1Is there not an appointed time to man upon earth? are not his days also like the days of an hireling?7.1 an appointed…: or, a warfare 2As a servant earnestly desireth the shadow, and as an hireling looketh for the reward of his work:7.2 earnestly…: Heb. gapeth after 3So am I made to possess months of vanity, and wearisome nights are appointed to me. 4When I lie down, I say, When shall I arise, and the night be gone? and I am full of tossings to and fro unto the dawning of the day.7.4 the night…: Heb. the evening be measured? 5My flesh is clothed with worms and clods of dust; my skin is broken, and become loathsome. 6My days are swifter than a weaver’s shuttle, and are spent without hope.
7O remember that my life is wind: mine eye shall no more see good.7.7 shall…: Heb. shall not return7.7 see: to see, that is, to enjoy 8The eye of him that hath seen me shall see me no more: thine eyes are upon me, and I am not.7.8 I am…: that is, I can live no longer 9As the cloud is consumed and vanisheth away: so he that goeth down to the grave shall come up no more. 10He shall return no more to his house, neither shall his place know him any more. 11Therefore I will not refrain my mouth; I will speak in the anguish of my spirit; I will complain in the bitterness of my soul. 12Am I a sea, or a whale, that thou settest a watch over me? 13When I say, My bed shall comfort me, my couch shall ease my complaint; 14Then thou scarest me with dreams, and terrifiest me through visions: 15So that my soul chooseth strangling, and death rather than my life.7.15 life: Heb. bones 16I loathe it; I would not live alway: let me alone; for my days are vanity.
17What is man, that thou shouldest magnify him? and that thou shouldest set thine heart upon him? 18And that thou shouldest visit him every morning, and try him every moment? 19How long wilt thou not depart from me, nor let me alone till I swallow down my spittle? 20I have sinned; what shall I do unto thee, O thou preserver of men? why hast thou set me as a mark against thee, so that I am a burden to myself? 21And why dost thou not pardon my transgression, and take away mine iniquity? for now shall I sleep in the dust; and thou shalt seek me in the morning, but I shall not be.
Jobs spørgsmål til Gud
1„Det er hårdt at være menneske,
at slide som en slave dagen lang.
2Men en slave kan se frem til, at dagen får ende,
en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.
3Men jeg belønnes med elendighed,
smertefulde nætter i massevis.
4Når jeg går til ro, tænker jeg:
‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’
Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,
jeg finder ingen ro før daggry.
5Min krop er dækket af ækle sår,
min hud er betændt og væsker.
6Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,
dagene går uden håb om en ændring.
7Mit liv er som et vindpust,
aldrig mere får jeg lykken at se.
8Snart vil mit liv være slut,
jeg forsvinder fra jordens overflade.
9Når mennesker når til livets afslutning,
er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10De er borte for evigt, ses ikke mere,
vender aldrig tilbage til deres hjem.
11Derfor kan jeg ikke bare tie stille,
for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,
bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,
siden du har lukket mig inde i et bur?
13Når jeg lægger mig til at sove
for at glemme mine smerter en stund,
14skræmmer du mig med syner,
med onde drømme og mareridt.
15Jeg foretrækker at blive kvalt,
jeg vil hellere dø end være i evig pine.
16Jeg kan ikke holde livet ud længere!
Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!
17Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig,
hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?
18Hvorfor plager du mig hver morgen,
udfordrer min tålmodighed dagen lang?
19Hvorfor ikke bare ignorere mig,
lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?
20Selv om jeg skulle have syndet,
går der vel ikke skår af din almagt for det?
Du holder jo øje med hele verdens befolkning.
Hvorfor er jeg blevet skydeskive?
Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?
21Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld
og lukker øjnene for mine fejltrin?
Snart ligger jeg i min grav,
leder du efter mig, er jeg borte.”
