New International Version

Isaiah 1

1The vision concerning Judah and Jerusalem that Isaiah son of Amoz saw during the reigns of Uzziah, Jotham, Ahaz and Hezekiah, kings of Judah.

A Rebellious Nation

Hear me, you heavens! Listen, earth!
    For the Lord has spoken:
“I reared children and brought them up,
    but they have rebelled against me.
The ox knows its master,
    the donkey its owner’s manger,
but Israel does not know,
    my people do not understand.”

Woe to the sinful nation,
    a people whose guilt is great,
a brood of evildoers,
    children given to corruption!
They have forsaken the Lord;
    they have spurned the Holy One of Israel
    and turned their backs on him.

Why should you be beaten anymore?
    Why do you persist in rebellion?
Your whole head is injured,
    your whole heart afflicted.
From the sole of your foot to the top of your head
    there is no soundness—
only wounds and welts
    and open sores,
not cleansed or bandaged
    or soothed with olive oil.

Your country is desolate,
    your cities burned with fire;
your fields are being stripped by foreigners
    right before you,
    laid waste as when overthrown by strangers.
Daughter Zion is left
    like a shelter in a vineyard,
like a hut in a cucumber field,
    like a city under siege.
Unless the Lord Almighty
    had left us some survivors,
we would have become like Sodom,
    we would have been like Gomorrah.

10 Hear the word of the Lord,
    you rulers of Sodom;
listen to the instruction of our God,
    you people of Gomorrah!
11 “The multitude of your sacrifices—
    what are they to me?” says the Lord.
“I have more than enough of burnt offerings,
    of rams and the fat of fattened animals;
I have no pleasure
    in the blood of bulls and lambs and goats.
12 When you come to appear before me,
    who has asked this of you,
    this trampling of my courts?
13 Stop bringing meaningless offerings!
    Your incense is detestable to me.
New Moons, Sabbaths and convocations—
    I cannot bear your worthless assemblies.
14 Your New Moon feasts and your appointed festivals
    I hate with all my being.
They have become a burden to me;
    I am weary of bearing them.
15 When you spread out your hands in prayer,
    I hide my eyes from you;
even when you offer many prayers,
    I am not listening.

Your hands are full of blood!

16 Wash and make yourselves clean.
    Take your evil deeds out of my sight;
    stop doing wrong.
17 Learn to do right; seek justice.
    Defend the oppressed.[a]
Take up the cause of the fatherless;
    plead the case of the widow.

18 “Come now, let us settle the matter,”
    says the Lord.
“Though your sins are like scarlet,
    they shall be as white as snow;
though they are red as crimson,
    they shall be like wool.
19 If you are willing and obedient,
    you will eat the good things of the land;
20 but if you resist and rebel,
    you will be devoured by the sword.”
For the mouth of the Lord has spoken.

21 See how the faithful city
    has become a prostitute!
She once was full of justice;
    righteousness used to dwell in her—
    but now murderers!
22 Your silver has become dross,
    your choice wine is diluted with water.
23 Your rulers are rebels,
    partners with thieves;
they all love bribes
    and chase after gifts.
They do not defend the cause of the fatherless;
    the widow’s case does not come before them.

24 Therefore the Lord, the Lord Almighty,
    the Mighty One of Israel, declares:
“Ah! I will vent my wrath on my foes
    and avenge myself on my enemies.
25 I will turn my hand against you;[b]
    I will thoroughly purge away your dross
    and remove all your impurities.
26 I will restore your leaders as in days of old,
    your rulers as at the beginning.
Afterward you will be called
    the City of Righteousness,
    the Faithful City.”

27 Zion will be delivered with justice,
    her penitent ones with righteousness.
28 But rebels and sinners will both be broken,
    and those who forsake the Lord will perish.

29 “You will be ashamed because of the sacred oaks
    in which you have delighted;
you will be disgraced because of the gardens
    that you have chosen.
30 You will be like an oak with fading leaves,
    like a garden without water.
31 The mighty man will become tinder
    and his work a spark;
both will burn together,
    with no one to quench the fire.”

Footnotes

  1. Isaiah 1:17 Or justice. / Correct the oppressor
  2. Isaiah 1:25 That is, against Jerusalem

Bibelen på hverdagsdansk

Esajas 1

1I løbet af den periode, hvor henholdsvis kong Uzzija, kong Jotam, kong Ahaz og kong Hizkija regerede i Judariget, modtog Esajas, Amotzʼ søn, en række profetiske syner om Judarigets og Jerusalems fremtid:

Et budskab til det oprørske Judas rige

Himmel og jord, hør, hvad Herren siger:

„De børn, jeg kærligt har opdraget og haft omsorg for, har gjort oprør imod mig. En okse kender sin ejer, et æsel ved, hvor det hører hjemme, men Israel vil ikke kendes ved mig, mit folk fatter ingenting!”

Ja, Israels folk er fulde af synd. De er tynget af skyld. Som ondskabsfulde børn, der ødelægger alt, har de vendt Herren ryggen. De har hånet Israels hellige Gud. De har afskåret sig fra hans hjælp.

Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. Jeres land er ødelagt og byerne brændt ned. Jeres marker blev plyndret for øjnene af jer, gjort til en gold ødemark. Jerusalem står som et forladt vagttårn i en gammel vinmark, som et læskur i en forladt melonmark, som en by, der har været belejret.

Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra. 10 Hør Herrens ord, I Sodoma-ledere, lyt til, hvad vores Gud siger, I Gomorra-folk:

11 „Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr. 12 Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre? 13 Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab. 14 Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem! 15 Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.

16 Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! 17 Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”

18 „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. 19 Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet, 20 men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”

Jerusalems utroskab

21 Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere. 22 Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet. 23 Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten. 24 Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: „Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender! 25 Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort. 26 Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‚Retfærdighedens og troskabens by’.”

27 Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde. 28 Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.

29 En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde. 30 I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand. 31 De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.