Indledende hilsen—Jesus som Guds Søn
1Kære medkristne i Rom!
Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, 2som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. 3-4Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn. 5Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud. 6Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.
7Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.
Paulus ønsker at besøge de kristne i Rom
8Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden! 9Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn. 10Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer. 11Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, 12eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.
13I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen. 14-15Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.
Kristendommens kerne
16Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker. 17Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”1,17 Citatet er fra Hab. 2,4. Ordene „retskaffen” og „retfærdig” henviser i bibelsk sammenhæng til en person, Gud kan acceptere, en, som gør Guds vilje.
Ugudelige mennesker vil blive straffet for deres ondskab
18Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. 19-20De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. 21De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv. 22De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. 23I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr.
24Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. 25De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. 26Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. 27På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.
28Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. 29De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stridslystne, uhæderlige, skadefro og fulde af løgn. 30De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. 31De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. 32De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.
1Ñucaca huillagrichun Jesucristo cayashpa mingajpi, paita servij Pablomi cani. Taita Dios cushca alli huillaita huillachun chʼicanyachishcami cani. 2Diosca, cai alli huillaita cachanataca ñaupamanmi, pai ima nishcata huillajcunahuan, pai cushca jucha illaj Quillcachishcacunapi huillachishca. 3Cai alli huillaica, Paipaj Churi, Apunchij Jesucristomantami huillan. Paica aichapica, ñaupa yaya Davidpaj huahua huahuapurami carca. 4Huañushcacunapaj chaupimanta causachishpami, jucha illaj Espirituca Diospaj Churi, tucuita rurai tucuj cashcata ricuchirca. 5Paimantami mana cʼuyaipajta cʼuyaj Diospaj cʼuyaimantapish, alli huillaita huillagrina mingaitapish chasquircanchij. Chaimantami tucui llajtacunapi causajcunamanca paita crishpa caźuchun, cʼuyachun huillacunchij. 6Cancunatapish paicunata shinallatajmi, Jesucristopaj cachun cayashca.
7Romapi causacuj crijcuna, cancunaca Taita Dios cʼuyashpa, Paipajlla cachun agllashcacunami canguichij. Ñucanchij Yaya Diospish, Apunchij Jesucristopish cancunamanca, jatun cʼuyaita, sumaj causaita cushca cachun.
Pabloca Romaman rina yuyaillami cashca
8Cancuna alli crij cajtaca, tucui llajtacunapimi yachancuna. Chaimantami tucuimanta yallica, Jesucristopaj shutipi tucui cancunamanta, ñuca Taita Diostaca pagui nini. 9Ñucaca, Taita Diosta tucui shunguhuan servicushpami, paipaj Churimanta alli huillaitaca huillacuni. Mana shaicushpa cancunamanta Diosta mañaracushcataca, paillataj yachanmari. 10Taita Dios munajpica, cunantajca ima shinapish cancunata ricugringapaj, ‘Pungu pascarishca canman’ nishpa, mañaracunillami.
11Cancuna ashtahuan sinchi crijcuna tucuchunmi, Diospaj Espíritu cushca ima rurai tucunamanta cancunaman yachaj chayachingapaj, ricunaman shamusha nini. 12Ashtahuancarin cancunapish ñucapish chaillatataj crij cashcamantaca, cancunahuan tupashpa caishuj chaishuj yuyachinacushpa cushicungapajmi chashnaca nini. 13Huauqui, panicuna, cancunata ricugrisha yuyacushpapish, tauca cutinmari ima jarcapish tiyajpi, manaraj shamui tucushcani. Cancunapurapipish caishuj mana israelcunapurapi shinallataj, granota tandaj shina, ashtahuan crijcunata mirachingapajmi shamusha nini.
14Griegocunamanpish, shujtajcunamanpish, jatun yachajcunamanpish, mana yachajcunamanpish ñucaca huillanatajmi cani. 15Chaimantami alli huillaitaca, Romapi causaj cancunamanpish huillanaman utca shamusha nini.
16Alli huillaita huillanataca, manataj pingarinichu. Alli huillaica, Tucuita Rurai Tucuj Taita Dios cushcami. Chaimanta, chai shimicunaca israelcunataraj, mana israelcunatapish, maijanpish crijtaca quishpichi tucunmi. 17Cai alli huillaica, crijllapi Taita Dios ima juchachina illajta ruranatami ricuchin. Chaita crishpa causachun nishpami, Dios Quillcachishcapica: «Ima juchachina illajta rurashca runaca, crishcamantami causanga» nicun.
Tucuicunami juchayujcuna
18Diosta mana manchashpa, mana rurana cashcata rurajcunaca, cashcatataj huillashcatapish shujtajcuna ama uyachunmi, paicunaca mana rurana cashcata rurashpa jarcancuna. Chaicunata llaquichinatami, jahua pachamanta ricuchicun. 19Taita Diosmanta imalla yachaipaj cashcataca, quiquin ñahuihuan ricucuncunami. Taita Diosllatajmi chaitaca, paicunaman ricuchishca. 20Mana ricuipaj Diostaca, pai rurashcacunata ricushpami, alli yachai tucuncuna. Huiñaita tucuita rurai tucuj cashcataca, cai pachata rurashca punllamanta ricushpa yuyaita japinallami. Chaimanta paicunaca, mana yachashcanchijchu, mana ni tucuncunachu. 21Taita Diosmanta chashna yachashpapish, pai Taita Diosta sumajyachina cashca shinaca mana sumajyachircacunachu, pagui ninatapish mana nircacunachu. Ashtahuanpish yanga yuyaicunata japishpami, paicunapaj chʼahuan shungucunapish amsa yuyai tucurca. 22‘Alli yachajmi canchij’ nishpami, chʼahuan tucurcacuna. 23Chashna tucushpami, mana huañuj sumaj Taita Diostaca, mana jatunyachircacuna. Ashtahuanpish, huañujlla runacunaman, pajarocunaman, chuscu chaquiyuj animalcunaman, culebracunaman rijchajcunata rurashcatami adorarcacuna.
24Chashna rurajpimi, Taita Diospish paicunapaj shungu munashca shina tucui laya millaita rurashpa, mapapi causachun saquirca. Chaimantami, caishuj chaishuj paicunapaj quiquin aichata pinganayajta rurarcacuna. 25Cashcatataj huillaj Taita Diospaj Shimita saquishpami, llullashcataraj crishpa catircacuna. Chashnami tucuita ruraj Diosta adorashpa, servishpa causanapaj randica, Diosllataj rurashcacunallata adorancuna. Pai Diosca, huiñaita ‘Allimari cangui’ nishcamari, chashna cachun.
26Chashna millaicuna tucujpimi, Taita Diosca, pinganayaj millai munaicunallata rurachun saquirca. Chaimantami huarmicunapish cʼariman cunata saquishpa, paicunapurallataj mana rurana cashca millaita ruranacurcacuna. 27Cʼaricunapish, huarmicunahuan ruranata saquishpami, paicunapurallataj millai munaita caishuj chaishujhuan huañurinacushpa, huarmihuan shina ruranacurcacuna. Cʼaricunapurallataj chashna pinganayaj millaita rurashcamantaca, quiquin aichallapitajmi, apana cashca llaquita apacuncuna.
28Paicunallataj Taita Diosmanta mana uyanachijpimi, yuyai chʼahuanyashpa, mana rurana cashca millaillapi causachun Taita Diospish saquirca. 29Paicunaca, chashna mana rurana cashca millaicunallata rurana munaicunahuan junda cashpami, manaraj caźarashpa chayarincuna, millaillata rurancuna, charishpapish ashtahuan charishun nincuna, pitapish llaquichincuna. Shujtajcunapaj cashcata munancuna, huañuchincuna, cʼaminacuncuna, umancuna, imatapish millaita rurancuna. 30Huashalla parlarincuna, imatapish mana alli nishpa juchachincuna, Taita Diosta pʼiñajcuna, pingai illajcuna, paicunalla pajta tucushcacuna, pitapish yalli cashcata yuyajcuna, Ashtahuan millaita rurangapaj mushuj yuyaicunata surcujcuna, yaya mamatapish mana caźujcunami. 31Imata mana yachaj chʼahuanyashcacunami, imata ari nishpapish pʼaquijllacunami, pitapish mana cʼuyajcunami, pʼiñanacushpapish manataj cungarijcunami, pita mana llaquijcunami. 32Chashnacunaca Taita Dios llaquichina cashcata, huañunataj cashcatapish allimi yachancuna. Chaita yachashpapish chashna millaita ruranataca manataj saquincunachu, shujtajcuna chashna millaillatataj rurajpipish, ‘Allimi’ nishpa cushicujcunami.
