Salmernes Bog 77 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 77:1-21

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

2Jeg råber til Gud uden ophør.

Jeg håber, han hører min bøn.

3Jeg er i nød og søger hen til min herre.

Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.

Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.

4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,

jeg sukker af længsel efter hans hjælp.

5Jeg kan ikke sove, før han griber ind.

Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

6Jeg mindes de gamle dage,

den tid, som nu er forbi.

7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.

Nu sidder jeg og spørger mig selv:

8Har Herren forkastet mig for evigt?

Vil han aldrig igen være nådig?

9Er hans trofasthed opbrugt?

Gælder hans løfter ikke længere?

10Har Gud glemt at være god?

Har han lukket sit hjerte i vrede?

11Jeg kan ikke udholde den tanke,

at den Almægtige skulle have mistet sin magt.

12Jeg husker miraklerne i gamle dage,

de fantastiske ting, Gud gjorde engang.

13De er altid i mine tanker,

jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14Du er helt speciel, Gud,

ingen guder kan måles med dig.

15Du er undernes og miraklernes Gud,

du viste din magt, så alverden hørte om det.

16Du befriede dit folk med din vældige styrke,

det var Jakobs og Josefs slægt.

17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,

Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.

Havdybet rystede af skræk,

18skyerne sendte strømme af regn.

Tordenen rullede hen over himlen,

dine lynpile fløj til alle sider.

19Tordenen rumlede som vognhjul,

lynene oplyste himlen.

Hele jorden rystede og bævede.

20Du banede en vej gennem havet,

du vandrede igennem de vældige vande,

men du efterlod dig ingen fodspor.

21Som en fårehyrde førte du dit folk,

Moses og Aron var dine hjælpere.

Japanese Contemporary Bible

詩篇 77:1-20

77

1私は声がかれ果てるまで主を呼び続けます。

どうか耳を傾けてください。

2苦悶に沈みながら、あえぐように助けを求めています。

夜通し祈り、天に手を差し伸べて嘆願しています。

祈りが聞かれるまでは、

喜びなど私には関係がありません。

3神のことを思い巡らしてはうめき、

気が遠くなるほど、

あなたの助けを待ちわびています。

4神からの答えがあるまでは、眠ることもできません。

それどころか、悲しみのあまり、

もう祈りのことばさえ出てこないのです。

5私は、とうに終わった

古き良き時代のことを思い起こします。

6あのころは、夜になると

喜びの歌が自然に口から出てきました。

この、たましいのあまりにも大きな変わりようは、

どうしたことでしょう。

7主は永久に私を吐き捨てて、

二度と好意を向けてくださらないのでしょうか。

8主の恵みは永遠に過ぎ去り、

約束も果たされないのでしょうか。

9受けるに値しない者に注いでくださった恵みを

忘れてしまわれたのでしょうか。

怒って戸を閉め、愛を隠してしまわれたのでしょうか。

10「これが運命なのだ。神の祝福はのろいに変わった」

と、私は自分に言い聞かせました。

11ずっと昔、主のなさった多くの奇跡を思い起こします。

12あのころのすばらしい恵みが、

いつまでも頭から離れないのです。

どうして、忘れることができましょうか。

13ああ神よ。あなたの道はきよい道です。

あなたのように力に満ちたお方は、ほかにありません。

14あなたは奇跡を行う神で、

今でも恐るべき力を発揮なさいます。

15かつて、あなたはその力強さで、

ヤコブとヨセフの子孫である私たちを

救い出してくださいました。

16紅海は、あなたを見るなり縮み上がり、

海の底まで揺さぶられました。

17雨が降り、いなずまが走り、雷がとどろき渡りました。

18雷鳴とともにつむじ風が巻き起こり、

いなずまが世界を照らし出すと、

大地はわななき、揺れ動きました。

19あなたの道は海の底に敷かれていました。

そんな所に道があろうとは、

誰ひとり知らなかったのです。

20あなたはモーセとアロンを指導者とし、

あなたの民をその道づたいに、

羊の群れを牧するように導いたのでした。