King James Version

Mark 1:1-45

1The beginning of the gospel of Jesus Christ, the Son of God; 2As it is written in the prophets, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee. 3The voice of one crying in the wilderness, Prepare ye the way of the Lord, make his paths straight. 4John did baptize in the wilderness, and preach the baptism of repentance for the remission of sins. 5And there went out unto him all the land of Judæa, and they of Jerusalem, and were all baptized of him in the river of Jordan, confessing their sins. 6And John was clothed with camel’s hair, and with a girdle of a skin about his loins; and he did eat locusts and wild honey; 7And preached, saying, There cometh one mightier than I after me, the latchet of whose shoes I am not worthy to stoop down and unloose. 8I indeed have baptized you with water: but he shall baptize you with the Holy Ghost. 9And it came to pass in those days, that Jesus came from Nazareth of Galilee, and was baptized of John in Jordan. 10And straightway coming up out of the water, he saw the heavens opened, and the Spirit like a dove descending upon him: 11And there came a voice from heaven, saying, Thou art my beloved Son, in whom I am well pleased. 12And immediately the Spirit driveth him into the wilderness. 13And he was there in the wilderness forty days, tempted of Satan; and was with the wild beasts; and the angels ministered unto him. 14Now after that John was put in prison, Jesus came into Galilee, preaching the gospel of the kingdom of God, 15And saying, The time is fulfilled, and the kingdom of God is at hand: repent ye, and believe the gospel. 16Now as he walked by the sea of Galilee, he saw Simon and Andrew his brother casting a net into the sea: for they were fishers. 17And Jesus said unto them, Come ye after me, and I will make you to become fishers of men. 18And straightway they forsook their nets, and followed him. 19And when he had gone a little further thence, he saw James the son of Zebedee, and John his brother, who also were in the ship mending their nets. 20And straightway he called them: and they left their father Zebedee in the ship with the hired servants, and went after him. 21And they went into Capernaum; and straightway on the sabbath day he entered into the synagogue, and taught. 22And they were astonished at his doctrine: for he taught them as one that had authority, and not as the scribes. 23And there was in their synagogue a man with an unclean spirit; and he cried out, 24Saying, Let us alone; what have we to do with thee, thou Jesus of Nazareth? art thou come to destroy us? I know thee who thou art, the Holy One of God. 25And Jesus rebuked him, saying, Hold thy peace, and come out of him. 26And when the unclean spirit had torn him, and cried with a loud voice, he came out of him. 27And they were all amazed, insomuch that they questioned among themselves, saying, What thing is this? what new doctrine is this? for with authority commandeth he even the unclean spirits, and they do obey him. 28And immediately his fame spread abroad throughout all the region round about Galilee. 29And forthwith, when they were come out of the synagogue, they entered into the house of Simon and Andrew, with James and John. 30But Simon’s wife’s mother lay sick of a fever, and anon they tell him of her. 31And he came and took her by the hand, and lifted her up; and immediately the fever left her, and she ministered unto them. 32And at even, when the sun did set, they brought unto him all that were diseased, and them that were possessed with devils. 33And all the city was gathered together at the door. 34And he healed many that were sick of divers diseases, and cast out many devils; and suffered not the devils to speak, because they knew him. 35And in the morning, rising up a great while before day, he went out, and departed into a solitary place, and there prayed. 36And Simon and they that were with him followed after him. 37And when they had found him, they said unto him, All men seek for thee. 38And he said unto them, Let us go into the next towns, that I may preach there also: for therefore came I forth. 39And he preached in their synagogues throughout all Galilee, and cast out devils. 40And there came a leper to him, beseeching him, and kneeling down to him, and saying unto him, If thou wilt, thou canst make me clean. 41And Jesus, moved with compassion, put forth his hand, and touched him, and saith unto him, I will; be thou clean. 42And as soon as he had spoken, immediately the leprosy departed from him, and he was cleansed. 43And he straitly charged him, and forthwith sent him away; 44And saith unto him, See thou say nothing to any man: but go thy way, shew thyself to the priest, and offer for thy cleansing those things which Moses commanded, for a testimony unto them. 45But he went out, and began to publish it much, and to blaze abroad the matter, insomuch that Jesus could no more openly enter into the city, but was without in desert places: and they came to him from every quarter.

Bibelen på hverdagsdansk

Markusevangeliet 1:1-45

Johannes Døber og hans budskab

Matt. 3,1-12; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger). Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.

Han skal berede vejen for dig.”1,2 Mal. 3,1a.

3og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:

‚Ban vej for Herren!

Gør vejen klar til hans komme!’ ”1,3 Es. 40,3 LXX.

4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8. Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde. 8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”1,8 Se noten til Matt. 1,18.

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Matt. 3,13-17; Luk. 3,21-22

9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.

Fristelsen i ørkenen

Matt. 4,1-11; Luk. 4,1-13

12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

Matt. 4,12-17; Luk. 4,14-15

14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. 15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

Matt. 4,18-22; (Luk. 5,1-11)

16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.

19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

Luk. 4,31-37

21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

Matt. 8,14-17; Luk. 4,38-41

29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

Matt. 4,23-25; Luk. 4,42-44

35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

Matt. 8,1-4; Luk. 5,12-16

40En dag kom der en spedalsk1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43Jesus sagde da til ham: 44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.