1Mĩbango ya ngoro nĩ ya mũndũ,
no icookio rĩa rũrĩmĩ riumaga harĩ Jehova.
216:2 1Sam 2:3; Luk 16:15Mũndũ onaga mĩthiĩre yake yothe ĩrĩ mĩega,
no Jehova nĩwe ũthimaga matanya.
316:3 2Maũ 20:20; Thab 37:5-6Rekagĩrĩria Jehova maũndũ mothe marĩa ũrĩĩkaga,
nayo mĩbango yaku nĩĩrĩgaacagĩra.
416:4 2Maũ 34:24; Arom 9:22Jehova ombire indo ciothe irĩ na gĩtũmi gĩacio,
ĩĩ-ni, o na arĩa aaganu aamoombire nĩ ũndũ wa mũthenya wa thĩĩna.
516:5 Thim 11:20-21Mũndũ wothe wa ngoro ya mwĩtĩĩo nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova.
Menyai na ma atĩrĩ, ndakaaga kũherithio.
616:6 Kĩam 20:11; Thaam 20:20Mehia nĩmahorohagĩrio nĩ wendo na wĩhokeku,
na nĩ ũndũ wa gwĩtigĩra Jehova-rĩ, mũndũ nĩeheragĩra ũũru.
716:7 Kĩam 39:21; Jer 39:12Rĩrĩa mĩthiĩre ya mũndũ yakenia Jehova-rĩ,
atũmaga o na thũ ciake itũũranie nake na thayũ.
8Kaba indo nini cionekete na njĩra ya ũthingu,
gũkĩra uumithio mũnene ũtarĩ wa kĩhooto.
916:9 Ayub 33:29Mũndũ nĩabangaga na ngoro mũthiĩre wake,
no Jehova nĩwe ũroragia makinya make kũrĩa ekũgerera.
10Mĩromo ya mũthamaki yaragia ũhoro taarĩ ndũmĩrĩri,
na kanua gake gatiagĩrĩirwo kuogomia kĩhooto.
1116:11 Ezek 45:10Igeri na ratiri cia ma nĩ cia Jehova;
mahiga mothe ma gũthima marĩa marĩ mũhuko-rĩ, o namo no wĩra wake.
1216:12 Thim 25:5Kũrĩ athamaki-rĩ, gwĩka ũũru nĩ ũndũ ũrĩ magigi,
nĩgũkorwo gĩtĩ kĩa ũnene kĩĩhaandaga nĩ ũndũ wa ũthingu.
13Athamaki nĩmakenagĩra mĩromo ĩrĩa yaragia ma;
nĩ marĩ bata na mũndũ waragia ũhoro wa ma.
1416:14 Kĩam 40:2; Koh 10:4Mangʼũrĩ ma mũthamaki nĩ ta mũtũmwo wa gĩkuũ,
no mũndũ mũũgĩ nĩakamahooreria.
1516:15 Ayub 29:24Gũthererwo gĩthiithi nĩ mũthamaki nĩ muoyo;
ũtugi wake ũtariĩ ta itu rĩa mbura ĩrĩa ĩkũragia irio.16:15 Mbura ĩno ya gũkũria irio nĩĩrehaga kũgaacĩra na gĩkeno.
16Hĩ! Kaĩ kũgĩa ũũgĩ nĩ kwega gũkĩra thahabu-ĩ,
gũthuura ũtaũku gũgakĩra kũgĩa na betha!
17Njĩra njariĩ ya arĩa arũngĩrĩru yeheragĩra ũũru;
mũndũ ũrĩa ũmenyagĩrĩra mĩthiĩre yake nĩ muoyo wake mwene agitagĩra.
1816:18 Jer 48:29; Thim 11:2Mwĩtĩĩo ũrũmagĩrĩrwo nĩ mwanangĩko,
roho wa mwĩtũũgĩrio ũkarũmĩrĩrwo nĩ kũgũa.
19Nĩ kaba roho wa kwĩnyiihia na gũkorwo hamwe na arĩa ahinyĩrĩrie,
gũkĩra kũgayana indo cia ndaho na arĩa etĩĩi.
2016:20 Thab 32:10; Jer 17:17Mũndũ ũrĩa ũrũmbũyagia mataaro nĩagaacagĩra,
na kũrathimwo nĩ mũndũ ũrĩa wĩhokaga Jehova.
21Arĩa oogĩ ngoro-inĩ metagwo akũũrani maũndũ,
na ciugo njega itũũgagĩria ũtaaro.
22Ũtaũku nĩ gĩthima kĩa muoyo kũrĩ arĩa marĩ naguo,
no ũrimũ ũrehaga iherithia kũrĩ andũ arĩa akĩĩgu.
23Ngoro ya mũndũ mũũgĩ nĩyo ĩtongoragia kanua gake,
nayo mĩromo yake ĩtũũgagĩria ũtaaro.
2416:24 1Sam 14:27; Thim 24:13-14Ndeto njega nĩ igua rĩa ũũkĩ,
irĩ mũrĩo ngoro-inĩ, na harĩ mahĩndĩ nĩ ũgima.
2516:25 Thim 14:12Kũrĩ njĩra mũndũ onaga ta yagĩrĩire,
no marigĩrĩrio mayo yerekagĩra gĩkuũ-inĩ.
26Kũhũũta kwa mũruti wa wĩra nĩkuo kũmũteithagia,
ngʼaragu yake nĩyo ĩmũtindĩkaga.
2716:27 Thab 140:2; Jak 3:6Kĩmaramari gĩthugundaga ũũru,
na mĩario yakĩo nĩ ta mwaki wa gũcina.
28Mũndũ mwaganu arehaga ngarari,
na mũhuhu ũtigithanagia andũ marĩ ũrata mũnene.
29Mũndũ wa haaro aheenagĩrĩria mũndũ wa itũũra rĩake,
akamũtongoria njĩra-inĩ ĩtarĩ njega.
30Mũndũ ũrĩa uunagĩra andũ riitho akoragwo agĩthugunda waganu,
ũrĩa ũtembanagia mĩromo akoragwo agĩthugunda ũũru.
31Mbuĩ nĩ thũmbĩ ya riiri;
cionekaga nĩ ũndũ wa mũtũũrĩre wa ũthingu.
32Nĩ kaba mũndũ mũkirĩrĩria gũkĩra njamba ya ita,
na nĩ kaba mũndũ ũrĩa ũrigagĩrĩria marakara make gũkĩra ũrĩa wĩnyiitagĩra itũũra inene.
3316:33 Alaw 16:8; Ezek 21:21Mĩtĩ ĩcuukagĩrwo maru-inĩ,
no itua o rĩothe riumaga kũrĩ Jehova.
1Vi mennesker har mange tanker i hovedet,
men Herren kan lægge os ord i munden.
2Vi kan mene, at vi er uskyldige,
men Herren kender de skjulte motiver.
3Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,
så vil det lykkes for dig.
4Herren har en plan med alt,
og onde mennesker vil få deres straf.
5Herren afskyr de hovmodige,
også de vil få deres straf.
6Ubetinget kærlighed tilgiver synd,
gudsfrygt afværger meget ondt.
7Når mennesker lever ret for Gud,
lader Gud dem leve i fred for fjender.
8Bedre at være fattig og ærlig
end at være rig og uærlig.
9Et menneske kan udtænke gode planer,
men Herren afgør, hvad der sker med dem.
10En konge taler på Guds vegne,
så hans domme skal være retfærdige.
11Herren er med i forretningslivet,
så enhver handel skal være ærlig.
12En konge kan ikke tolerere forbrydelser,
for retfærdighed er grundlaget for hans magt.
13En konge glæder sig over ærlighed,
han sætter stor pris på at høre sandheden.
14En konges vrede er dødsens farlig,
men den kloge forstår at dæmpe den.
15Når kongen smiler, er der fremgang og fred,
hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.
16Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,
hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.
17Den retskafnes vej fører væk fra det onde,
ved at se sig godt for kan man redde livet.
18Hovmod står for fald,
den overmodige snubler let.
19Hellere være tilfreds med det lidt, man har,
end at dele rov med de rige og stolte.
20Den, der har indsigt, klarer sig godt,
velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.
21Den vise kendes på sin sunde fornuft,
velvalgte ord bliver der lyttet til.
22God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23De vise kommer med visdomsord,
derfor lytter man gerne til dem.
24Venlige ord er som honning,
en lise for sjælen og helse til kroppen.
25Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
26Arbejderens sult er til gavn for ham,
for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
deres ord hærger som en steppebrand.
28Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
sladder kan skille selv de bedste venner.
29En forbryder opflammer sine kammerater
og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31Det er en ære at blive gammel,
for så har man levet et retskaffent liv.
32Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
men det er Herren, der bestemmer udfaldet.
