115:1 1Ath 12:7Icookio rĩa ũhooreri nĩrĩeheragia mangʼũrĩ,
no kiugo kĩa ũũru kĩarahũraga marakara.
215:2 Thim 10:31; Koh 10:12Rũrĩmĩ rwa mũndũ ũrĩa mũũgĩ rũgaathagĩrĩria ũmenyo,
no kanua ka mũndũ mũkĩĩgu gathothokaga ũrimũ.
315:3 Ahib 4:13; 2Maũ 16:9Maitho ma Jehova marĩ kũndũ guothe,
magacũthagĩrĩria andũ arĩa aaganu o na arĩa eega.
4Rũrĩmĩ rũrĩa rũrehaga kĩhonia nĩ ta mũtĩ wa muoyo,
no rũrĩmĩ rwa maheeni rũthuthaga ngoro.
5Mũndũ mũkĩĩgu aregaga ũtaaro wa ithe,
no mũndũ ũrĩa wĩtĩkagĩra kũrũngwo onanagia ũbaarĩrĩri.
615:6 Thim 10:16Nyũmba ya mũndũ mũthingu ĩkoragwo na kĩgĩĩna kĩnene,
no uumithio wa andũ aaganu ũmarehagĩra thĩĩna.
7Mĩromo ya andũ arĩa oogĩ ĩtambagia o ũũgĩ,
no tiguo ngoro cia andũ arĩa akĩĩgu ciĩkaga.
815:8 Thab 51:17; Joh 9:31Igongona rĩa andũ arĩa aaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova,
no mahooya ma mũndũ ũrĩa mũrũngĩrĩru nĩamakenagĩrĩra.
9Njĩra cia andũ arĩa aaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova,
no nĩendete andũ arĩa mathingataga ũthingu.
10Iherithia rĩtarĩ rĩa tha rĩetereire mũndũ ũrĩa ũtigĩte njĩra,
na mũndũ ũrĩa ũthũire kũrũngwo nĩagaakua.
1115:11 2Maũ 6:30; Kũg 2:23Gĩkuũ na Mwanangĩko ciikaraga ciĩyanĩkĩte mbere ya Jehova,
ĩ nacio ngoro cia andũ-rĩ, ikĩĩanĩkĩte atĩa!
12Mũnyũrũrania nĩathũire kũrũngwo;
ndangĩhooya kĩrĩra kũrĩ ũrĩa mũũgĩ.
1315:13 Thim 12:25; Thim 17:22Ngoro ngenu ĩtũmaga gĩthiithi gĩthere,
no ruo rwa ngoro rũthuthaga roho.
14Ngoro ĩrĩ na gũkũũrana maũndũ nĩĩmaathaga ũmenyo,
no kanua ka mũndũ mũkĩĩgu kehũũnagia na ũrimũ.
15Matukũ mothe ma andũ arĩa ahatĩrĩrie nĩ ma thĩĩna,
no ngoro ĩrĩa njanjamũku ĩkoragwo na ndĩa hĩndĩ ciothe.
1615:16 Thab 37:16-17Nĩ kaba kĩndũ kĩnini hamwe na gwĩtigĩra Jehova,
gũkĩra ũtonga mũnene ũrĩ na kĩnyariirĩko.
1715:17 Thab 17:1; Koh 4:6Nĩ kaba kũrĩa rwĩga rwa nyeni harĩa harĩ wendo,
gũkĩra kũrĩa njaũ noru harĩa harĩ na rũthũũro.
1815:18 Kĩam 13:8Mũndũ ũhiũhaga kũrakara aarahũraga ngarari,
no mũndũ mũkirĩrĩria nĩkũhooreria ahooragĩria haaro.
19Njĩra ya kĩgũũta nĩkũhingwo ĩhingĩtwo na mĩigua,
no njĩra ya mũndũ mũrũngĩrĩru nĩ njĩra njariĩ.
2015:20 Thim 10:1Mwana mũũgĩ atũmaga ithe akene,
no mũndũ mũkĩĩgu nĩ nyina anyararaga.
21Ũrimũ ũkenagia mũndũ ũrĩa ũtooĩ gũkũũrana maũndũ,
no mũndũ ũrĩa mũkuũku nĩarũngagĩrĩria mĩthiĩre yake.
2215:22 Thab 16:7; 1Ath 1:12Mĩbango nĩĩthaataga nĩ kwaga kĩrĩra,
no kũrĩ na ataarani aingĩ mĩbango nĩĩgaacagĩra.
2315:23 Thim 25:11Mũndũ nĩaiguaga gĩkeno agĩcookia ũhoro ũrĩa wagĩrĩire,
nakĩo kiugo kĩarĩtio ihinda rĩrĩa rĩagĩrĩire, kaĩ nĩ kĩega-ĩ!
24Harĩ mũndũ ũrĩa mũũgĩ njĩra ya muoyo ĩrorete na igũrũ,
ĩmũgirie gũikũrũka mbĩrĩra-inĩ.
2515:25 Thim 12:7; Gũcook 19:14Jehova nĩamomoraga nyũmba ya mũndũ ũrĩa mwĩtĩĩi,
no nĩamenyagĩrĩra mĩhaka ya mũtumia wa ndigwa.
26Meciiria ma mũndũ mwaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova,
no meciiria ma andũ arĩa atheru nĩmamũkenagia.
2715:27 Thaam 23:8; Isa 1:23; 33:15Mũndũ mũkoroku arehagĩra nyũmba yake thĩĩna,
no ũrĩa ũthũire mahaki nĩagatũũra muoyo.
28Ngoro ya mũndũ mũthingu nĩĩthimaga macookio mayo,
no kanua ka mũndũ mwaganu gathothokaga ũũru.
2915:29 Thab 145:18-19Jehova aikaraga haraaya na andũ arĩa aaganu,
no nĩaiguaga mahooya ma andũ arĩa athingu.
30Gũtheria gĩthiithi nĩkũrehagĩra ngoro gĩkeno,
naguo ũhoro ũrĩa mwega nĩwĩkĩraga mahĩndĩ hinya.
31Mũndũ ũrĩa ũthikagĩrĩria ikaanania rĩrĩa rĩrehaga muoyo
nĩagatũũrania na andũ arĩa oogĩ.
32Mũndũ ũrĩa ũregaga kũigua agĩkaanio nĩ kwĩnyarara enyararaga we mwene,
no mũndũ ũrĩa wothe wĩtĩkagĩra kũrũngwo agĩĩaga na ũtaũku.
3315:33 Thim 1:7; Isa 66:2Gwĩtigĩra Jehova nĩkuo kũheaga mũndũ ũũgĩ,
nakuo kwĩnyiihia gũtongoragia gĩtĩĩo.
1Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
