Jesusca achijllami ricurishca
(Mar 9:2-13; Luc 9:28-36)
1Chashna nishcamanta sujta punlla qʼuipami Jesusca Pedrota, Jacobota, Jacobopaj huauqui Juantapish, paicunallata shuj jatun urcuman pusharca. 2Jesusca chai urcupimi, paicunapaj ñaupajpi shujtajyarishpa ricurirca. Paipaj ñahuica inti shina lamyacujmi tucurca. Pai churarishcapish luz shina yurajllami ricurirca. 3Chaita ricucujpica ñapish Moisespish, Eliaspish Jesus-huan parlanacucuj ricurircallami. 4Chaita ricushpami Pedroca, Jesustaca:
—Apunchij Jesús, caipi saquirinaca allimari canga. Can ‘Rurai’ nijpica, cambaj shuj, Moisespaj shuj, Eliaspaj shuj, quimsa chugllacunata caipi rurashun— nircami.
5Pedro chashna nicujpirajmi, paicunapaj jahuataca shuj achij nicuj pʼuyu shamurca. Chai pʼuyumantaca: “Paica, ñuca cʼuyashca Churimi. Paillami ñucataca cushichin. Pai yachachishcata uyaichij” nishpa rimashcami uyarirca.
6Yachacujcuna chaita uyashpaca, achcata mancharishpami, cungurishpa, pambaman tupajta cumurircacuna. 7Chashna siricujpi Jesusca, paicunapajman shamushpa maquihuan tuparishpaca:
—Jatarichij, ama mancharichijchu— nircami.
8Chashna nijpi yachacujcuna huichilla ricushpaca, Jesusllatami chaipi ricurcacuna, caishujcunaca mana ricurircachu.
9Chai urcumanta tigramushpami, Jesusca Paihuan rij yachacujcunataca:
—Runa Aichayuj ñucaca, huañushcacunapaj chaupimanta causarishami. Chaicamaca, cancuna cunan ricushcataca, pajta piman huillanguichijman— nircami.
10Shina nijpi Jesuspaj yachacujcunaca:
—Mandashcata yachachijcunaca, ¿ima nishpataj ‘Eliasrajmi shamunga’ nincunari?— nishpami tapurcacuna.
11Chashna tapujpimi Jesusca, cashna nirca:
—Ari, Eliasrajmi shamunga. Pai shamushpaca, tucuitami allichinga. 12Shina cajpipish, cancunamanca huillanimi. Eliasca ñamari shamurca. Paitaca mana chasquircacunachu, ashtahuanpish paicunapaj shungu munashca shinami llaquichircacuna. Chashnallatajmi Runa Aichayuj ñucatapish llaquichingacuna— nircami.
13Jesús chashna nijpimi yachacujcunaca, Bautiźaj Juanmanta chashna nicushcata yuyarcacuna.
Jesusca supai japishca shuj huambratami alliyachishca
(Mar 9:14-29; Luc 9:37-43)
14Jesusca tandanacushca gentecunapajmanca, Paipaj yachacujcunandijmi chayamurca. Pai chayamujpimi ñapish shuj runaca cʼuchuyamushpa, Paipaj ñaupajpi cungurishpa, cashna nirca:
15—Apu, ñuca churita llaquipaiari. Uraticu tucushpamari, yallitaj llaquita apan. Tauca cutinmari ninapi yaicurin, yacupipish huashicun. 16Cambaj yachacujcunamanca, ñamari ñuca huahuataca ricuchircani. Paicunaca, manamari alliyachi tucurcacunachu— nircami.
17Shina nijpimi Jesusca cashna nirca:
—¡Mana crij, millai runacuna! ¿Maicamataj cancunahuan puricuchunlla ninguichij? ¿Maicamataj chashnalla catishpa, ñucata llaquichigringuichij? Chai huambrata caiman pushamuichij— nircami.
18Huambrata pushamujpi, supaita Jesús sinchita rimajpica, huambramanta llujshircallami. Chai ña llujshijpica, huambraca alliyarcallami.
19Chaita ricushpami yachacujcunaca Jesusllata:
—¿Ima nishpataj ñucanchijca chai supaitaca mana llujshichi tucurcanchij?— nishpa tapurcacuna.
20Chashna tapujpi Jesusca, cashnami nirca:
—Ñucata mana tucui shunguhuan crishcamantami, mana llujshichi tucurcanguichij. Cancunapaj shungupi ñucata crinaca uchilla mostaza muyu shinallapish tiyajpica, allimari canman. Shina cajpica, cai urcupish cancuna: “Caimanta anchushpa chaiman ri” nijpica, rinmanllami. Ima ruranatapish mana atichinguichijmanchu. Chaica chashnatajmi. 21Cai shina supaicunataca, ayunashpa Diosta mañashpallami llujshichina— nircami.
Cutintajmi Jesusca ‘Ñucata huañuchingacunami’ nishca
(Mar 9:30-32; Luc 9:43-45)
22Jesusca paipaj yachacujcunandij, Galilea llajtapi puricushpami, cashna nirca:
—Runa Aichayuj ñucataca japishpa, runacunaman cungacunami. 23Huañuchingacunami. Huañuchijpipish quimsa punllapica causarishallami— nircami.
Chashna nijta uyashpami, yachacujcunaca achcata llaquirircacuna.
Diospaj huasimanta impuestotami cushca
24Capernaumman Paipaj yachacujcunandij Jesús chayajpica, Diospaj huasipaj impuestota japijcuna Pedropajman shamushpami:
—Cancunapaj yachachijca, ¿ishqui dracma cullquita cunataca yachanchu?— nishpa tapurcacuna.
25Chashna tapujpi Pedroca:
—Ari, cunatajmari— nishpami, Jesús tiyacun huasiman yaicurca. Pedro yaicucujpica, Jesusrajmi cashna nirca:
—Simón, canca, ¿imatataj yuyangui? Cai pachapi jatun mandajcunaca, ¿quiquin llajtapi causajcunatachu, mana cashpaca shujtaj llajtamanta shamushcacunatachu impuestotaca mañan?— nircami.
26Shina nijpi Pedroca:
—Shujtaj llajtamanta shamushcacunatamari, impuestotaca mañan— nircami.
Chashna nijpimi Jesusca, cashna nirca:
—Shinashpaca, quiquin llajtapuracunaca impuestota mana cunachu. 27Shina cajpipish chai impuestota japijcuna ama pʼiñarichunca, cucha yacuman rishpa, chalhua japina ipita yacupi shitangui. Punta japishca chalhuapaj shimipimi, shuj estatero cullquita japingui. Chai cullquitaca, impuestota japijcunamanca ñucamantapish, canmantapish cugringuilla— nircami.
Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed
Mark. 9,2-10; Luk. 9,28-36
1Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. 2Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide. 3Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus. 4„Herre, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”
5Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!”
6Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne. 7Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. „Rejs jer op,” sagde han. „I skal ikke være bange.” 8Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.
9På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.
Skulle „Elias” ikke komme før Messias?
Mark. 9,11-13
10Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”
11Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias skulle komme og genoprette alt.17,11 Se Mal. 3,23-24. Johannes Døber kom som en anden Elias og begyndte at skabe grundlaget for at genoprette alt. Det grundlag ligger i Johannes’ budskab: „Vend om fra jeres synder og gør jer parate til at tage imod Messias som Frelseren.” 12Men ‚Elias’ har allerede været her. Folk forstod bare ikke, at det var ham. Derfor gjorde de med ham, hvad de ville, og det samme vil de gøre med Menneskesønnen.”
13Så blev disciplene klar over, at det var Johannes Døber, han talte om.
Alt er muligt for den, som tror
Mark. 9,14-29; Luk. 9,37-43a
14Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. 15„Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,17,15 Han fik voldsomme krampeanfald, som man satte i forbindelse med månens indflydelse. Det svarer muligvis til, hvad vi i dag kender som epilepsi, men de andre evangelier og vers 18 gør det klart, at årsagen i dette tilfælde er dæmonbesættelse. og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald. 16Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”
17„Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” 18Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.
19Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
20„På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. 21Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”17,21 Vers 21 mangler i flere af de tidlige håndskrifter.
Jesus taler igen om sin død og opstandelse
Mark. 9,30-32; Luk. 9,43b-45
22-23Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det.
Om at betale skat til templet
24Da Jesus og disciplene var kommet hjem til Kapernaum, henvendte de, der opkrævede tempelskatten, sig til Peter. „Betaler jeres mester ikke den årlige tempelskat?” spurgte de.
25„Jo, selvfølgelig!” svarede Peter.
Så gik han ind i huset for at tale med Jesus om det. Men før han fik sagt noget, spurgte Jesus: „Sig mig, Peter: Hvem plejer jordens konger at opkræve told og skat af, deres egne børn eller andre folk?”
26„Af de andre!” svarede Peter. „Godt,” sagde Jesus, „så er deres egne børn altså fritaget. 27Men for ikke at forarge nogen, så lad os alligevel betale. Gå ned til søen og kast snøren ud. I munden på den første fisk, du fanger, vil du finde en mønt. Giv den som betaling for mig og dig.”
