Ang Pulong Sa Dios

Genesis 22:1-24

Gisulayan sa Dios ang Pagtuo ni Abraham

1Unya, gisulayan sa Dios si Abraham. Gitawag niya si Abraham, ug mitubag kini, “Unsa man!” 2Unya, miingon siya,22:2 siya: o, ang Dios. “Dad-a ang imong bugtong22:2 bugtong: o, pinasahi. ug pinalanggang anak nga si Isaac ug pangadto kamo sa yuta sa Moria. Tungas sa bukid nga akong itudlo kanimo ug ihalad mo siya kanako ingon nga halad nga sinunog.22:2 halad nga sinunog: Tan-awa ang Lista sa mga Pulong sa luyo.

3Pagkaugma, sayo pa kaayong mibangon si Abraham. Nagbugha siya ug pangsugnod alang sa halad, ug gikarga niya kini sa asno. Unya migikan siya kauban ni Isaac ug sa duha niya ka sulugoon nga lalaki paingon sa dapit nga giingon sa Dios kaniya. 4Sa ikatulo nga adlaw sa ilang lakaw, nakita ni Abraham sa unahan ang dapit nga giingon sa Dios kaniya. 5Busa miingon si Abraham sa duha niya ka sulugoon, “Dinhi lang una kamo ug bantayi ninyo ang asno, kay motungas kami didto sa unahan ug mosimba sa Dios. Mobalik ra kami dayon.” 6Gipapas-an ni Abraham kang Isaac ang mga sugnod, ug siya ang midala sa kutsilyo ug panghaling.

7Samtang nanglakaw sila, miingon si Isaac, “Tay!” Mitubag si Abraham, “Unsa, anak?” Nangutana si Isaac, “May dala kitang panghaling ug sugnod apan hain ang karnero nga ighahalad?” 8Mitubag si Abraham, “Anak, nagtagana ang Dios alang kanato ug karnero nga ighahalad.” Ug nagpadayon sila sa paglakaw.

9Sa pag-abot nila sa dapit nga giingon sa Dios, nagbuhat si Abraham ug halaran, ug gipahimutang niya ang mga sugnod ibabaw niini. Unya gigapos niya si Isaac ug gipahiluna ibabaw sa mga sugnod didto sa halaran. 10Pagkahuman, mikuha siya ug kutsilyo. Ug sa dihang patyon na unta niya si Isaac, 11gitawag siya sa anghel sa Ginoo gikan sa langit, “Abraham! Abraham!” Mitubag si Abraham, “Unsa man.” 12Unya miingon ang anghel, “Ayaw pasipad-i ang bata! Karon napamatud-an ko na gayod nga may kahadlok ka sa Dios tungod kay wala mo ihikaw ang imong bugtong nga anak.” 13Paglingi ni Abraham, may nakita siyang usa ka laking karnero nga ang sungay nasangit sa sampinit. Gikuha niya kini ug gihalad ingon nga halad nga sinunog puli sa iyang anak. 14Ginganlan ni Abraham kadtong dapita ug “Magtagana ang Ginoo.” Busa hangtod karon may panultihon nga nagaingon, “Sa Bukid sa Ginoo may gitagana siya.”

15Sa ikaduhang higayon, mitawag kang Abraham ang anghel sa Ginoo gikan sa langit. 16-17Miingon siya, “Mao kini ang giingon sa Ginoo: Nanumpa ako sa akong kaugalingon nga panalanginan ko gayod ikaw tungod kay wala mo ihikaw ang imong bugtong nga anak kanako. Padaghanon ko gayod ang imong mga kaliwat nga daw sama kadaghan sa mga bitoon sa langit ug sa balas sa baybayon. Sakopon nila ang mga lungsod sa ilang mga kaaway. 18Pinaagi sa imong mga kaliwat,22:18 mga kaliwat: o, kaliwat. panalanginan ko ang tanang mga nasod sa kalibotan, tungod kay mituman ka kanako.”

19Human niadto, mibalik si Abraham ug si Isaac ngadto sa mga sulugoon. Unya miadto sila sa Beersheba ug didto na mipuyo.

Ang mga Kaliwat ni Nahor

20Wala madugay, nabalitaan ni Abraham nga si Nahor nga iyang igsoon may mga anak na kang Milca nga iyang asawa: 21Si Uz ang magulang, sunod si Buz, ug sunod si Kemuel (nga amahan ni Aram), 22si Kesed, si Hazo, si Pildash, si Jidlaf, ug si Betuel. 23(Si Betuel mao ang amahan ni Rebeka.) Silang walo mao ang mga anak ni Nahor kang Milca. 24May mga anak usab si Nahor sa usa pa niya ka asawa nga si Reuma, ug kini mao sila si Teba, Gaham, Tahash, ug Maaca.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 22:1-24

Abrahams lydighed belønnes

1Senere satte Gud Abrahams tro og lydighed på prøve. Det gik således til:

„Abraham!” kaldte Gud. „Ja, Herre,” svarede han. „Jeg lytter!”

2„Tag din eneste søn, Isak, som du elsker så højt, og rejs til det sted, der hedder Morija. Der skal du bringe ham som et brændoffer til mig på et bjerg, som jeg vil vise dig.”

3Næste morgen stod Abraham meget tidligt op og kaldte på to af sine unge tjenere. Han bad dem om at kløve brænde til det bål, der skulle bruges til brændofferet, og om at gøre et æsel klar til rejsen. Derefter kaldte han på Isak, og de begav sig alle på vej mod det sted, Gud havde sagt ham. 4Da de havde rejst i to dage, fik Abraham øje på stedet i det fjerne.

5„Vent her med æslet,” sagde Abraham til tjenerne, „mens drengen og jeg går videre for at finde et sted at tilbede Herren. Vi kommer snart tilbage.” 6Derefter lagde Abraham offerbrændet på Isaks skuldre, men kniven og de ulmende trækul til offerilden bar han selv. De to gik så videre alene.

7„Far,” sagde Isak.

„Ja, min dreng.”

„Vi har brændet og ilden—men hvor er det lam, der skal ofres?”

8„Det vil Gud selv sørge for, min dreng,” svarede Abraham. Så gik de videre i tavshed.

9Da de kom til det sted, Abraham havde fået anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde brændet til rette ovenpå. Så bandt han sin søn, Isak, og lagde ham på alteret oven på brændet. 10Abraham tog nu kniven og løftede den i vejret for at dræbe sin søn og ofre ham til Herren.

11I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!”

„Ja, Herre,” svarede han.

12„Læg kniven ned og gør ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig—siden du var villig til at ofre din eneste, elskede søn!”

13Da Abraham så sig omkring, fik han øje på en vædder, hvis horn havde viklet sig ind i en busk. Han tog vædderen og ofrede den som brændoffer på alteret i stedet for sin søn. 14Og Abraham kaldte stedet „Herren sørger for os”. Derfor siger man endnu den dag i dag: „På bjerget vil Herren sørge for os.”

15Da råbte Gud igen til Abraham fra Himlen: 16„Jeg er Herren, og jeg sværger ved mig selv, at fordi du adlød mig og ikke sparede din eneste søn, 17vil jeg velsigne dig. Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner og sandet på stranden, og de vil bryde igennem portene på deres fjenders byer. 18Desuden vil alle jordens folkeslag opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere,22,18 Det hebraiske ord „i din sæd”, som her er oversat med „gennem en af dine efterkommere”, er ental og kan henvise til en enkelt søn eller efterkommer, eller til hele slægten. I ApG. 3,25 og Gal. 3,16 klargøres det, at Guds profetiske løfte henviser til Jesus som Abrahams efterkommer. Det samme hebraiske ord blev brugt i det tidligere Messiasløfte fra 1.Mos. 3,15. fordi du adlød mig!”

19Derefter vendte Abraham og Isak tilbage til tjenerne, og de tog alle hjem til Be’ersheba. Der blev Abraham boende i nogen tid.

Nakors sønner

20Kort tid efter modtog Abraham følgende besked: „Milka—din bror Nakors kone—har født ham en række sønner. Deres navne er: 21Utz, Buz, Kemuel, (som blev far til Aram), 22Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel, 23(som blev far til Rebekka). Disse otte sønner har Milka født Nakor. 24Med sin anden kone, Reuma, har han fire sønner: Teba, Gaham, Tahash og Ma’aka.”