Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 18:1-35

¿Dios mandacunpica maijanshi ashtahuan alli nishca canga?

(Mar 9:33-37; Luc 9:46-48)

1Pedrohuan Jesús parlanacucujpirajmi, caishuj yachacujcuna Paipajman shamushpa, cashna nircacuna:

—Jahua pacha Dios mandacunpica, ¿ñucanchijca maijantaj ashtahuan alli nishca canchij?— nircacuna.

2Chashna tapujpi Jesusca, shuj huambrata cayashpa, paicunapaj chaupipi shayachishpami, cashna nirca:

3—Cancuna Diospajman cutirishpamari, huahuacuna shina tucuna canguichij. Mana chashna tucushpaca, jahua pacha Dios mandacunmanca mana yaicui tucunguichijchu, chashnami canga. 4Maijanpish cai huahua shina tucujmi, jahua pacha Dios mandacunpica, ashtahuan jatun nishca canga. 5Maijanpish ñuca shutipi cai huahua shina huahuata chasquijca, ñucatami chasquin. 6Ñucata crij, cai uchilla shinacunata juchapi urmachijtaca, cutana jatun rumita cungapi huatashpa, jatun cucha chaupipi shitanami alli canman. 7Cai pachapica, imapish ñitcachij millaicunaca, achcami tiyan. Chaica tiyanallatajmi. Chashna tiyajpipish, ñucata caticujpi ñitcachijcunaca, ¡ai, imachari tucunga! 8Chaimanta cambaj maqui, cambaj chaqui canta ima mana allita rurachisha nijpica, pʼitishpa canmanta anchuchishpa shitai. Ucu pacha mana huañuj ninapi ishqui maquindij, ishqui chaquindij shitashca canapaj randica, chulla maquillahuan, chulla chaquillahuanpish jahua pachapi causanaman rinami alli. 9Shinallataj cambaj ñahui ima mana allita rurachisha nijpica, surcushpa shitangui. Ucu pacha ninapi ishqui ñahuindijta shitashca canapaj randica, chulla ñahuillahuanpish jahua pachapi causanaman rinami alli.

Chingarishca ovejahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

(Luc 15:3-7)

10Cai uchilla shinacunataca, pajta pitapish pʼiñashpa, mana ricushun ninguichijman. Cancunaman huillanimi: Caicunapaj angelcunaca, jahua pachapi caj ñuca Yayataca huiñaitami ñahui ñahui ricucun. 11Runa Aichayuj ñucaca, chingarishcacunata quishpichingapajmi shamurcani.

12¿Imatataj yuyanguichij? Maijan runa patsaj ovejata charijca, shuj chingarijpica, ¿imatashi ruranman? Paica iscun chunga iscun ovejata saquishpami, chai chingarishcata urcupi mashcanaman rinman. 13Chai chingarishca ovejata japishpaca, caishuj iscun chunga iscun mana chingarishca ovejacunamantapish yallimari cushicunman. 14Shinallataj jahua pachapi caj cancunapaj Yayapish, ‘Cai uchillacunamantaca shujllapish ama chingarishca canman’ yuyanmi.

Pi llaquichijpica chaitaraj allichichun mandashcami

(Luc 17:3)

15Maijan huauqui canta ima shinapish llaquichijpica, mana allita rurashcataca, paillahuan rimanacushpa yuyachingui. Can rimashcata pai uyajpica, canmi Diospajman tigrachingui. 16Canllahuan mana rimasha nijpica, shujta cashpa, ishquita cashpa pushashpa, cutin paipajman ringui. Paicunapaj ñaupajpi, paihuan imalla rimana cashcata rimangui. 17Can pushashcacuna rimashcatapish mana uyasha nijpica, crijcuna tandanacushcapi, pai ima rurashcataca huillangui. Chai tandanacushca crijcuna rimashcatapish mana uyasha nijpica, paitaca Diosta mana caźuj, millaillataj cashcata yuyaichij.

18Maijanta cai pachapi cancuna mana alli nijpica, jahua pachapipish mana alli nishcami canga. Shinallataj maijanta cai pachapi cancuna alli nijpica, jahua pachapipish alli nishcami canga, chashnatajmi canga.

19Caitapish huillanimi: Diosta mañangapajca, cai pachapi cancunapuramanta ishquillapish shujlla yuyai tucuichij. Chashna mañajpica, jahua pachapi caj ñuca Yayaca, cancuna mañashcata cungami. 20Ishquillapish, quimsallapish ñuca shutipi tandanacujpica, ñucaca paicunahuanmi cani— nircami.

21Chashna nijpimi, Pedroca cashna nirca:

—Apunchij Jesús, shuj huauqui ñucata ima mana allita rurajpica, ¿mashna cutitaj perdonana cani, canchis cuticamachu perdonasha?— nircami.

22Chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—Mana canchis cutillachu perdonai nini, ashtahuanpish, canchis chunga cutin canchiscamami perdonacunguilla nini.

Mana perdonasha nij runahuan chʼimbapurashca parlomi

23Jahua pacha Dios mandacunca, cai shinami: Shuj llajtata mandajca, paipaj runacunata cayashpami: Pai mingashca cullquita mashnata mirachishcata tapurca. 24Cullquicunata tapungapajca chunga huaranga talento cullquita tigrachina caj runatarajmi pushamurcacuna. 25Chai runa mana tigrachi tucujpimi, chai mandajca cashna nirca: “Pai mana tigrachi tucushca cullquita japingapaj cai runataca huarmindij, huahuacunandij, ima charishcacunandij cʼatugrichij” nircami. 26Chashna nijpica chai runaca, mandajpaj ñaupajpi, pambacama cumurishpami: “Apu, shuyapailla, amataj pʼiñaripaichu. Cambaj tucui cullquita tigrachipashallami” nirca. 27Chashna nijpi mandajca, chai runata llaquishpami: “Ama tigrachinguichu, saquinguilla” nishpa cacharca. 28Paita chashna cacharijpipish, paiman patsaj denariota manaraj tigrachij runahuanmi tuparca. Chai runataca: “Ñuca cullquita tigrachiari” nishpami, cungapi japishpa llapirca. 29Chashna rurajpica caishuj dibij runaca pambacama cumurishpami: “Shuyapailla, ama pʼiñaripaichu. Cambaj tucui cullquita tigrachipashallami” nirca. 30Chashna nijpipish mana saquisha nishpa chai runataca, tucui cullquita tigrachingacamami carcelpi churachirca. 31Chashna rurajta chai mandajta servij shujtaj runacuna ricushpaca, achcata llaquirishpami, chai runata ima shinalla llaquichishcata amoman huillagrircacuna. 32Chaita huillajpica mandajca, paiman dibij runata cayachishpami, cashna nirca: “¡Millai runa! Can ‘Shuyapai’ nijpica, ñucaca ‘Saquilla, ama tigrachinguichu’ nircanimari. 33Ñuca canta llaquishca shinallatajmi, canman asha cullquita mana tigrachij runatapish llaquina carcangui” nircami. 34Mandajca achcata pʼiñarishpa chashna nishpami, chai runataca paipaj cullquita tucui tigrachingacama macachun, macaj runacunaman curca.

35Cancunapaj huauquicunata cancuna mana tucui shunguhuan perdonajpica, jahua pacha ñuca Yayapish chai mandaj shinallatajmi cancunatapish ruranga— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 18:1-35

Den største er den, som vil tjene

Mark. 9,33-37; Luk. 9,46-48

1Kort efter kom disciplene med et spørgsmål til Jesus: „Hvem er den største i Guds rige?” 2Jesus kaldte da på et lille barn og stillede det midt i kredsen. 3Så sagde han: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. 4Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. 5Og den, der accepterer et sådant lille barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig.

Fristelser, som fører til fortabelse

Mark. 9,42-48; Luk. 17,1-2

6Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen. 7Ak, hvilken elendig verden, som får mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundgåelige, men ve det menneske, der forårsager, at et andet menneske falder fra troen.

8Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt

Luk. 15,3-7

10Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.18,10 Nogle håndskrifter har et vers 11, sandsynligvis fra Luk. 19,10: „Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.”

12Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.

Om irettesættelse, udelukkelse af menigheden og enhed i bøn

Luk. 17,3; Matt. 16,19

15Hvis din ven18,15 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig,18,15 Nogle håndskrifter mangler: „imod dig”. så konfronter ham med det under fire øjne. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så har du fået din ven tilbage. 16Hvis ikke, skal du tage en eller to andre med dig, for enhver sag skal afgøres på to eller tre vidners udsagn. 17Hvis han stadig ikke vil høre på dig, skal du indbringe sagen for menighedens ledelse. Hvis han heller ikke vil høre på dem, bør du se på ham som en, der står uden for menigheden. 18Det siger jeg jer: Det, I sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, I åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.18,18 Se noten til 16,19. 19Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen gøre for jer. 20For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.”

Om tilgivelsens nødvendighed

21„Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” 22„Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange!18,22 Med denne hentydning til 1.Mos. 4,24 antyder Jesus, at den næsten grænseløse hævn, man finder i GT, skal afløses af den nye pagts princip om grænseløs tilgivelse. Oversættelsen 70 gange 7 gange er en misforståelse. 23Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab. 24Den første skyldte ham et millionbeløb.18,24 Ordret: 10.000 talenter. Det er sikkert et symbolsk tal for det største pengebeløb, man dengang kunne forestille sig. Det menes at svare til ca. 200 tons guld. En talent svarer til 6000 denarer, og en denar svarer til en almindelig dagløn. 25Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver. 26Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‚Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’ 27Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.

28Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde.18,28 Ordret: 100 denarer. Beløbet her er 600.000 gange mindre end det første beløb. ‚Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben. 29Kollegaen faldt på knæ for ham. ‚Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‚så skal jeg nok betale!’ 30Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.

31De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‚Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‚Her eftergav jeg dig hele din gæld—og det bare fordi du bad mig om det. 33Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ 34Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt.

35Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,” sluttede Jesus.