Job 6 – KJV & BPH

King James Version

Job 6:1-30

1But Job answered and said, 2Oh that my grief were throughly weighed, and my calamity laid in the balances together!6.2 laid: Heb. lifted up 3For now it would be heavier than the sand of the sea: therefore my words are swallowed up.6.3 my words…: that is, I want words to express my grief 4For the arrows of the Almighty are within me, the poison whereof drinketh up my spirit: the terrors of God do set themselves in array against me. 5Doth the wild ass bray when he hath grass? or loweth the ox over his fodder?6.5 when he…: Heb. at grass? 6Can that which is unsavoury be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egg? 7The things that my soul refused to touch are as my sorrowful meat.

8Oh that I might have my request; and that God would grant me the thing that I long for!6.8 the thing…: Heb. my expectation 9Even that it would please God to destroy me; that he would let loose his hand, and cut me off! 10Then should I yet have comfort; yea, I would harden myself in sorrow: let him not spare; for I have not concealed the words of the Holy One. 11What is my strength, that I should hope? and what is mine end, that I should prolong my life? 12Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brass?6.12 of brass: Heb. brasen? 13Is not my help in me? and is wisdom driven quite from me?

14To him that is afflicted pity should be shewed from his friend; but he forsaketh the fear of the Almighty.6.14 is afflicted: Heb. melteth 15My brethren have dealt deceitfully as a brook, and as the stream of brooks they pass away; 16Which are blackish by reason of the ice, and wherein the snow is hid: 17What time they wax warm, they vanish: when it is hot, they are consumed out of their place.6.17 vanish: Heb. are cut off6.17 when…: Heb. in the heat thereof6.17 consumed: Heb. extinguished 18The paths of their way are turned aside; they go to nothing, and perish. 19The troops of Tema looked, the companies of Sheba waited for them. 20They were confounded because they had hoped; they came thither, and were ashamed. 21For now ye are nothing; ye see my casting down, and are afraid.6.21 ye are…: or, ye are like to them: Heb. to it6.21 nothing: Heb. not

22Did I say, Bring unto me? or, Give a reward for me of your substance? 23Or, Deliver me from the enemy’s hand? or, Redeem me from the hand of the mighty? 24Teach me, and I will hold my tongue: and cause me to understand wherein I have erred. 25How forcible are right words! but what doth your arguing reprove? 26Do ye imagine to reprove words, and the speeches of one that is desperate, which are as wind? 27Yea, ye overwhelm the fatherless, and ye dig a pit for your friend.6.27 ye overwhelm: Heb. ye cause to fall upon 28Now therefore be content, look upon me; for it is evident unto you if I lie.6.28 evident…: Heb. before your face 29Return, I pray you, let it not be iniquity; yea, return again, my righteousness is in it.6.29 in it: that is, in this matter 30Is there iniquity in my tongue? cannot my taste discern perverse things?6.30 my taste: Heb. my palate

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 6:1-30

Jobs anden tale: Et svar til Elifaz

1Hertil svarede Job:

2„Hvis min frustration kunne måles,

hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,

3da ville den være tungere end sandet på stranden.

Det er grunden til min bitterhed.

4Den Almægtiges pile har ramt mig,

giften trænger ind i mit indre,

jeg føler mig omringet af en mægtig hær.

5Brøler en ko, når krybben er fuld?

Skryder et æsel, når græsset er grønt?

6Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,

og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.

7Jeg får kvalme af at høre på dem,

har ikke appetit på mere af den slags.

8Gid Gud ville høre min bøn

og give mig det, jeg længes efter!

9Det eneste, jeg ønsker, er at dø,

at han skærer min livstråd over.

10Jeg har kun én trøst i mine pinsler:

Jeg har altid troet på Guds ord.

11Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,

jeg ser ingen mening med livet længere.

12Min krop er ikke lavet af bronze,

jeg er ikke så hård som en sten.

13Nej, der er intet at stille op,

jeg har mistet min livskraft og styrke.

14Den, der er hård imod en fortvivlet ven,

har ingen respekt for den almægtige Gud.

15Mine venner har svigtet mig,

de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.

16Om foråret er den fuld af is,

og smeltevandet får den til at svulme.

17Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,

dens vand er sporløst forsvundet.

18En karavane satser på at finde en oase,

men går til af tørst, hvis den er tørret ud.

19Karavaner fra Tema spejder efter vand,

rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,

20men når de kommer derhen, skuffes de,

alle deres forhåbninger var forgæves.

21Sådan har I skuffet mig nu.

I vender jer fra mig i afsky.

22Har jeg bedt jer om at komme med gaver

eller dele jeres rigdomme med mig?

23Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd

eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?

24Hvis I giver mig et fornuftigt svar,

skal jeg nok høre efter.

Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,

lytter jeg gerne til jer.

25Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,

men jeres udgydelser gavner mig intet.

26Måske er mit ordvalg kritisabelt,

men tænk dog på, hvor desperat jeg er!

27I ville udnytte et forældreløst barn

eller sælge jeres venner som slaver.

28Prøv at se på mig!

Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?

29Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig,

når jeg intet forkert har gjort?

30Aldrig er en løgn kommet over mine læber.

Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”