en kongesøn

1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2„Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”

3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne2,4 Ordet „ypperstepræst” betegner den øverste eller ledende præst, som blandt andet var formand for det højeste jødiske råd, Synedriet, med 70 medlemmer blandt præsterne, de skriftlærde og øvrige jødiske ledere. Selv om der kun var én fungerende ypperstepræst på et bestemt tidspunkt, havde de tidligere ypperstepræster stadig stor indflydelse og blev taget med på råd. Derfor møder vi ofte ordet i flertal som her. og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”

5„Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:

6‚Du Betlehem i Judas land!

Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.

Fra dig skal en hersker udgå,

han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”2,6 Frit citat fra Mika 5,1.

7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8„I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”

9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.

12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Flugten til Egypten

13Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” 14Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, 15indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:

„Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”2,15 Hos. 11,1.

Massakren på børnene i Betlehem

16Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.

17Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:

18„I Rama høres der skrig,

jamren og højlydt gråd.

Det er Rakel, der græder over sine børn.2,18 Rakel døde lidt uden for Betlehem under jamren og højlydt gråd, da hun fødte sønnen Benjamin, jf. 1.Mos. 35,16-20. Derfor betragtes Betlehems indbyggere som Rakels „børn”. Der står et monument over Rakels grav lidt uden for Betlehem den dag i dag. Byen Rama var en af de vigtigste byer i Benjamins stammeområde, nord for Jerusalem. Der blev et ramaskrig dengang 25.000 krigere fra Benjamins stamme blev dræbt af de øvrige israelitter og byerne nedbrændt. Kun 600 krigere fra Benjamins stamme undslap ved at flygte, jf. Dom. 20,46-48. Der blev også et ramaskrig, da det meste af befolkningen blev ført i eksil til Babylon, jf. Jer. 31,15.

Hun vil ikke lade sig trøste,

for børnene er borte.”

Hjemrejsen fra Egypten

19Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: 20„Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” 21Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. 22Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, 23hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.2,23 Dette ord har intet med „naziræer” at gøre, men henviser til Es. 11,1, som taler om et rodskud fra Isajs stub. Isaj var far til kong David, og Davids kongerige sammenlignes med et træ, som er fældet med kun en stub tilbage. Fra denne stub kom der et nyt skud. Det hebraiske ord for „rodskud” er netzer, og de kristne blev fra begyndelsen på hebraisk kaldt for notzrim eller netzrim dvs. „rodskudsfolket”. Man ved nu, at ordet Nazaret egentlig på hebraisk blev stavet med tz som i „Natzaret”, og det hjælper til at klargøre forbindelsen til netzer.