Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”

Asante Twi Contemporary Bible

Mmɛbusɛm 1:1-33

Botaeɛ Ne Nsɛmpɔ

1Dawid babarima Salomo, Israelhene, mmɛbusɛm nie:

2Ne botaeɛ ne sɛ ɛbɛkyerɛ nnipa nyansa ne ahohyɛsoɔ;

ne sɛ ɛbɛboa ma wɔate nsɛm a emu dɔ ase;

3sɛ wɔbɛnya ahohyɛsoɔ na wɔabɔ ɔbra pa,

a ɛbɛma wɔayɛ ade pa, deɛ ɛtene na ɛho nni asɛm;

4sɛ ɛbɛma deɛ nʼadwene mu nnɔ anya nyansa

na mmabunu anya nimdeɛ ne adwene.

5Anyansafoɔ ntie na wɔmfa nka deɛ wɔnim ho,

na deɛ ɔwɔ nhunumu nya akwankyerɛ a

6ɛbɛma woate mmɛ ne akasabɛbuo,

anyansafoɔ nsɛnka ne aborɔme ase.

7Awurade suro yɛ nimdeɛ ahyɛaseɛ,

na nkwaseafoɔ bu nyansa ne ahohyɛsoɔ animtiaa.

Nyansa Pɛ Ho Afutusɛm

Nnaadaa Ho Kɔkɔbɔ

8Me ba, tie wʼagya akwankyerɛ

na mpo wo maame nkyerɛkyerɛ.

9Ɛbɛyɛ wo tiri animuonyam abotire

ne wo kɔn mu ntweaban.

10Me ba, sɛ nnebɔneyɛfoɔ daadaa wo a,

mma wɔn ho ɛkwan.

11Sɛ wɔka sɛ, “Bra ma yɛnkɔ;

ma yɛnkɔtetɛ na yɛnkum obi,

ma yɛnkɔtɛ ntwɛn mmɔborɔni bi;

12ma yɛmmemmene wɔn anikann sɛ ɛda,

yɛmmene wɔn sɛ wɔn a wɔkɔ damena mu;

13yɛbɛnya nneɛma a ɛsom bo ahodoɔ

na yɛde afodeɛ ahyɛ yɛn afie ma;

14enti, fa wo ho bɛhyɛ mu,

na wobɛnya wo kyɛfa wɔ ahonyadeɛ no mu” a,

15Me ba, wo ne wɔn nnante,

mfa wo nan nsi wɔn akwan so;

16Wɔn nan de ntɛmpɛ kɔ bɔne mu,

na wɔde ahoɔherɛ ka mogya gu.

17Ɛho nni mfasoɔ sɛ obi bɛsum nnomaafidie

wɔ ɛberɛ a nnomaa nyinaa hwɛ!

18Saa nnipa yi tetɛ pɛ wɔn ankasa mogya;

wɔtetɛ wɔn ankasa wɔn ho!

19Saa na wɔn a wɔdi korɔnodeɛ akyi no awieeɛ teɛ;

ɛma wɔhwere wɔn nkwa!

Nyansa A Wɔpo Ho Kɔkɔbɔ

20Nyansa team wɔ mmɔntene so,

ɔma ne nne so wɔ adwaberem,

21ɔteaam wɔ afasuo no atifi,

ɔkasa wɔ kuropɔn no apono ano sɛ,

22“Mo adwenemherɛfoɔ, mobɛyɛ adwenemherɛ akɔsi da bɛn?

Fɛdifoɔ bɛdi fɛ akɔsi da bɛn?

Nkwaseafoɔ bɛkyiri nimdeɛ akɔsi da bɛn?

23Sɛ motiee mʼaninka a,

anka mekaa mʼakoma mu nsɛm nyinaa kyerɛɛ mo

maa mo hunuu me nsusuiɛ.

24Nanso, sɛ moyii mo aso ɛberɛ a mefrɛɛ mo

na amfa obiara ho ɛberɛ a metenee me nsa mu,

25sɛ mopoo mʼafotuo,

na moampɛ mʼanimka enti,

26me nso mɛsere mo wɔ mo amanehunu mu;

sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so a, medi mo ho fɛw,

27sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so te sɛ ahum,

na amanehunu bi bɔ fa mo so sɛ twahoframa,

na awerɛhoɔ ne ɔhaw mene mo a,

28“Afei mobɛfrɛ me, nanso meremmua mo;

mobɛhwehwɛ me, nanso morenhunu me.

29Esiane sɛ wɔkyirii nimdeɛ

na wɔampɛ sɛ wobɛsuro Awurade.

30Esiane sɛ w ɔpoo mʼafotuo,

na wɔbuu me ntenesoɔ animtiaa enti,

31wɔbɛdi wɔn akwan so aba

na wɔn nhyehyɛeɛ mu aduane bɛmee wɔn.

32Na ntetekwaafoɔ asoɔden bɛkum wɔn,

na nkwaseafoɔ tirimudɛ bɛsɛe wɔn;

33Nanso, obiara a ɔbɛtie me no, ɔbɛtena ase asomdwoeɛ mu

na ne ho bɛtɔ no a ɔrensuro ɔhaw biara.”