The Message

Matthew 18

Whoever Becomes Simple Again

1At about the same time, the disciples came to Jesus asking, “Who gets the highest rank in God’s kingdom?”

2-5 For an answer Jesus called over a child, whom he stood in the middle of the room, and said, “I’m telling you, once and for all, that unless you return to square one and start over like children, you’re not even going to get a look at the kingdom, let alone get in. Whoever becomes simple and elemental again, like this child, will rank high in God’s kingdom. What’s more, when you receive the childlike on my account, it’s the same as receiving me.

6-7 “But if you give them a hard time, bullying or taking advantage of their simple trust, you’ll soon wish you hadn’t. You’d be better off dropped in the middle of the lake with a millstone around your neck. Doom to the world for giving these God-believing children a hard time! Hard times are inevitable, but you don’t have to make it worse—and it’s doomsday to you if you do.

8-9 “If your hand or your foot gets in the way of God, chop it off and throw it away. You’re better off maimed or lame and alive than the proud owners of two hands and two feet, godless in a furnace of eternal fire. And if your eye distracts you from God, pull it out and throw it away. You’re better off one-eyed and alive than exercising your twenty-twenty vision from inside the fire of hell.

10 “Watch that you don’t treat a single one of these childlike believers arrogantly. You realize, don’t you, that their personal angels are constantly in touch with my Father in heaven?

Work It Out Between You

12-14 “Look at it this way. If someone has a hundred sheep and one of them wanders off, doesn’t he leave the ninety-nine and go after the one? And if he finds it, doesn’t he make far more over it than over the ninety-nine who stay put? Your Father in heaven feels the same way. He doesn’t want to lose even one of these simple believers.

15-17 “If a fellow believer hurts you, go and tell him—work it out between the two of you. If he listens, you’ve made a friend. If he won’t listen, take one or two others along so that the presence of witnesses will keep things honest, and try again. If he still won’t listen, tell the church. If he won’t listen to the church, you’ll have to start over from scratch, confront him with the need for repentance, and offer again God’s forgiving love.

18-20 “Take this most seriously: A yes on earth is yes in heaven; a no on earth is no in heaven. What you say to one another is eternal. I mean this. When two of you get together on anything at all on earth and make a prayer of it, my Father in heaven goes into action. And when two or three of you are together because of me, you can be sure that I’ll be there.”

A Story About Forgiveness

21 At that point Peter got up the nerve to ask, “Master, how many times do I forgive a brother or sister who hurts me? Seven?”

22 Jesus replied, “Seven! Hardly. Try seventy times seven.

23-25 “The kingdom of God is like a king who decided to square accounts with his servants. As he got under way, one servant was brought before him who had run up a debt of a hundred thousand dollars. He couldn’t pay up, so the king ordered the man, along with his wife, children, and goods, to be auctioned off at the slave market.

26-27 “The poor wretch threw himself at the king’s feet and begged, ‘Give me a chance and I’ll pay it all back.’ Touched by his plea, the king let him off, erasing the debt.

28 “The servant was no sooner out of the room when he came upon one of his fellow servants who owed him ten dollars. He seized him by the throat and demanded, ‘Pay up. Now!’

29-31 “The poor wretch threw himself down and begged, ‘Give me a chance and I’ll pay it all back.’ But he wouldn’t do it. He had him arrested and put in jail until the debt was paid. When the other servants saw this going on, they were outraged and brought a detailed report to the king.

32-35 “The king summoned the man and said, ‘You evil servant! I forgave your entire debt when you begged me for mercy. Shouldn’t you be compelled to be merciful to your fellow servant who asked for mercy?’ The king was furious and put the screws to the man until he paid back his entire debt. And that’s exactly what my Father in heaven is going to do to each one of you who doesn’t forgive unconditionally anyone who asks for mercy.”

Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 18

Den største er den, som vil tjene

1Kort efter kom disciplene med et spørgsmål til Jesus: „Hvem er den største i Guds rige?” Jesus kaldte da på et lille barn og stillede det midt i kredsen. Så sagde han: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. Og den, der accepterer et sådant lille barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig.

Fristelser, som fører til fortabelse

Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen. Ak, hvilken elendig verden, som får mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundgåelige, men ve det menneske, der forårsager, at et andet menneske falder fra troen.

Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt

10 Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.[a]

12 Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13 Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14 Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.

Om irettesættelse, udelukkelse af menigheden og enhed i bøn

15 Hvis din ven[b] forsynder sig imod dig,[c] så konfronter ham med det under fire øjne. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så har du fået din ven tilbage. 16 Hvis ikke, skal du tage en eller to andre med dig, for enhver sag skal afgøres på to eller tre vidners udsagn. 17 Hvis han stadig ikke vil høre på dig, skal du indbringe sagen for menighedens ledelse. Hvis han heller ikke vil høre på dem, bør du se på ham som en, der står uden for menigheden. 18 Det siger jeg jer: Det, I sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, I åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.[d] 19 Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen gøre for jer. 20 For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.”

Om tilgivelsens nødvendighed

21 „Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” 22 „Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange![e] 23 Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab. 24 Den første skyldte ham et millionbeløb.[f] 25 Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver. 26 Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‚Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’ 27 Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.

28 Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde.[g] ‚Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben. 29 Kollegaen faldt på knæ for ham. ‚Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‚så skal jeg nok betale!’ 30 Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.

31 De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32 Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‚Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‚Her eftergav jeg dig hele din gæld—og det bare fordi du bad mig om det. 33 Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ 34 Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt.

35 Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,” sluttede Jesus.

Footnotes

  1. 18,10 Nogle håndskrifter har et vers 11, sandsynligvis fra Luk. 19,10: „Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.”
  2. 18,15 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds.
  3. 18,15 Nogle håndskrifter mangler: „imod dig”.
  4. 18,18 Se noten til 16,19.
  5. 18,22 Med denne hentydning til 1.Mos. 4,24 antyder Jesus, at den næsten grænseløse hævn, man finder i GT, skal afløses af den nye pagts princip om grænseløs tilgivelse. Oversættelsen 70 gange 7 gange er en misforståelse.
  6. 18,24 Ordret: 10.000 talenter. Det er sikkert et symbolsk tal for det største pengebeløb, man dengang kunne forestille sig. Det menes at svare til ca. 200 tons guld. En talent svarer til 6000 denarer, og en denar svarer til en almindelig dagløn.
  7. 18,28 Ordret: 100 denarer. Beløbet her er 600.000 gange mindre end det første beløb.