Visdommen kalder igen
1Visdommen kalder, hvem vil høre?
Indsigten råber sit budskab ud.
2Den står på højdepunkter langs vejen,
stiller sig op ved befærdede gadehjørner.
3Ved byens porte og på de åbne pladser
kan dens klare stemme høres:
4„Jeg kalder på alle mennesker,
lyt til mit budskab, hver og én.
5Forstå dog, hvad visdom er,
tag imod lidt sund fornuft.
6Jeg har vigtige ting at fortælle jer,
jeg siger, hvad der er ret og rigtigt.
7Min mund taler altid sandt,
jeg hader alt, hvad der er ondt.
8Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt,
der er intet falsk eller forkert i det.
9Mine ord er indlysende for de forstandige,
ligetil for dem, der har en smule indsigt.”
10Sæt større pris på min vejledning end på sølv,
for min undervisning er mere værd end guld.
11At eje visdom er vigtigere end at eje juveler,
intet kan sammenlignes med den.
12„Jeg, Visdom, har dømmekraft
foruden indsigt og sund fornuft.
13Gudsfrygt indebærer at hade det onde.
Jeg hader hovmod og indbildskhed,
løgn og ondsindet sladder.
14Følg mine gode råd og få fremgang,
indsigt og dømmekraft får du hos mig.
15Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt
og lovgivere til at udstede gode love.
16Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,
alle jordens dommere har brug for mig.
17Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.
De, som oprigtigt søger mig, finder mig.
18Jeg giver dem rigdom og ære,
vedvarende værdier og gode normer.
19Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,
den er mere værd end det fornemste sølv.
20Jeg følger sandhedens stier,
vandrer på hæderlighedens veje.
21De, der følger mig, lider ingen nød,
for jeg fylder deres forrådshuse.
22Herren skabte mig i begyndelsen
før resten af hans skaberværk.
23Jeg har min oprindelse i evigheden,
før verdens grundvold blev lagt.
24Jeg blev dannet før havets dyb,
før kilderne og floderne var til.
25Jeg var der, før bjergene blev dannet,
og højene blev skabt,
26før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,
før det første stykke jord kom til syne.
27Da Gud udspændte himlens hvælving,
da han lagde jordens flade på urdybet,
28da han anbragte skyerne over jorden
og åbnede kilderne under jorden,
29da han med sit ord satte en grænse for havet,
da han lagde jordens grundvold fast,
30da var jeg ved hans side som hans arkitekt.
Jeg glædede mig dag for dag,
frydede mig sammen med ham,
31jublede ved at se den vide jord,
ved at se menneskene blive skabt.”
32Hør derfor godt efter, min søn,
for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.
33Lyt til mig, så du kan få visdom.
Ignorer ikke visdommen, når den siger:
34„Velsignede er de, der lytter til mig,
de, der venter ved min dør dag efter dag.
35De, der tager imod mig, får et godt liv,
for de opnår Guds velvilje.
36De, der forkaster mig, skader sig selv.
Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”
Nzeru Ikuyitana
1Kodi nzeru sikuyitana?
Kodi nzeru yomvetsa zinthu sinakweze mawu ake?
2Nzeru imayima pa zitunda mʼmbali mwa njira,
imayima pa mphambano ya misewu.
3Imafuwula pafupi ndi zipata zolowera mu mzinda,
pa makomo olowera imafuwula kuti,
4Inu anthu, ndikuyitana inu;
ndikuyitanatu anthu onse.
5Inu amene simudziwa kanthunu khalani ochenjera;
inu amene ndi opusa, khalani ndi mtima womvetsa zinthu.
6Mverani, pakuti ndikukuwuzani zinthu zofunika kwambiri;
ndatsekula pakamwa panga ndipo payankhula zolungama.
7Pakamwa panga pamayankhula zoona
ndimanyansidwa ndi kuyankhula zoyipa.
8Mawu onse a pakamwa panga ndi olungama;
mʼmawu angawo mulibe zokhotakhota kapena zopotoka.
9Kwa anthu ozindikira, mawu anga onse ndi woona;
kwa anthu amene ali ndi nzeru zomvetsa zinthu, mawu angawo ndi okhoza.
10Landirani malangizo anga mʼmalo mwa siliva,
nzeru zomvetsa zinthu mʼmalo mwa golide wabwino.
11Paja nzeru ndi yabwino kwambiri kuposa miyala yamtengowapatali,
ndipo zonse zimene ungazifune sizingafanane ndi nzeru.
12Ine nzeru, ndimakhala pamodzi ndi kuchenjera.
Ine ndimadziwa zinthu ndiponso ndimalingalira zinthu bwino.
13Kuopa Yehova ndiko kudana ndi zoyipa.
Ine ndimadana ndi kunyada, kudzitama,
kuchita zoyipa, ndiponso kuyankhula zonyenga.
14Ndine mwini uphungu ndi maganizo abwino;
ndili ndi nzeru yomvetsa zinthu ndiponso mphamvu.
15Ndine amene ndimathandiza mafumu kulamulira.
Ndimawathandiza olamulira kukhazikitsa malamulo olungama.
16Ndine amene ndimathandiza akalonga polamula.
Ndinenso amene ndimathandiza akuluakulu onse kulamulira bwino dziko.
17Ndimakonda amene amandikonda,
ndipo amene amandifunafuna amandipeza.
18Ine ndili ndi chuma ndi ulemu,
chuma ndi kupindula pa ntchito kokhazikika.
19Chipatso changa ndi chabwino kuposa golide, ngakhale golide wosalala;
zimene ine ndimabereka zimaposa siliva wabwino kwambiri.
20Ndimachita zinthu zolungama.
Ine sindipatuka mʼnjira za chilungamo.
21Ndimapereka chuma kwa amene amandikonda
ndi kudzaza nyumba zawo zosungiramo chuma.
22“Yehova anandilenga ine nzeru monga ntchito yake yoyamba.
Mwa ntchito zake zakalekale yoyamba ndinali ine.
23Ndinapangidwa kalekalelo,
pachiyambi penipeni dziko lapansi lisanalengedwe.
24Nyanja, akasupe odzaza ndi madzi,
zonsezi kulibe pamene ine ndinkabadwa.
25Mapiri asanakhazikitsidwe pa malo awo,
mapiri angʼonoangʼono asanakhalepo, ine ndinali nditabadwa kale,
26lisanalengedwe dziko lapansi ndi minda yake;
lisanalengedwe dothi loyamba la dziko lapansi.
27Ine ndinalipo pamene Yehova ankakhazikitsa mlengalenga,
pamene ankalemba malire a nyanja yozama,
28pamene anakhazikitsa mitambo ya mlengalenga
ndi kukhazikitsa akasupe a madzi ozama,
29pamene anayikira nyanja malire
kuti madzi asadutse malirewo,
ndiponso pamene ankayika malire a dziko lapansi.
30Tsono ine ndinali pambali pake ngati mmisiri;
ndikumukondweretsa tsiku ndi tsiku,
kusangalala nthawi zonse pamaso pake.
31Ndinkasangalala ndi dziko lake lonse
ndiponso kumakondwera nawo anthu onse.”
32“Ndiye tsono ana inu, ndimvereni;
odala anthu amene amasunga njira zanga.
33Mverani malangizo anga kuti mukhale ndi nzeru;
musanyozere mawu anga.
34Wodala munthu amene amandimvera,
amene amakhala pa khomo panga tsiku ndi tsiku,
kudikirira pa chitseko changa.
35Paja aliyense amene apeza ine wapeza moyo
ndipo Yehova amamukomera mtima.
36Koma amene alephera kundipeza, amadzipweteka yekha;
onse amene amandida amakonda imfa.”
