Elifaz’ anden tale til Job
1Elifaz tog nu til genmæle:
2„Har man hørt mage til opblæst snak?
Du kendes da ellers som en fornuftig mand.
3Du burde tænke dig bedre om
og ikke bruge den slags tomme ord.
4Du undergraver fromhed
og viser ingen respekt for Gud.
5Du kommer med snedige udtalelser
for at dække over dine overtrædelser.
6Jeg er ikke ude på at dømme dig,
du dømmer dig selv med dine ord.
7Var du det første menneske i verden?
Blev du født, før jorden blev skabt?
8Var du til stede, da Gud planlagde det hele?
Fik du monopol på alverdens visdom?
9Hvad ved du, som vi ikke ved?
Tror du virkelig, du er klogere end os?
10Vores viden stammer fra de gamle vismænd,
der er langt ældre end din far.
11Er Guds trøst da ikke nok for dig?
Er andres venlige ord til ingen nytte?
12Hvorfor hidser du dig sådan op
og sender os lynende blikke?
13Husk lige, at det er Gud, du er vred på,
det er ham, du anklager med dine ord.
14Tror du virkelig, nogen kan være helt uskyldig?
Kan et menneske være fuldstændig fejlfrit?
15Ikke engang englene er uden synd.
Selv de himmelske væsener kan svigte Gud.
16Hvor meget mere skyld har da ikke et menneske,
der tørster efter synd som var det vand.
17Hør lige her, så skal jeg sige dig noget,
lad mig fortælle dig, hvad jeg selv har hørt,
18hvad de gamle vismænd har fortalt,
det, de lærte af deres forfædre,
19af dem, til hvem Gud gav dette land,
før de blev påvirket af fremmede folk.
20De onde må lide alle deres dage,
de grusomme bliver selv grusomt behandlet.
21Syndere må leve i evig angst,
selv i fredstid bliver de overfaldet.
22De tør ikke gå ud om natten
af frygt for at blive myrdet.
23De ved, at det vil gå galt til sidst,
at de ender som føde for gribbene.
24Gru og rædsel omringer dem
som en hær, der venter på at angribe.
25De har jo gjort oprør mod Gud,
trodset den Almægtige.
26Stædigt satte de sig op mod Gud,
gik til angreb med sværd og skjold.
27De ragede til sig på alle måder,
maven blev tyk og kinderne fede.
28De kommer til at bo i ødelagte byer,
i forladte huse, der er ved at falde sammen.
29Deres rigdom smuldrer og forgår,
de efterlader sig intet af værdi.
30De undslipper ikke dødens mørke,
men fortæres af flammer, når Gud ånder på dem.
31Fordi de stoler på den bedrageriske rigdom,
bliver hele deres liv et tomt bedrag.
32De er som et frugttræ, der ikke blomstrer
og derfor bliver fældet i utide.
33De er som en vinstok, der skæres ned, før druerne er modne,
som et oliventræ, der mister blomsterne og ikke giver frugt.
34De gudløses liv bærer ikke frugt.
De, der har svindlet sig til rigdom, vil miste det hele.
35De undfanger onde planer, som modnes i deres indre,
indtil de fødes som løgn og bedrag.”
以利法再次发言
1提幔人以利法回答说：
2“智者岂会用空谈作答，
满腹东风？
3申辩时岂会讲无用的话，
说无益之言？
4你摒弃对上帝的敬畏，
拒绝向祂祷告。
5你的罪指示你开口，
使你说出诡诈之言。
6并非我定你的罪，
定你罪的是你的口，
指控你的是你的嘴唇。
7你岂是第一个出生的人？
你岂在群山之前被造？
8你岂听过上帝的密旨？
你岂独揽智慧？
9有何事你知而我们不知，
你懂而我们不懂？
10我们这里有白发老人，
比你父亲还年长。
11上帝用温柔的话安慰你，
难道你还嫌不够吗？
12你为何失去理智，
为何双眼冒火，
13以致你向上帝发怒，
口出恶言？
14人算什么，怎能纯洁？
妇人所生的算什么，怎能公义？
15连上帝的圣者都无法令祂信任，
连诸天在祂的眼中都不洁净，
16更何况可憎败坏、
嗜恶如喝水的世人？
17“让我告诉你，你好好听着。
我要把所见的陈明——
18那是智者的教导，
是他们未曾隐瞒的祖训。
19这片土地只赐给了他们，
没有外人在他们中间出入。
20恶人一生受折磨，
残暴之徒终身受苦。
21他耳边响着恐怖的声音，
他安逸时遭强盗袭击。
22他不指望能逃脱黑暗，
他注定要丧身刀下。
23他到处流浪，寻找食物，
他知道黑暗之日快要来临。
24患难和痛苦使他害怕，
像君王上阵一样震慑他。
25因为他挥拳对抗上帝，
藐视全能者，
26拿着坚盾傲慢地挑战祂。
27他满脸肥肉，
腰间堆满脂肪。
28他住的城邑必倾覆，
他的房屋必成为一堆瓦砾，
无人居住。
29他不再富足，
家财不能久留，
地产无法加增。
30他无法逃脱黑暗，
火焰要烧焦他的嫩枝，
上帝口中的气要毁灭他。
31他不可自欺，信靠虚空，
因为虚空必成为他的回报。
32在他离世以前，虚空必临到他，
他的枝子再不会青绿。
33他必像一颗葡萄树，
葡萄未熟已掉落；
又像一颗橄榄树，
花刚开便凋零。
34不信上帝之辈必不生育，
受贿者的帐篷必被火烧。
35他们心怀不轨，生出罪恶，
他们满腹诡诈。”
