Lukas 4:14-37

Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa

Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser. Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.

Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn

Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, og man rakte ham profeten Esajasʼ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:

„Herrens Ånd er over mig,
    fordi han har udvalgt mig.
Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,[a]
    forkynde frihed for de fangne,
give nyt syn til de blinde,
    og rejse dem op, som er blevet trampet ned.
Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,
    som kommer til ham.”[b]

Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst.[c] Alle i synagogen stirrede spændt på ham. „I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.

Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,[d] det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.

Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’ Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby. Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Naʼaman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”

Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen, og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.

Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

„Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd. De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.” Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.


Footnotes
  1. 4,18 Eller: „de ydmyge”. Det græske ord betyder egentlig „fattig” og går tilbage til den ordrette græske oversættelse, Septuaginta, af Es. 61,1. Det hebraiske ord, som Jesus læste op i synagogen i Nazaret, betyder „ydmyg, afmægtig, ressourceløs”. Dette ord blev brugt om Moses i 4.Mos. 12,3 og flere gange i Salmernes Bog, f.eks. 34,3 og 37,11. Det samme citat ligger bag Matt. 5,3 og 11,5 samt Luk. 4,18; 6,20 og 7,22. Jesus har nok i første række tænkt på de åndeligt fattige, fangne, blinde og nedtrampede, altså de, der erkender, at de har brug for Guds hjælp. Men også de, der havde brug for fysisk hjælp, blev hjulpet.
  2. 4,19 Citatet er fra Es. 61,1-2. En ordret oversættelse af sidste del kunne være: „Forkynde et modtagende år/tidsperiode af Herren.” Den gængse oversættelse „nådeår” er ikke helt nøjagtig, da ordet for „nåde” ikke forekommer her. I stedet har teksten et ord, der betyder „acceptere, tage imod, byde velkommen”. Det samme ord kommer igen i 4,24 om en profet, der ikke bliver accepteret og budt velkommen i sin hjemby. Det er underforstået i denne sammenhæng, at det er dem, som føler sig selv magtesløse og kommer til Gud for at bede om hans hjælp, der vil opleve hans hjælp.
  3. 4,20 Synagogerne havde et særligt, højt sæde langs muren foran i salen, hvor den, som udlagde ordet, satte sig. Denne stol blev undertiden kaldt for „Mosesʼ stol”, da det var herfra, man forklarede betydningen af den jødiske, religiøse lov, som Moses fik fra Gud.
  4. 4,22 Dette er underforstået i teksten ud fra, at Jesus anvendte en kendt Messias profeti fra Es. 61 om sig selv.

Read More of Lukas 4