1Mũtumia mũũgĩ nĩ gwaka akaga nyũmba yake,
no mũtumia mũkĩĩgu nĩgũtharia atharagia nyũmba yake na moko make mwene.
2Mũndũ ũrĩa ũthiiaga na mĩthiĩre mĩrũngĩrĩru nĩwe mwĩtigĩri Jehova,
no ũrĩa mĩthiĩre yake ĩrĩ mĩhĩtanu nĩamũmenete.
314:3 Koh 10:12; Thim 12:6Mĩario ya mũndũ mũkĩĩgu nĩ rũthanju rwa kũmũhũũra,
no mĩromo ya arĩa oogĩ nĩĩmagitagĩra.
4Kũrĩa gũtarĩ ndegwa mĩharatĩ ĩkoragwo ĩrĩ mĩtheru,
no maciaro maingĩ moimanaga na hinya wa ndegwa.
514:5 Thim 12:17Mũira mwĩhokeku ndaheenanagia,
no mũira wa maheeni aaragia o maheeni.
6Mũnyũrũrania acaragia ũũgĩ na ndangĩwona,
no kũgĩa na ũmenyo nĩ ũhũthũ kũrĩ mũndũ ũrĩa ũkũũranaga maũndũ.
7Ikara kũraya na mũndũ mũkĩĩgu,
nĩgũkorwo ndũrĩ ũmenyo ũngĩona kuuma mĩromo-inĩ yake.
8Ũũgĩ wa arĩa abaarĩrĩri nĩũtũmaga mamenye ũhoro wa njĩra ciao,
no ũrimũ wa andũ arĩa akĩĩgu nĩũmahĩtithagia.
9Andũ arĩa akĩĩgu manyũrũragia horohio ya mehia,
no ũtugi wonekaga harĩ arĩa arũngĩrĩru.
10Ngoro o yothe nĩyũũĩ ũrũrũ wayo,
o na gĩkeno-inĩ kĩayo gũtirĩ mũndũ ũngĩnyiitanĩra nayo.
1114:11 Ayub 8:22; Thab 72:7Nyũmba ya mũndũ mwaganu nĩĩkanangwo,
no hema ya mũndũ mũrũngĩrĩru nĩĩkagaacĩra.
1214:12 Thim 16:25Kũrĩ njĩra mũndũ onaga ta yagĩrĩire,
no marigĩrĩrio mayo yerekagĩria mũndũ o gĩkuũ-inĩ.
1314:13 Koh 2:2O na hĩndĩ ya gũtheka ngoro no ĩkorwo ĩgĩtuura,
na gĩkeno no kĩrigĩrĩrie na kĩeha.
1414:14 Thim 1:31; 2Maũ 15:7Andũ arĩa matarĩ ehokeku nĩmakarĩhwo kũna nĩ ũndũ wa mĩthiĩre yao,
nake mũndũ mwega aheo kĩheo kũringana na mĩthiĩre yake.
15Mũndũ ũtarĩ ũũgĩ etĩkagia ũndũ o wothe,
no mũndũ mũbaarĩrĩri nĩacũũranagia ũhoro wa makinya make.
1614:16 Thaam 20:20; Thim 22:3Mũndũ mũũgĩ nĩetigagĩra Jehova na akeherera ũũru,
no mũndũ mũkĩĩgu ekaga maũndũ na kwĩgerera atekũmenyerera ũndũ.
1714:17 2Ath 5:12; Esit 5:9Mũndũ ũhiũhaga kũrakara ekaga maũndũ ma ũrimũ,
nake mũndũ mwara nĩamenagwo.
18Andũ arĩa matarĩ ũũgĩ magayaga ũrimũ,
no arĩa abaarĩrĩri mahumbagwo thũmbĩ ya ũmenyo.
19Andũ arĩa ooru nĩmakainamĩrĩra harĩ arĩa ega,
na arĩa aaganu mainamĩrĩre ihingo-inĩ cia arĩa athingu.
2014:20 Thim 19:4, 7Andũ arĩa athĩĩni mathũũragwo o na nĩ andũ a itũũra rĩao,
no itonga irĩ arata aingĩ.
21Mũndũ ũrĩa ũmenaga mũndũ wa itũũra rĩake nĩ kwĩhia ehagia,
no kũrathimwo nĩ ũrĩa ũiguagĩra athĩĩni tha.
2214:22 Thim 4:16-17Andũ arĩa mathugundaga ũũru githĩ ti njĩra mahĩtagia?
No arĩa mabangaga maũndũ mega monaga ũtugi na wĩhokeku.
23Wĩra wothe wa hinya ũrehaga uumithio,
no mĩario mĩtheri ĩrehaga o ũthĩĩni.
24Ũtonga wa andũ arĩa oogĩ nĩguo thũmbĩ yao,
no ũrimũ wa andũ akĩĩgu ũciaraga ũrimũ.
2514:25 Thim 12:17Mũira mwĩhokeku nĩahonokagia mĩoyo,
no mũira wa maheeni nĩ mũheenania.
26Mũndũ ũrĩa wĩtigagĩra Jehova arĩ na kĩĩhitho kĩrũmu,
o na ciana ciake nĩho irĩũragĩra.
2714:27 Thim 10:11; Thab 18:5Gwĩtigĩra Jehova nĩ gĩthima kĩa muoyo,
kũhũndũraga mũndũ kuuma mĩtego-inĩ ya gĩkuũ.
2814:28 2Sam 19:7Ũingĩ wa andũ nĩguo riiri wa mũthamaki,
no mũnene ũtarĩ andũ a gwatha nĩ mwanangĩku.
2914:29 2Ath 5:12; Koh 7:8-9Mũndũ mũkirĩrĩria arĩ ũmenyo mũingĩ,
no mũndũ ũhiũhaga kũrakara onanagia ũrimũ.
30Ngoro ĩrĩ na thayũ ĩheaga mwĩrĩ muoyo,
no ũiru ũbuthagia mahĩndĩ.
3114:31 Thim 17:5; Math 10:42Mũndũ ũrĩa ũhinyagĩrĩria athĩĩni nĩkũnyarara anyararaga Ũrĩa wamombire,
no ũrĩa wothe ũiguagĩra athĩĩni tha, nĩ Ngai atĩĩaga.
32Rĩrĩa mũtino woka, arĩa aaganu matungumanagio thĩ,
no arĩa athingu, o na gĩkuũ-inĩ makoragwo marĩ na rĩũrĩro.
33Ũũgĩ nĩ ũikaraga ngoro-inĩ ya ũrĩa ũũĩ gũkũũrana maũndũ,
o na gatagatĩ ka irimũ nĩwĩmenyithanagia.
34Ũthingu nĩgũtũũgĩria ũtũũgagĩria rũrĩrĩ,
no mehia nĩ gĩconoko harĩ andũ o othe.
3514:35 Math 24:45-51Mũthamaki nĩakenagio nĩ ndungata njũgĩ,
no nĩangʼũrĩkagio nĩ ndungata ĩrĩa ĩmũconorithagia.
1En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3Tåbelige ord får ubehagelige følger,14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.
de vise tænker, før de taler.
4Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
10Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.
13Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.
18Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21At se ned på den fattige14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”. er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever14,22 Eller: „viser”. trofast kærlighed.
23Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed14,30 Eller: „jalousi”. æder én op indefra.
31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”
33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.
34Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.
