1Et menneskeliv er kun ganske kort,
men alligevel har vi masser af problemer.
2Jeg er som en blomst, der vokser op og visner,
livet passerer forbi som en skygge og er væk.
3Jeg er så ringe og ubetydelig.
Hvorfor ignorerer du mig ikke bare?
4Findes der et menneske helt uden synd?
Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri?
5Du har fastsat et menneskes levetid,
den kan tælles i dage og måneder,
den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre.
6Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig,
som en arbejder, der slapper af efter dagens slid.
7Der er mere håb for et træ end for et menneske.
Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen.
8Selv om rødderne i jorden er gamle,
og stubben synes død i markens muld,
9skal der kun en smule vand til
for at hjælpe de nye skud på vej.
10Men når mennesker dør, er det ude med dem.
Når de udånder, er alt forbi.
11Som en sø kan udtørres under tørke,
og en flod kan svinde ind til ingenting,
12sådan er et menneske borte,
når livet først rinder ud.
Det rejser sig ikke fra graven,
så længe himlen og jorden er til.
13Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget
og lade mig hvile der, til din vrede er forbi.
Når den rette tid så er inde,
kan du komme og føre mig op igen.
14Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,
kunne jeg bedre holde lidelsen ud
og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
15Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,
for du længes efter at se din skabning igen.
16Da ville du overvåge mine skridt,
men ikke tage dig af mine overtrædelser.
17Mine synder bliver gemt i en sæk,
du tilregner mig dem ikke.
18Men som et bjerg kan skride sammen,
som et klippestykke kan slå revner,
19som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,
sådan brister menneskets forhåbninger.
20Det endelige slag mod os mennesker er døden,
med stivnet ansigt går vi bort.
21Børnenes fremtid får vi ikke at se,
vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.
22Vi mærker kun vores egen smerte,
føler kun vores egen sorg.”
1“人为妇人所生，
一生短暂，充满患难。
2他如花盛开，转眼凋谢；
如影消逝，无法久留。
3你还察看这样的世人吗？
还要把我召来受审吗？
4谁能使污秽产生洁净呢？
没有人能。
5人的年日已被限定，
你掌管他的岁月，
设定他无法逾越的界限。
6求你转身，别去管他，
好让他如雇工度完他的日子。
7树木若被砍下，还有希望，
它仍可重新萌芽，
嫩枝生长不息。
8虽然树根在土里衰老，
树干在地里死去，
9但一有水气，
它就会像新栽的树一样发芽长枝。
10但人一死，就失去力量；
人一咽气，就不知去向。
11湖水会枯竭，
江河会干涸，
12人躺下便不再起来，
到诸天不复存在，
他仍不会醒来，
不会从长眠中被唤醒。
13但愿你把我藏在阴间，
把我藏起来直到你息怒，
定下眷顾我的日期。
14人若死了，还能复生吗？
我要在劳苦的岁月中等待，
直到我得释放的日子来临。
15那时你呼唤，我便回应，
你必惦念你亲手所造之物。
16那时你必鉴察我的脚步，
但不会追究我的罪恶。
17我的过犯会被封在袋中，
你会遮盖我的罪愆。
18“高山崩塌，
磐石挪移；
19流水磨损石头，
急流冲走泥土；
你也这样粉碎人的希望。
20你永远击败他，使他消逝；
你改变他的容颜，让他离世。
21他的后人得尊荣，他无从知晓；
他们遭贬抑，他也无法察觉。
22他只能感受自身的痛苦，
为自己哀哭。”
