En stærk menighed grundlægges i Efesos
1Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos. 2Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?”
„Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.
3„Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han.
„Johannes Døbers dåb,” svarede de.
4„Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.” 5Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus. 6Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 7Der var omkring 12 mænd i alt.
8I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige. 9Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler. 10Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.
11Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulus’ tjeneste 12med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.
13Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: „Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!” 14Der var blandt andet syv sønner af den jødiske ypperstepræst Skeuas, som prøvede det. 15Men da de gjorde det, svarede den onde ånd: „Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men I—hvem er I?” 16Manden, der havde den onde ånd i sig, fór løs på dem og mishandlede dem, så de til sidst måtte flygte ud af huset, forslåede og med tøjet revet af.
17Den historie blev hurtigt kendt blandt både jøder og grækere i Efesos. Alle blev grebet af ærefrygt, og de var fulde af lovord om Herren Jesus og hans magt. 18Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i, 19og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker. 20Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.
Uroligheder og modstand i Efesos
21Derefter besluttede Paulus under ledelse af Helligånden at rejse gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem. „Og når jeg har været dér, må jeg videre til Rom,” sagde han. 22Han sendte sine to hjælpere, Timoteus og Erastos, i forvejen til Makedonien, mens han selv blev endnu en tid i provinsen Asien.
23På den tid opstod der en del røre i Efesos omkring dem, der blev kaldt „Vejen”. 24En velstående forretningsmand ved navn Demetrios havde mange folk i arbejde med fremstilling af små sølvkopier af Artemistemplet. 25Han sammenkaldte til et møde med alle byens øvrige sølvsmede og sagde til dem: „Mine herrer! I ved alle, at vi tjener godt ved at lave vores sølvting. 26I har også hørt om den mand, der hedder Paulus. Han har fået en masse mennesker både her i Efesos og i hele Asien til at tro på, at de guder, vi fremstiller, ikke er sande guder. 27Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!” 28Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: „Stor er efesernes Artemis!” 29Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulus’ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem. 30Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage. 31Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.
32Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for. 33Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar. 34Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: „Stor er efesernes Artemis!” 35Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. „Borgere i Efesos!” råbte han. „Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen. 36Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger. 37I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde. 38Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser. 39Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde, 40for vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det, der er sket i dag. Der er ingen fornuftig grund til at lave sådan et spektakel.” Med disse ord fik han forsamlingen opløst.
Efesopimi Pablo huillashca
1Apolos Corintopi cajpimi, Pabloca jahua llajtacunata purishpa, Efesoman chayarca. Chaipimi huaquin crijcunahuan tuparca. 2Paicunatami:
—Cancuna crij tucushpaca, ¿jucha illaj Espiritutaca chasquircanguichijchu?— nishpa tapurca.
Chashna tapujpica:
—Jucha illaj Espíritu tiyashcataca, mana uyashcanchijllapishchu— nircacunami.
3Shina nijpi Pabloca:
—¿Shinashpaca, imata crijpitaj cancunataca bautiźarca?— nijpi paicunaca:
—Juan yachachishcata chasquijllapimi bautiźarca— nircacuna.
4Shina nijpimi, Pabloca:
—Juanca paipajman shamujcunataca: “Ñucapaj qʼuipa shamujta cringuichij” nircami. Chashna nishpami, Diospajman cutirijcunataca bautiźarca. Jesustaca, Quishpichij Cristo cashcata crichun nishpami chashna nirca— nishpami alli entendichirca.
5Pablo chashna huillajta uyashpaca, Apunchij Jesuspaj shutipimi bautiźarircacuna. 6Chai qʼuipa Pablo paicunapaj jahuapi maquita churajpimi, jucha illaj Espíritu paicunata japirca. Chaimantami shujtaj rimaicunata rimarcacuna, Dios ima nishcatapish huillarcacunami. 7Paicunaca, chunga ishqui shinallami carca.
8Pabloca, quimsa quillatami chai pueblopica, Taita Dios mandacunta paicunapish crichun, tandanacuna huasipi, mana manchashpa, alli huillarca. 9Chashna huillajpipish taucacunami rumi shungu tucushpa, manataj crishun nircacuna. Crinapaj randica tucuicunapaj ñaupajpimi, ‘Jesuspaj Ñanta catinaca mana allichu’ nishpa rimarcacuna. Chaimantami Pabloca crijcunapuralla raquirishpa, Tirano shuti runa yachachina huasipi tandanacunata callarirca. Chaipimi, punllanta parlanacushpa yachachij carca. 10Chashnami chai Asia llajtapica, Pabloca ishqui huatata causarca. Apunchij Jesusmanta alli huillaita Pablo chai huatacunapi huillashcataca tucui judiocunapish, griegocunapishmi uyarca.
11Taita Diosca Pablotaca, jatun milagrocunatapishmi rurachij carca. 12Chaimantami tucuicuna churanacunata, linsocunata Pablopi tupachishpaca, ungushcacunapaj jahuapi churagrijcuna carca. Chashna rurajpica, ima ungüihuan cajcunapish alliyarcallami. Millai espiritucunapish llujshircallami.
13Supaicunata llujshichishpa purij maijan judiocunaca, paicunapish Apunchij Jesuspaj shutipimi, supaicunata llujshichishun yuyarcacuna. Chashna yuyashpami supaicunataca: «¡Pablo huillacushca Jesuspaj shutipimi cancunataca llujshichij nini!» nircacuna. 14Judío curacunata mandaj Esceva shuti curapaj canchis churicunami chashna rurajcuna carca.
15Paicunatami, millai supaica cashna nirca:
«Jesustaca rijsinimi, Pablo pipaj cashcatapish yachanimi. Ashtahuanpish cancunaca, ¿pipishchari canguichij?» nircami. 16Chashna nishcahuan jatarishpami, chai millai supaihuan caj runaca, tucui paicunata churanacunatapish llatanashpa, mana jahuallata macarca. Chashna pairaj mishajpimi chai huasimantaca, lluchulla callparcacuna.
17Chashna tucushcataca, Efesopi causajcunaca judiocuna, griegocuna, tucuicunami yachaj chayarcacuna. Chaimantami achcata mancharcacuna. 18Chaita ricushpaca, crijcunapish taucacunami paicuna ñaupa imalla mana alli rurashcata huillanaman shamurcacuna. 19Chashnallataj, yumbu ruraicunata rurajcunapish taucacunami, paicunapaj librocunata apamushpa, tucuicunapaj ñaupajpi rupachircacuna. Chai rupachishca librocuna mashna valishcata yupajpica, chunga huaranga cullquimi tucurca. 20Chashnami maipipish, Apunchij Jesusmanta huillashca shimicunaca tucuita rurai tucuj cashcata ricurcacuna. Crijcunapish ashtahuanmi sinchiyarcacuna.
21Tucui chaicunata rurashca qʼuipami Pabloca, Macedonia, Acaya llajtacunapi crijcunata ricuihuan, Jerusalenman rinata yuyarirca. «Chaimanta tigrashpatajca, Romaman rishami» nishpa, chai yuyaillami carca. 22Chashna yuyashpami, paita ayudaj Timoteohuan, Erastohuan ishquitaca Macedoniaman cacharca. Paica chai Asia llajtallapitajmi, ashacama saquirirca.
Efesopica Demetriomi huillanata jarcashca
23Chai punllacunami Efesopica, Jesuspaj Ñanta catinamanta huillacujta jarcangapaj achca gentecunata jatarichircacuna. 24Cullquita imatapish ruraj Demetrio shuti runami chaita callarichirca. Paica cullquihuanmi, Diana shuti huarmi diosta yuyarina uchilla huasicunata ruraj carca. Chaicunata paipaj rurajcunapish achca cullquiyujcunami tucurcacuna. 25Pai shinallataj chai shinacunata ruraj shujtajcunatapish tandachishpami, cashna nirca:
—Uyaichij tiocuna, cancunallataj allimi yachanguichij. Caicunata rurashpallami, ñucanchijca, alli cullquiyuj tucushcanchij. 26Shinallataj chai Pablo imallata nishpa puricujtapish cancunallataj uyashcanguichijmi. Paica, ‘Maquihuan rurashcallacunaca mana diostajchu’ nishpami puricun. Mana cai Efesollapichu chashna nishca, ashtahuanpish tucui Asia llajtapimari, achcacunata chashna crichishpa puricun. 27Pai chashnalla catijpica, mana ñucanchij cullqui japinalla tucurigrinchu. Ashtahuancarin, ñucanchij Diana shuti jatun diostamari, tucuicuna cungarishpa, paipaj huasitapish shitashcata saquigrincuna. Tucui Asia llajtapi causajcunapish, mai shujtaj llajtacunapi causajcunapish adorashca cashca jahuamari chashna tucugrin— nircami.
28Chaita huillajpica, mana jahuallata pʼiñarishpami:
—¡Efesopi causajcunapaj Diana diosca jatunmari!— nishpa caparircacuna.
29Chaita uyashpami, tucui chai pueblopi causajcunaca musparishpa jatarircacuna. Chaimantaca Macedoniamanta Pablohuan shamuj Gayotapish, Aristarcotapish japishpami, tucuicuna huaicashpa teatroman aparcacuna. 30Tucui chai ucupi cajcunaman huillangapaj Pablo yaicusha nijpica, crijcunami mana cacharircacuna. 31Asia llajtata maijan mandajcunapish Pablopaj alli rijsishcacuna cashpami, ‘Ama teatromanca yaicupangui’ ninaman cacharcacuna.
32Chaipi tandanacushca gentecunaca musparishpami, shujcunaca shujta, shujtajcunaca shujta capariricurcacuna. Ashtahuancarin, imapaj tandanacushcatapish mana yacharcacunachu. 33Chai gentecunapaj chaupimantami judiocunaca, imamanta chashna caparicushcata tucuicunaman huillachun, Alejandrota tʼangashpa, ñaupajman cacharcacuna. Alejandroca tucuicunapaj ñaupajpi shayarishpami, upallachun maquihuan jarcarca. Gentecuna ama ashtahuan pʼiñarichunmi alli huillasha yuyarca. 34Ashtahuanpish Alejandrota, judiocunapura cashcata rijsishpacarin:
—¡Efesopi causajcunapaj Diana diosca jatunmari!— nishpami, tucuicuna shuj shinalla, ishqui horas shinata caparicurcallacuna.
35Chai pueblota mandana huasipi jatun quillcaj runa shamushpami, tucuicunata upallachishpa cashna nirca:
—Efesopi causajcuna, jatun Diana diospaj huasita tucui caipi causajcuna cuidacuj cashcataca, tucuicunallatajmi yachancuna. Dianaca Júpiter nishca diosmantami urmarca. 36¿Pitaj chaitaca, ‘Mana chashnachu’ ningari? Chashna cashcamantaca, ña upallapaichij. Ñataj manapish alli yachashpa, pita imata ruranguichijman. 37Cancuna pushamushca runacunaca, ima mana millaita mana rurashcachu. Cancunapaj diostapish mana cʼamishcachu. 38Demetriotapish, paipajta rurajcunatapish pi pʼiñachijpica, juezcuna tiyanmi, paicunaman huillagrichunlla. Paicunapaj ñaupajpi chʼimbapura imatapish huillanacugrichunlla. 39Cancuna ima shujtaj allichinata charijpipish, mandashcapi nishca shina tucuicunata tandachishpa, alli yuyarinacushpa allichishunllami. 40Cunan cashna jatarishcata tapujpica, ñucanchijca llaquimari tucushun. ‘¿Imamantataj jatarircanguichij?’ nishpa, juchachij imajpica, ¿imatataj nishunri?— nircami.
41Chashna nishcahuan, chai tandanacushcacunataca, ‘Ña richijlla’ nishpa cacharcallami.
