Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 16:1-28

Fariseocunami señalta ricuchichun mañashcacuna

(Mar 8:11-13; Luc 12:54-56)

1Fariseocunapish, saduceocunapish Jesús ima mana allita nijpica, juchachishun nishpami shamurcacuna. Chaimantami Jahua pachamanta shamushcata ricungapaj, ima señalta ricuchichun mañarcacuna.

2Chaita mañajpica, Jesusca cashnami nirca: «Cancunaca chishiman puca pʼuyu tiyajpica: “Cayaca alli punllami canga” ninguichijmi. 3Cutin tutamantaman yana pʼuyu tiyajpica: “Cunan punllaca tamyangami” ninguichijmi. ¡Mishqui shimi, jayaj shungu runacuna! Cancunaca jahuapi pʼuyuta ricushpa, ima shina punlla cana cashcataca yachanguichijmi. Ashtahuanpish cunan ima señalcunata ricushpapish, ima punllacunapi cashcataca mana yachanguichijchu. 4Cai millai, huainayaj runacunamari shuj señalta ricuchichun mañancuna. Paicuna ricushun nishcataca, manataj ricungacunachu. Dios ima nishcata huillaj Jonás shina tucushcallatami ricungacuna» nircami.

Shina nishpaca, Jesusca paicunamanta chʼicanyashpa rircallami.

Fariseocuna yachachishcaca levadura shinami

(Mar 8:14-21)

5Jesuspaj yachacujcunaca, tandata apamunatami cungashpa cuchata chʼimbashca carca. 6Chai punllatajmi Jesusca, Paipaj yachacujcunataca:

—Uyaichij, fariseocunapaj, saduceocunapaj levadurataca, pajta chasquinguichijman— nirca.

7Jesús chashna nijpimi, yachacujcunaca:

—Tandata mana apamujpimari, chashna nij yuyachin— ninacurca.

8Chashna ninacucujta yachashpami, Jesusca cashna nirca:

—¿‘Tandata mana apamushcanchijca’ nicunguichijraj shiná? Manarajmari ñucataca tucui shunguhuan cringuichijchu. 9¿Manarajchu yuyaita japinguichij imatagari? Pichca tandata, pichca huaranga runacunaman ñuca carashcataca, ¿manachu yuyaringuichij? Puchushcata mashna canasta jundata tandashcallatapish yuyarichigari. 10Shinallataj chuscu huaranga runacunaman canchis tandata ñuca carashcata yuyarichigari. ¿Chaipipish mashna canasta junda puchushcatapish yuyarichigari? 11¿Ima nishpataj chaitaca mana entendinguichij? Tandata mana apamushcamantaca mana chashna nircanichu. Fariseocunapaj, saduceocunapaj levadurata ama japinguichij nicunimari— nircami.

12Jesús chashna nijpimi, yachacujcunaca yuyaita japircacuna. Jesusca, tandata rurana levaduramantaca mana rimashcachu carca. Ashtahuanpish fariseocuna saduceocuna yachachishcata ama catichunmi nicushca carca.

Pedromi Jesustaca ‘Quishpichij Cristomi cangui’ nishca

(Mar 8:27-30; Luc 9:18-21)

13Filipopaj nishca Cesarea pueblo cʼuchu llajtacunaman ñanta ricushpami, Jesusca paipaj yachacujcunataca:

—Runa Aichayuj ñucamanta gentecuna parlanacushpaca, ¿pi cashcatataj nincuna?— nishpa tapurca.

14Yachacujcunaca, cashnami nircacuna:

—Shujcunaca, ‘Bautiźaj Juanmi’ nincunami. Shujtajcunaca, ‘Dios ima nishcata huillaj Eliasmi’ nincunami. Cutin maijancunaca, ‘Dios ima nishcata huillaj Jeremiasmi, mana cashpaca Dios ima nishcata maijan huillajmi canga’ nincunami— nircacunami.

15Chashna nijpi Jesusca:

—Cutin cancunaca ñucataca, ¿pi cashcatataj yuyanguichigari?— nirca.

16Chashna nijpi Simón Pedroca:

—Quiquinca causaj Diospaj Churi, Quishpichij Cristomari cangui— nircami.

17Shina nijpimi, Jesusca cashna nirca:

—Jonaspaj churi Simón, canca cushicunami cangui. Canca, mana pi runa yuyachijpi, chashna nishcanguichu. Ashtahuanpish jahua pachapi caj ñuca Yayami chai yuyaitaca cushca. 18Ñucapish cantaca, Pedro ninimi. Cai rumipimi ñucata crij tandanacushcacunataca, huasichij shina mirachisha. Paicunataca, Hadespaj pungucunapish mana millpui tucungachu. 19Canmanca, jahua pacha Dios mandacunman gentecunata yaicuchina llavetami cuni. Can cai pachapi imata huatajpica, jahua pachapipish huatashcami canga. Cai pachapi imatapish can cacharijpica, jahua pachapipish cacharishcami canga— nircami.

20Shina nishca qʼuipami Jesusca, Paipaj yachacujcunataca:

—Ñucataca, Quishpichij Cristo Jesús cashcata, pajta piman huillanguichijman— nirca.

‘Ñucataca huañuchingacunami’ nishcami

(Mar 8:31–9:1; Luc 9:22-27)

21Chashna nishcapachamantami Jesusca, Paipaj yachacujcunaman cashna nishpa huillai callarirca:

—Ñucaca, Jerusalenmanca rinamari cani. Chaipimi ñucataca, cunaj yuyajcunapish, curacunata mandajcunapish, Mandashcata yachachijcunapish jatunta llaquichishpa huañuchingacuna. Huañuchijpipish, quimsa punllapica causarishami— nircami.

22Jesús chashna nijpimi, Pedroca Paillata chʼicanchishpa:

—Apunchij Jesús, chaitatajca Dios ama munachun. ¿Ima nishpataj chashna tucunataca ninguiari?— nishpa jarcarca.

23Chashna nijpica Jesusca, tigrarishcahuanmi Pedrotaca cashna nirca:

—¡Anchui caimanta, Satanás! Ñucataca pandachisha nicunguimari. Taita Dios imata rurasha nishcataca mana yachanguichu. Runacuna yuyashcallatami yuyacungui— nircami.

24Chai qʼuipaca Jesusca, Paipaj yachacujcunataca, cashnami nirca:

—Maijanpish ñucata catisha nishpaca, chacatashca huañunata yachashpapish, ama quiquinta llaquichijchu. Cruzta japishpa ñucata catichijlla. 25Yuyarichij, maijanpish quiquin causaita llaquijca chingaringami. Maijanpish ñucata catingaraicu, quiquin causaita mana llaquijca, quishpiringami. 26Maijanpish cai pachapi tucui imalla tiyajcunata charij tucushpapish, quiquin almata chingachishpaca, ¿ima allitaj cangari? Chingachishca huashaca, quiquin almata quishpichingapaj, imata mana cui tucungachu. 27Runa Aichayuj ñucaca, ñuca angelcunahuan, ñuca Yaya sumajyachishca shamushpaca, tucuicunamanmi, quiquin imata rurashca shina cusha. 28Maijan caipi cajcunaca, Runa Aichayuj ñuca mandangapaj shamungacama manaraj huañungacunachu. Paicunami quiquin ñahuihuan ricungacuna. Chashnatajmi canga— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 16:1-28

De religiøse ledere nægter at tro på Jesus som Messias

Mark. 8,11-13

1Farisæerne og saddukæerne opsøgte nu Jesus for at stille ham på prøve. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. 2Jesus svarede: „Om aftenen siger I: ‚Det bliver fint vejr i morgen, for himlen er rød.’ 3Og om morgenen siger I: ‚Det bliver stormvejr i dag, for himlen er både rød og mørk.’ Hvordan vejret bliver, kan I aflæse på himlen—men tidens tegn kan I ikke tyde! 4Visse mennesker er onde og vantro. De forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men de får ikke andet tegn end Jonastegnet.” Så vendte Jesus dem ryggen og sejlede ud på søen igen sammen med sine disciple.

Advarsel mod at følge de religiøse lederes eksempel

Mark. 8,14-21

5Da de var landet på den anden side af søen, kom disciplene i tanke om, at de havde glemt at tage brød med.

6„Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra farisæerne og saddukæerne,” sagde Jesus. 7Disciplene snakkede sammen om, at det nok var, fordi de havde glemt at tage brød med.

8Jesus var godt klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvor er jeres tro dog lille!” sagde han. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med? 9Har I stadig ingenting forstået? Har I helt glemt de 5000 mennesker, som jeg bespiste med fem brød? Og alle de kurve fulde af brødrester, der blev tilovers? 10Eller de syv brød til de 4000 og alle de kurve med mad, der blev tilovers? 11Hvordan kan I så tro, at jeg tænker på, om vi har brød nok? Nej, I skal være på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.” 12Så gik det op for dem, at det ikke var den bogstavelige surdej, han advarede dem imod, men farisæernes og saddukæernes lære.

Peters åbenbaring om Jesus som Messias

Mark. 8,27-30; Luk. 9,18-21

13Jesus og disciplene gik nu nordpå til det distrikt, hvor byen Cæsarea Filippi ligger. Så spurgte han dem: „Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?”

14„Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.”

15„Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”

16Simon Peter svarede: „Du er Messias, Guds egen Søn!”

17„Simon, Jonas’ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, „for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig! 18Derfor siger jeg til dig: Du skal hedde Peter,16,18 På græsk er der et ordspil mellem navnet Petros og ordet for klippegrund, som er petra. Det var almindeligt at bygge en fæstning på toppen af en klippe, og en sådan fæstning var nærmest uindtagelig. Jesus tænker specielt på billedet med at bygge sit liv på klippegrund, dvs. at høre Guds stemme og handle derefter, jf. Matt. 7,15-27 og noten til 7,25. og på den klippegrund vil jeg bygge min menighed. Djævelen16,18 Teksten siger ordret „dødsrigets porte”. Datidens byråd samledes i byporten til rådslagning og planlægning. Dødsriget hentyder her sikkert til Djævelen og hans dæmoner. På trods af alle Djævelens snigløb og onde anslag, vil han ikke kunne besejre den sande Guds menighed, som er bygget på Abrahams klippegrund, der betegner lydighed og tro. vil aldrig kunne få magten over den. 19Jeg vil give dig autoritet i Guds rige. Det, du sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, du åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.”16,19 Mere ordret står der: „Hvad du binder på jorden, vil være blevet bundet i Himlen, og hvad du løser på jorden, vil være blevet løst i Himlen.” Ordene „binde” og „løse” finder vi i den hebraiske tekst i Es. 22,22. At „løse” betyder på hebraisk at give tilladelse til eller give frihed til at gøre. At „binde” er det modsatte, nemlig at forbyde noget eller sætte en stopper for noget. For eksempel kan en mor sige til sit barn: „Køleskabet er bundet” i betydningen: „Du har ikke lov til at åbne det eller tage noget fra det.” Siger man „køleskabet er løst” betyder det tilsvarende, at der er fri adgang. Ordene blev ofte brugt, når rabbinerne skulle afgøre, om noget var tilladt eller forbudt ifølge Toraen. Der er altså tale om autoritative beslutninger i den nye menighed. ApG. 15 har et kendt eksempel på den slags beslutninger.

20Derefter advarede han disciplene imod at fortælle nogen, at han var Messias.16,20 Det skyldtes nok, at folk havde de forkerte, politiske forventninger knyttet til navnet Messias, og Jesus ønskede ikke at blive tvunget til at være nogen politisk frelser. Efter at Jesus var død og genopstået, skulle disciplene netop forkynde Jesus som Messias, men i den åndelige betydning.

Messias som den lidende Frelser

Mark. 8,31-33; Luk. 9,22

21Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag16,21 Selv om det ville være mere klart på dansk at oversætte „på den tredje dag” med „to dage efter”, har vi valgt at fastholde „den tredje dag”. Hvis fredag er den første dag, vil søndag være den tredje dag. ville blive oprejst fra de døde.

22Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. „Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. „Det vil aldrig ske for dig.”

23Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: „Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje

Mark. 8,34–9,1; Luk. 9,23-27

24Så sagde Jesus til dem, som fulgte ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.16,24 Mere ordret: „tage sit kors op.” Se noten til Matt. 10,38. 25De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. 26Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 27En dag vil Menneskesønnen komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle, og da vil han dømme ethvert menneske efter dets handlinger.”

28Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Menneskesønnen komme med sit herredømme!”