Saamu 87
Ti àwọn ọmọ Kora. Saamu. Orin.
1Ó ti fi ìpìlẹ̀ rẹ̀ sọlẹ̀ sórí òkè mímọ́;
2Olúwa fẹ́ràn ẹnu-ọ̀nà Sioni
ju gbogbo ibùgbé Jakọbu lọ.
3Ohun ológo ni a sọ nípa rẹ̀,
ìlú Ọlọ́run;
4“Èmi ó dárúkọ Rahabu àti Babeli
láàrín àwọn tí ó jẹ́wọ́ mi:
Filistia pẹ̀lú, àti Tire, pẹ̀lú Kuṣi
yóò sọ pé, ‘Èyí ni a bí ní Sioni.’ ”
5Nítòótọ́, ti Sioni ni a ó sọ,
“Eléyìí àti eléyìí ni a bí nínú rẹ̀,
àti Ọlọ́run Ọ̀gá-ògo ni yóò fìdí rẹ̀ múlẹ̀.”
6Olúwa yóò kọ nínú àkọsílẹ̀ àwọn ènìyàn rẹ̀:
“Eléyìí ni a bí ní Sioni.”
7Àti àwọn olórin àti àwọn tí ń lu
ohun èlò orin yóò wí pé,
“Gbogbo orísun mi ń bẹ nínú rẹ.”
Jerusalem—Guds by og hans folks hjem
1En sang af Koras slægt.
Han grundlagde sin by på de hellige høje.
2Ja, Herren elsker Zions stad
langt mere end andre byer i Israel.
3Jerusalem, du er Guds egen by,
der siges mange herlige ting om dig.
4I Egypten og Babylonien,
i filistrenes land, i Tyrus og Kush
er der folk, der kender Gud
og føler, at Jerusalem er deres hjem.
5I Jerusalem siger man til hinanden:
„Vi hører alle til på dette sted,
og den Almægtige tager hånd om sin by.”
6Herren fører regnskab over alle mennesker,
og noterer dem, der hører Jerusalem til.
7De danser af glæde, mens de lovpriser byen:
„Du er alt, hvad vi har brug for.”
