Ang Pulong Sang Dios

Lucas 1:1-80

Panguna

1-3Talahuron nga Teofilus:

Madamo na ang mga nagsulat parte sa mga butang nga nagkalatabo sa aton. Ginsulat nila ang parte kay Jesus nga ginsaysay man sa aton sang mga tawo nga nagbantala sang Maayong Balita kag nakakita mismo sang mga nagkalatabo halin pa gid sang una. Gin-usisa ko gid ini tanan halin pa sang una, kag naisipan ko nga isulat man ang nagkalatabo kag isaysay sing maathag sa imo 4agod masiguro mo nga matuod gid ang mga butang nga ginsugid sa imo.

Nagpakita ang Anghel kay Zacarias

5Sang si Herodes ang hari sa Judea, may pari didto nga ang iya ngalan si Zacarias nga halin sa linya sang pagkapari ni Abia. Ang iya asawa si Elizabet nga kaliwat man sang mga pari. 6Ining mag-asawa nagkabuhi sing matarong sa atubangan sang Dios. Ginasunod gid nila ang tanan nga mga sugo kag mga pagsulundan sang Ginoo. 7Pero wala sila sing bata, kay baw-as si Elizabet kag tigulang na sila.

8Karon, nag-abot ang adlaw nga ang grupo nila ni Zacarias amo na ang magaalagad sa Dios didto sa templo. 9Naggabot-gabot ang mga pari suno sa ila kinabatasan, kag si Zacarias amo ang napilian nga magsunog sang insenso sa halaran. Gani nagsulod siya sa templo sang Ginoo. 10Samtang nagasunog siya sang insenso didto sa sulod, madamo nga mga tawo sa guwa ang nagapangamuyo sa Dios. 11Dayon nagpakita sa iya ang anghel sang Ginoo nga nagatindog sa tuo dampi sang halaran nga iya ginasunugan sang insenso. 12Sang pagkakita ni Zacarias sa anghel nagulpihan siya kag hinadlukan. 13Pero nagsiling ang anghel sa iya, “Zacarias, indi ka magkahadlok! Ginsabat sang Dios ang imo pangamuyo; si Elizabet nga imo asawa magabata sang lalaki. Ngalanan mo siya nga Juan. 14Magamalipayon ka gid tungod sa iya, kag madamo ang magakalipay tungod sang pagkatawo niya. 15Kay mangin gamhanan siya sa atubangan sang Ginoo. Indi siya dapat mag-inom sang bino ukon bisan ano nga ilimnon nga makahulubog. Halin pa sa tiyan sang iya iloy ang Espiritu Santo ara na sa iya. 16Kag pabalikon niya ang madamo nga mga Israelinhon sa Ginoo nga ila Dios. 17Magauna siya sa Ginoo agod nga ipreparar niya ang mga tawo para sa pag-abot sang Ginoo. Himuon niya ini sa bulig sang Espiritu Santo kag sa gahom nga pareho sang iya sadto ni Elias. Pabalikon niya ang kalulo sang mga ginikanan1:17 ginikanan: sa literal, amay. sa ila mga kabataan, kag pabalikon man niya ang mga tawo nga wala nagatuman sa Dios sa matarong nga panghunahuna.”

18Nagsiling si Zacarias sa anghel, “Paano ko masiguro nga matuman ang ginhambal mo, kay kami nga mag-asawa tigulang na?” 19Nagsabat ang anghel, “Ako si Gabriel nga alagad sang Dios nga didto gid sa iya atubangan. Ginpadala niya ako para magsugid sa imo sining maayong balita. 20Pero tungod nga wala ka nagpati sang akon ginsugid, magaapa ka hasta sa adlaw nga matuman ang akon ginhambal sa imo. Kag matuman gid ini kon mag-abot na ang adlaw nga gintalana sang Dios.”

21Ang mga tawo sa guwa nagapadayon sa paghulat kay Zacarias. Natingala gid sila ngaa nga kadugay gid sa iya sa sulod sang templo. 22Sang pagguwa na niya indi na siya makahambal kag nagasinyas na lang siya sa mga tawo. Naintiendihan nila nga may ginpakita sa iya ang Dios didto sa sulod sang templo. Halin sadto nangin apa siya.

23Pagkatapos sang iya turno sa pag-alagad sa templo, nagpauli siya. 24Pagkaligad sang pila ka adlaw, nagbusong si Elizabet nga iya asawa. Sa sulod sang lima ka bulan wala gid siya nagguwa-guwa sa ila balay. 25Nagsiling siya, “Ginkaluoyan gid man ako sang Ginoo, kay sa sini nga tion ginkuha niya ang akon kahuy-anan sa mga tawo bilang isa ka baw-as.”

Nagpakita ang Anghel kay Maria

26Sang anom na ka bulan ang pagbusong ni Elizabet, ginsugo liwat sang Dios ang anghel nga si Gabriel nga magkadto sa Nazaret, nga isa sang mga banwa sa Galilea. 27Ginpadala siya didto sa isa ka birhen nga ang ngalan si Maria. Si Maria kalaslon na kay Jose, nga isa sang mga kaliwat ni Haring David. 28Pag-abot sang anghel kay Maria, nagsiling siya, “Maria, magkalipay ka, kay ang Ginoo kaupod mo kag ginpakamaayo niya ikaw.”1:28 Maria… ikaw: ukon, Kamusta ka na, Maria, ikaw nga ginpakamaayo sang Ginoo kag ginaupdan niya. 29Pagkabati sini ni Maria naglibog gid ang iya ulo, kag ginhunahuna niya kon ano bala ang kahulugan sini. 30Gani nagsiling ang anghel sa iya, “Maria, indi ka magkahadlok, kay ginpakita sang Dios ang iya kaayo sa imo. 31Magabusong ka kag magabata sang lalaki, kag ngalanan mo siya nga Jesus. 32Mangin bantog siya kag kilalahon nga Anak sang Labing Mataas nga Dios. Ihatag sa iya sang Ginoong Dios ang ginharian sang iya katigulangan nga si David. 33Magahari siya sa mga kaliwat ni Jacob hasta san-o; ang iya paghari wala sing katapusan.”

34Nagsiling si Maria sa anghel, “Paano bala ang pagkahimo sini, kay birhen pa ako?”

35Nagsabat ang anghel, “Magaabot sa imo ang Espiritu Santo, kag magalikop sa imo ang gahom sang Labing Mataas nga Dios. Gani ang balaan nga bata nga matawo sa imo kilalahon nga Anak sang Dios. 36Tan-awa bala ang imo paryente nga si Elizabet. Nagsiling ang iban nga indi na siya makabata kay tigulang na gid siya. Pero karon anom na ka bulan ang iya ginabusong, 37tungod kay sa Dios, ang tanan sarang mahimo.”

38Gani nagsiling si Maria, “Alagad lang ako sang Ginoo. Kabay pa nga matuman sa akon ang imo ginsiling.” Dayon naghalin ang anghel.

Nagbisita si Maria kay Elizabet

39Pagkatapos sang pila ka adlaw, naghimos si Maria kag nagdali-dali kadto sa isa ka banwa sa kabukiran sang Judea. 40Nagsulod siya sa balay nila ni Zacarias kag nangamusta kay Elizabet. 41Pagkabati ni Elizabet sang pagpangamusta ni Maria, naghulag sing mabaskog ang bata sa iya tiyan. Gin-gamhan si Elizabet sang Espiritu Santo, 42kag sa mabaskog nga tingog naghambal siya, “Sa tanan nga babayi ikaw lang ang ginbendisyunan sang Dios sang pareho sini! Ginbendisyunan man niya ang imo ginabusong! 43Dako gid ini nga kadungganan nakon tungod kay ginbisitahan ako sang iloy sang akon Ginoo. 44Kay bisan mismo ang bata sa akon tiyan malipayon nga naghulag sing mabaskog sang mabatian ko ang imo pagpangamusta. 45Bulahan gid ikaw nga nagtuo nga matuman sa imo ang ginhambal sang Ginoo!”

Ang Pagdayaw ni Maria sa Dios

46Nagsiling si Maria,

“Nagadayaw gid ako sa Ginoo!

47Kag nagakalipay ang akon espiritu sa Dios nga akon Manluluwas.

48Kay gindumdom niya ako nga iya kubos1:48 kubos: sa iban nga Bisaya, ubos; ukon, kabos. nga alagad.

Sugod subong, magasiling ang tanan nga henerasyon nga bulahan ako,

49tungod sang makatilingala nga mga butang nga ginhimo sa akon sang gamhanan nga Dios.

Balaan siya nga Dios!

50Nagakaluoy siya sa mga tawo nga nagatahod sa iya sa kada henerasyon.

51Naghimo siya sang puwerte nga mga buhat paagi sa iya gahom.

Gintabog niya ang mga tawo nga mataas ang ila pagtan-aw sa ila kaugalingon.

52Ginpukan niya ang gamhanan nga mga hari sa ila mga trono.

Kag ginbayaw niya ang mga kubos.

53Ginbusog niya sang maayo nga mga butang ang mga ginagutom.

Pero ang mga manggaranon ginpahalin niya nga wala gid sing dala.

54-55Ginbuligan niya kita nga mga kaliwat ni Israel, nga iya mga suluguon.

Kay wala niya pagkalimti ang iya promisa sa aton mga katigulangan—kay Abraham kag sa iya mga kaliwat—

nga kaluoyan niya sila sa wala sing katapusan!”

56Kag nagtiner si Maria didto sa ila ni Elizabet sang mga tatlo ka bulan antes siya magpauli.

Ang Pagkatawo ni Juan nga Manugbautiso

57Karon nag-abot na ang tion nga inugbata ni Elizabet, kag nagbata siya sang lalaki. 58Pagkabati sang iya mga kaingod kag mga paryente nga dako ang kaluoy sang Ginoo sa iya, nagkalipay sila kaupod niya.

59Sang walo na ka adlaw ang bata, nagtambong ang mga kaingod kag mga paryente sa pagtuli sa iya. Kuntani ngalanan nila siya nga Zacarias pareho sang iya amay, 60pero indi komporme si Elizabet. Nagsiling siya, “Indi mahimo, dapat Juan ang ingalan sa iya.” 61Nagsiling sila, “Pero wala gid kamo sang paryente nga pareho sina ang ngalan.” 62Kag ginsinyasan nila ang amay kon ano ang iya gusto nga ingalan sa iya bata. 63Nagsinyas siya nga hatagan siya sang sululatan. Dayon nagsulat siya, “Ngalanan siya nga Juan.” Natingala gid sila tanan. 64Sa gilayon nakahambal si Zacarias kag nagdayaw siya sa Dios. 65Ginkulbaan ang tanan nila nga mga kaingod sa balita parte sa tanan nga nagkalatabo, kag nangin bantog man ini sa tanan nga kabukiran sang Judea. 66Ang tanan nga tawo nga nakabati sini nagpamalandong kag nagpamangkot, “Mangin ano ayhan ini nga bata kon magdako na siya?” Kay maathag nga ang gahom sang Ginoo ara sa iya.

Ang Tagna ni Zacarias

67Gin-gamhan sang Espiritu Santo si Zacarias nga amay ni Juan kag amo ini ang iya ginhambal,

68“Dayawon ta ang Ginoo nga Dios sang Israel!

Kay gindumdom kag ginhilway niya kita nga iya katawhan.

69Ginpadala niya sa aton ang makagagahom nga manluluwas nga kaliwat sang iya alagad nga si David.

70Amo man ini ang iya ginsiling sadto paagi sa iya pinili nga mga propeta.

71Nagpromisa siya nga luwason niya kita sa aton mga kaaway

kag sa mga tawo nga nagadumot sa aton.

72Nagsiling man siya nga kaluoyan niya ang aton mga katigulangan suno sa iya ginpromisa sa ila.

Kag indi gid niya pagkalimtan ang iya kasugtanan sa ila

73nga ginsumpa niya sa aton katigulangan nga si Abraham.

74Ina nga kasugtanan amo nga luwason gid niya kita sa aton mga kaaway

agod nga makasimba1:74 makasimba: ukon, makaalagad. kita nga wala sing kahadlok,

75kag mangin balaan kag matarong kita sa iya atubangan sa adlaw-adlaw naton nga pagkabuhi.”

76Dayon naghambal man si Zacarias sa iya bata,

“Ikaw Juan, pagatawgon ka nga propeta sang Labing Mataas nga Dios.

Kay magauna ka sa Ginoo agod ipreparar mo ang mga tawo para sa iya pag-abot.

77Magatudlo ka sa iya katawhan nga maluwas sila. Patawaron sila sang Dios sa ila mga sala,

78kay ang aton Dios maluluy-on kag mahigugmaon.

Ipadala niya ang manluluwas nga mangin pareho sa nagabutlak nga adlaw,

79nga magasilak sa mga tawo nga ara sa kadudulman kag nahadlok sa kamatayon.

Magatudlo siya sa aton kon paano mangin maayo ang aton relasyon sa Dios kag sa aton isigkatawo.”

80Karon, ang bata nga si Juan nagdako kag nangin mabaskog sa espiritu. Nag-estar siya sa kamingawan hasta sa adlaw nga nagsugod siya sa iya pagpanudlo sa mga Israelinhon.

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 1:1-80

1-3Højtærede Teofilus!

Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, 4er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

5Dengang Herodes1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr. regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24. blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. 6De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. 7Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

8En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, 9tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12og det gjorde ham skrækslagen.

13„Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,1,15 Se noten til Matt. 1,18. allerede før han bliver født. 16Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.1,17 Jf. Mal. 3,23-24.

18„Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

19Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

21Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

23Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

25„Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.

Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn

26Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.

30„Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”

34„Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.

35Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37Intet er umuligt for Gud.”

38„Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet

39-40Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.

42„Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”

Marias lovprisning

46Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:

„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!

47Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,

48for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.

Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,

49for den Almægtige har gjort store ting mod mig.

Han er en hellig Gud,

50og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.

51Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,

og spreder dem for alle vinde.

52Verdens fyrster styrter han fra tronen,

men de ydmyge ophøjer han.

53De sultne mætter han med alt godt,

men de rige sender han tomhændet bort.

54Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel

ved at opfylde sit løfte om nåde,

55det løfte, han gav vores forfædre,

om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel

57Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59Ugedagen1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”. efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.

61„Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”

64I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.

67Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:

68„Lovet være Herren, Israels Gud,

for han har besluttet at befri sit folk.

69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser

af sin tjener Davids slægt.

70Det forudsagde han gennem sine hellige profeter

i fordums tid:

71En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,

fra alle, der hader os.

72-75Han husker sin pagt med Abraham,

det løfte, han selv har givet,

om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed

uden frygt for vore fjender.

76Og du, mit barn,

du skal kaldes den Højestes profet,

for du skal bane vej for Herren.

77Du skal fortælle hans folk om frelsen,

ved at de får deres synd tilgivet

78som følge af Guds inderlige barmhjertighed.

Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.

79Hans lys vil skinne for dem,

som lever i mørke og i dødens skygge,

og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

80Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.