1Then said he unto the disciples, It is impossible but that offences will come: but woe unto him, through whom they come! 2It were better for him that a millstone were hanged about his neck, and he cast into the sea, than that he should offend one of these little ones.
3¶ Take heed to yourselves: If thy brother trespass against thee, rebuke him; and if he repent, forgive him. 4And if he trespass against thee seven times in a day, and seven times in a day turn again to thee, saying, I repent; thou shalt forgive him. 5And the apostles said unto the Lord, Increase our faith. 6And the Lord said, If ye had faith as a grain of mustard seed, ye might say unto this sycamine tree, Be thou plucked up by the root, and be thou planted in the sea; and it should obey you. 7But which of you, having a servant plowing or feeding cattle, will say unto him by and by, when he is come from the field, Go and sit down to meat? 8And will not rather say unto him, Make ready wherewith I may sup, and gird thyself, and serve me, till I have eaten and drunken; and afterward thou shalt eat and drink? 9Doth he thank that servant because he did the things that were commanded him? I trow not. 10So likewise ye, when ye shall have done all those things which are commanded you, say, We are unprofitable servants: we have done that which was our duty to do.
11¶ And it came to pass, as he went to Jerusalem, that he passed through the midst of Samaria and Galilee. 12And as he entered into a certain village, there met him ten men that were lepers, which stood afar off: 13And they lifted up their voices, and said, Jesus, Master, have mercy on us. 14And when he saw them, he said unto them, Go shew yourselves unto the priests. And it came to pass, that, as they went, they were cleansed. 15And one of them, when he saw that he was healed, turned back, and with a loud voice glorified God, 16And fell down on his face at his feet, giving him thanks: and he was a Samaritan. 17And Jesus answering said, Were there not ten cleansed? but where are the nine? 18There are not found that returned to give glory to God, save this stranger. 19And he said unto him, Arise, go thy way: thy faith hath made thee whole.
20¶ And when he was demanded of the Pharisees, when the kingdom of God should come, he answered them and said, The kingdom of God cometh not with observation: 21Neither shall they say, Lo here! or, lo there! for, behold, the kingdom of God is within you. 22And he said unto the disciples, The days will come, when ye shall desire to see one of the days of the Son of man, and ye shall not see it. 23And they shall say to you, See here; or, see there: go not after them, nor follow them. 24For as the lightning, that lighteneth out of the one part under heaven, shineth unto the other part under heaven; so shall also the Son of man be in his day. 25But first must he suffer many things, and be rejected of this generation. 26And as it was in the days of Noe, so shall it be also in the days of the Son of man. 27They did eat, they drank, they married wives, they were given in marriage, until the day that Noe entered into the ark, and the flood came, and destroyed them all. 28Likewise also as it was in the days of Lot; they did eat, they drank, they bought, they sold, they planted, they builded; 29But the same day that Lot went out of Sodom it rained fire and brimstone from heaven, and destroyed them all. 30Even thus shall it be in the day when the Son of man is revealed. 31In that day, he which shall be upon the housetop, and his stuff in the house, let him not come down to take it away: and he that is in the field, let him likewise not return back. 32Remember Lot’s wife. 33Whosoever shall seek to save his life shall lose it; and whosoever shall lose his life shall preserve it. 34I tell you, in that night there shall be two men in one bed; the one shall be taken, and the other shall be left. 35Two women shall be grinding together; the one shall be taken, and the other left. 36Two men shall be in the field; the one shall be taken, and the other left. 37And they answered and said unto him, Where, Lord? And he said unto them, Wheresoever the body is, thither will the eagles be gathered together.
Om at miste troen og om at tilgive
Matt. 18,6-7.15; Mark. 9,42
1En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. 2Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. 3Pas derfor på, hvordan I lever!
Hvis din ven17,3 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. 4Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”
Om tro og lydighed
5Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”
6Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.
7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ 8Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ 9Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?
10På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”
Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”
14Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.
15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”
Om Guds riges komme
20En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”
„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21„Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler
Matt. 24,26-27.37-41.28
22Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.
24Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.17,25 Udtrykket „denne slægt”, som findes i de mere ordrette oversættelser, betyder „visse personer, hvis identitet kan ses af sammenhængen”. Det er et fast udtryk, som Jesus bruger til at henvise til en gruppe mennesker, som han ikke ønsker at nævne direkte ved navn. Som regel henviser det til de vantro jødiske ledere, der forkastede ham som Messias.
26Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.
31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.
34Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”17,35 Enkelte ret sene håndskrifter har tilføjet et vers 36: „To mænd vil arbejde sammen på marken. Den ene vil blive taget med, den anden vil blive ladt tilbage.”
37„Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.
„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”17,37 Se noten til Matt. 24,28. var Jesu svar.
