Salme 35:19-28

De blev mine fjender uden årsag.
    Lad dem ikke sejre over mig.
De hadede mig uden grund.
    Lad dem ikke udføre deres onde planer.
De ønsker ikke at skabe fred,
    men planlægger ondt mod uskyldige folk.
De råber deres anklager imod mig:
    „Ha!” siger de. „Vi så det selv!”

Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.
    Lad mig ikke i stikken nu.
Grib ind, Herre, og skaf mig ret.
    Min Herre og Gud, før min sag.
Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.
    Lad dem ikke sejre over mig.
Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”
    Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”
Gør dem alle skamfulde,
    alle, der fryder sig over min ulykke.
Lad dem, der gør nar ad mig,
    selv blive gjort til grin.
Men lad dem, som ønsker mig det godt,
    juble af glæde og sige:
„Lovet være Herren,
    for han hjælper sine tjenere.”
Så vil jeg altid mindes din godhed.
    Ja, jeg vil prise dig dagen lang.

Read More of Salme 35