Lovsang til den nådige og trofaste Gud
1Til korlederen: En lovsang.
Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
2lovpris hans herlighed og magt.
Giv ham den ære, han fortjener.
3Sig til ham: „Dine gerninger er underfulde, Gud,
fjenderne viger for din vældige magt.
4Hele jorden skal tilbede dig
og lovprise din herlighed.”
5Kom og se Guds undere,
han gør fantastiske mirakler for sit folk.
6Han banede en vej gennem havet,
så folket kunne gå tørskoet over.
Lad os juble over hans vældige magt.
7Han har herredømmet for evigt og altid,
han regerer over alverdens folk.
Kun en tåbe gør oprør mod ham.
8Pris Gud, alle folkeslag på jorden,
lad lovsange lyde til hans ære.
9Han holder vores liv i sin hånd,
han sørger for, at vi ikke snubler.
10Du brugte ilden til at rense os, Gud,
som sølv i en smeltedigel.
11Du fangede os i dit net
og gjorde os til slaver.
12Du lod fjenderne underkue os,
vi gik gennem ild og vand,
men du førte os ud i frihed til sidst
og gav os fremgang og fred.
13Jeg vil bringe dig brændofre i din helligdom
for at opfylde de løfter, jeg gav dig.
14Jeg vil stå ved de ord, jeg sagde,
da jeg råbte til dig i min nød.
15Jeg vil ofre mit fedekvæg til dig.
Tag imod mine vædderes vellugt,
duften fra mine tyre og geder.
16Kom og hør, I, der ærer min Gud.
Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig.
17Jeg råbte til ham om hjælp,
jeg priste ham med min lovsang.
18Havde jeg huset ondskab i hjertet,
ville han ikke have hørt min bøn.
19Men han lyttede til mig,
han hørte min tryglende bøn.
20Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn
og omsluttede mig med din trofaste kærlighed.
Dwom 66
Dawid dwom.
1Asase nyinaa momfa ahosɛpɛ nteam mma Onyankopɔn!
2Monto ne din animuonyamhyɛ ho dwom;
momma nʼayɛyie nyɛ animuonyamhyɛ!
3Monse Onyankopɔn sɛ, “Wo nneyɛɛ yɛ nwanwa
wo tumi so
na wʼatamfoɔ nyinaa de suro koto wʼanim.
4Asase nyinaa koto wo;
wɔto ayɛyi dwom ma wo,
wɔto dwom kamfo wo din.”
5Mommra mmɛhwɛ deɛ Onyankopɔn ayɛ;
anwanwadeɛ a wayɛ wɔ nnipa mu.
6Ɔmaa ɛpo yɛɛ asase kesee;
wɔnante twaa asuo no.
Mommra na yɛnni ahurisie wɔ ne mu.
7Ɔde ne tumi di ɔhene daa daa,
na ɔde nʼani nso hwɛ aman so.
Mma atuatefoɔ nsɔre ntia no.
8Ao aman nyinaa, monhyira yɛn Onyankopɔn,
momma wɔnte mo nkamfo no nnyegyeɛ.
9Wahwɛ yɛn nkwa so
na wamma yɛn nan anwatiri.
10Na wo, Ao Onyankopɔn, wosɔɔ yɛn hwɛeɛ;
na wohoaa yɛn ho sɛ dwetɛ.
11Wode yɛn kɔguu nneduadan mu
na wode nneɛma a ɛyɛ duru too yɛn akyi.
12Womaa yɛn atamfoɔ twi faa yɛn so;
yɛfaa ogya ne nsuo mu,
nanso wode yɛn baa baabi a nnepa abu so.
13Mede ɔhyeɛ afɔdeɛ bɛba wʼasɔredan mu
na madi ɛbɔ a mahyɛ wo no so,
14ɛbɔ a mʼano fafa hyɛeɛ na mʼano kaaeɛ
ɛberɛ a na mewɔ ɔhaw mu no.
15Mede mmoa a wɔadɔ sradeɛ bɛbɔ afɔdeɛ ama wo
nnwennini ayɛyɛdeɛ;
mede anantwinini ne mpapo bɛbɔ afɔdeɛ.
16Mommra mmɛtie, mo a mosuro Onyankopɔn nyinaa;
momma menka deɛ wayɛ ama me nkyerɛ mo.
17Mede mʼano su frɛɛ no;
na me tɛkrɛma yii no ayɛ.
18Sɛ mede bɔne hyɛɛ mʼakomam a,
anka Awurade antie me.
19Nanso, nokorɛm, Onyankopɔn atie me,
wate me mpaeɛbɔ.
20Nhyira nka Onyankopɔn,
a wampo me mpaeɛbɔ
na wanyi nʼadɔeɛ amfiri me so.
