Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 1:1-51

Messias som Ordet fra Gud

1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.1,1 Kan også oversættes: Ordet var, hvad Gud var; Ordet var guddommeligt, var lig Gud, var som Gud eller var ét med Gud. Det græske ord logos kan betyde både ord og fornuft, og herfra har vi fået ordet logisk. I græsk tankegang var logos den fornuft, viden og samlende kraft, der lå bag skaberværket, mens det i jødisk tankegang henviste til skaberkraften, som den beskrives i 1.Mos. 1 ved at „Gud talte, og det blev skabt.” 2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. 3Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. 4Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys. 5Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

6Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes. 7Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. 8Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset. 9Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

10Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham. 11Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. 12Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. 13De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.

14Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed—en herlighed, som den fuldkomne1,14 Eller: „enbåren”, dvs. enebarn. En søn, som var enebarn, var arving og havde en ganske særlig stilling i forhold til sin far. Det samme græske ord forekommer i vers 18. Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

15(Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)

16Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,1,16 Mere ordret: „…del i hans fylde, ja, nåde i stedet for nåde”. 17for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.

18Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,1,18 Nogle håndskrifter siger „Gud” i stedet for „Søn”, men i begge tilfælde refererer udtrykket til Jesus. Se også noten til v. 14. som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.

Johannes Døber

Matt. 3,1-12; Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18

19Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter1,19 Levitterne er de voksne mænd fra Levis stamme, som fra Moses’ tid havde haft til opgave at sørge for det praktiske i forbindelse med åbenbaringsteltet og senere templet i Jerusalem. ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, 20men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

21„Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”1,21 Se Mal. 3,23-24.

„Nej,” svarede han.

„Er du den store Profet, vi venter på?”1,21 Jøderne ventede på en ny „Moses”, der skulle være en stor profet som Moses, jf. løftet i 5.Mos. 18,15.

„Nej.”

22„Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

23Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:

‚Der lyder en stemme i ødemarken:

Gør vejen klar til Herrens komme!’1,23 Es. 40,3 LXX.

24Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,1,24 Farisæerne var den mest konservative gruppe blandt de religiøse jøder. De lagde stor vægt på rettroenhed og overholdelse af den jødiske lov, Toraen, ned til mindste detalje. De praktiserede dåb af deres tilhængere, og de så nok Johannes som en konkurrent. 25og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

26Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. 27Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

28Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,1,28 Nogle håndskrifter har „Betabara” og enkelte har „Betaraba”. Det er et andet Betania end landsbyen nær Jerusalem. hvor Johannes opholdt sig og døbte.

Johannes Døber udpeger Jesus som Guds offerlam

29Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. „Se dér!” sagde Johannes, „dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig. 30Det var ham, jeg hentydede til, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ 31I begyndelsen vidste jeg ikke, hvem Messias var, men jeg døber jer, for at Israels folk må få øjnene op for, hvem han er.”

32Johannes kom derefter med følgende vidnesbyrd om Jesus: „Jeg så Helligånden komme ned fra himlen ligesom en due og blive over ham. 33Indtil da vidste jeg ikke, hvem der var Messias, men da Gud sendte mig for at døbe med vand, sagde han til mig: ‚Ham du ser Ånden komme ned over og blive over, ham er det! Det er ham, der døber med Helligåndens kraft.’ 34Det har jeg nu set, og derfor kan jeg give jer det vidnesbyrd, at han virkelig er Guds Søn!”

Jesus møder sine første disciple

35Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. 36Da han så Jesus komme gående, sagde han: „Se! Det er Guds Lam!”

37Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. 38Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. „Hvad vil I?” spurgte han.

„Mester, hvor bor du?”

39„Kom og se,” svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen,1,39 Der var to måder at angive dagens tidspunkter på. Den første måde er den normale, dagligdags måde, som stadig bruges i Mellemøsten, Afrika og i andre lande, hvor dagene stort set har 12 timer året rundt. Ved den måde regner man fra solopgang, så dagens tiende time bliver kl. 16. Den anden måde blev brugt i Romerriget i historiske og officielle dokumenter. Ved den måde regner man dagens timer fra midnat, så den tiende time bliver kl. 10. Mattæus, Markus og Lukas brugte den normale, jødiske tidsregning. Johannes brugte efter al sandsynlighed den officielle romerske tidsregning. Derfor er det græske udtryk „det var omkring den tiende time” her oversat med „ca. kl. 10.” Det samme gør sig gældende de tre andre steder, hvor Johannes har en tidsangivelse, nemlig 4,6; 4,52 og 19,14. og de blev hos ham resten af dagen.

40En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. 41Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: „Vi har mødt Messias!” 42Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: „Du er Simon, Johannes’ søn,1,42 En del håndskrifter siger „Jonas’ søn” både her og i 21,15-17, jf. Matt. 16,17. men fra nu af skal du hedde Kefas.” (Det er det samme som Peter).1,42 Det græske navn Petros betyder „sten” og minder om petra, der betyder klippe(grund). Ordene svarer til det aramæiske ord kefa.

Jesus inviterer flere til at blive hans disciple

43-44Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.” 45Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”

46„Nazaret?” udbrød Natanael. „Kan noget godt komme fra Nazaret?”

„Kom selv og se,” svarede Filip.

47Da Jesus så Natanael komme, sagde han: „Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”

48„Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael.

„Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”

49„Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”

50„Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”

51Så fortsatte han: „Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”1,51 Jesus bruger udtrykket „Menneskesønnen” som en skjult henvisning til Dan. 7,13-14, som er en profeti om den Messias, der skulle komme som Frelser og Befrier. Dér omtales en person, der så ud som en „menneskesøn”. Det aramæiske ord i Daniel 7 betyder egentlig blot menneske. Det græske ord for „engel” er angelos, og det betyder sendebud.

Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Juan 1:1-51

Rimashca Shimimi Aichayuj tucushca

1Callaripajca, Rimashca Shimica ñami tiyarca. Chai Shimica, Taita Dios-huanmi carca. Chai Shimica, Diosllatajmi carca.

2Paica callarimantapachami, Taita Diosllahuantaj carca.

3Diosca tucui ima tiyajtaca, Paihuanmi rurarca. Imata rurashpapish, Paillahuantajmi rurarca.

4Paipimi causaica tiyarca. Chai causaimi, tucui runacunata achijyachij Luz carca.

5Chai Luzmi amsataca achijyachicun.

Amsaca chai Luztaca manataj mishai tucurcachu.

6Taita Dios cachajpimi, Juan shuti runa shamurca. 7Tucuicuna crichun nishpami, Luzta paiman ricuchishpa, chaita tucuicunaman huillachun cacharca. 8Mana Juanllatajchu Luz carca. Luz shamushcata huillachunllami paita cacharca. 9Tucuicunata achijyachij chai Luzmi, ña cai pachaman chayamurca.

10Pai quiquintajmi, cai pachapi carca. Cai pachaca Pai rurashcami. Cai pachapi causajcunaca, Pai rurashca cashpapish Paitaca mana rijsircacunachu. 11Paipaj cajcunapajmanmi shamurca. Paicunapish mana chasquircacunachu. 12Chashna cajpipish maijanlla Paita crishpa chasquijcunataca, Diosca Paipaj quiquin huahuacunatami rurarca. 13Diospaj huahua tucungapajca mana yahuarmanta, mana aicha munaimanta, mana cʼaripaj munaimanta huacharishcachu, ashtahuanpish Taita Diospaj munaimantamari Diospaj huahua tucun.

14Rimashca Shimi aichayuj tucushpami, ñucanchijpurapi causarca. Paitaca, Diospaj shujlla Churi cashpa, Yaya shinallataj tucuita yalli sumaj cajtami ricurcanchij. Paica mana cʼuyaipajta cʼuyajpish, cashcatataj huillajpishmi carca.

15Juanca, Paimanta huillacushpaca: «Caitamari sarunca: “Ñucapaj qʼuipa shamucujca, ñucapaj ñaupami ña tiyarca. Chaimanta Paica ñucata yalli jatunmari” nishpa huillarcani» nircami. 16Paica tucuita charij cashpa, mana cʼuyaipajta cʼuyashpa cujpimi, allicunataca tucuicuna jahuanpi jahuanpi chasquicunchij. 17Mandashcahuanca Moisestami cachashca. Ashtahuanpish mana cʼuyaipajta cʼuyangapajpish, cashcatataj huillaj Shimicunahuanpish, Jesucristomari shamurca. 18Taita Diostaca, pi manataj ricushcachu. Paihuan causaj, Paipaj shujlla Churillami ricushca. Paimi ñucanchijmanca rijsichirca.

Bautiźaj Juanca ‘Mana Cristochu cani’ nishcami

(Mat 3:11-12; Mar 1:7-8; Luc 3:15-17)

19Jerusalenpi causaj judiocunami:

—Canca, ¿pitaj cangui?— nishpa, Juanta tapuchun curacunata, levitacunata cacharcacuna.

Paicuna tapujpimi, Juanca pi cashcata huillarca.

20Juanca cashcallatatajmi huillarca, mana pacarcachu. Chaimantami:

—Ñucaca, mana Cristochu cani— nishpa huillarca.

21Chashna nijpica:

—Shinashpaca, ¿pitaj canguiari? ¿Eliaschu cangui?— nijpi:

—Mana chaichu cani— nircami.

Shina nijpica:

—Shinashpaca, ¿Dios ima nishcata huillangapaj shamuna cashca, chai huillajchu cangui?— nijpipish:

—¡Mana!— nircami.

22Chashna nijpica:

—Shinashpaca, ¿pitaj canguiari? ¿Canllatajca pi cashcatataj yuyanguiari? Ñucanchijta cachajcunaman huillagringapajmari, yachashun ninchij— nircacunami.

23Chashna nijpimi, Juanca:

—Dios ima nishcata huillaj Isaiasca: “Shuj runamari shitashca pambapica: ‘Mandaj Diospaj ñanta allichichij. Pai purichunca, ama quingushpalla chaqui ñancunatapish ruraichij’ nicunmari” nishpami huillarca. Chai runamari cani— nishpami cutichirca.

24Tapunaman shamujcunapuramanta fariseocunami, 25Juantaca cashna nircacuna:

—Canca ‘Cristopish, Eliaspish, chai shamuna cashca huillajpish mana canichu’ ninguica. Shinashpaca, ¿ima nishpataj bautiźacunguiari?— nircacunami.

26Chashna nijpimi, Juanca cashna nirca:

—Ñucaca, yacullahuanmari bautiźacuni, ashtahuanpish shujmari quiquincunapurallapitaj tiyan. Paitaca, manaraj rijsinguichijchu. 27Paica ñucapaj qʼuipa shamucushpapish, ñucapaj ñaupamari tiyashca. Chaimanta, ñucaca Paipaj pargate huatashcallatapish mana pascaipaj canichu— nircami.

28Jordán yacu chʼimbanij Betabarapi Juan bautiźacujpimi, chashna tucurca.

Jesusca Taita Dios cachashca Malta Ovejami

29Chai cayandij punllami Juanca, Jesús paipajman chayamucujta ricushpaca, cashna nirca:

—¡Riquichij, cai pachapi causajcunapaj juchata anchuchij, Taita Diospaj Malta Ovejaca Paimari! 30Paitamari ñucaca: “Ñucapaj qʼuipa shamucuj runaca, ñucapaj ñaupa ña tiyashcamanta, ñucata yalli jatunmari” nicurcani. 31Ñucapish Paitaca manaraj rijsircanichu. Shinapish israelcunaman Paita rijsichingapajmi, yacuhuan bautiźashpa caticurcani— nircami.

32Juanca caitapishmi pai quiquin ricushcata huillarca:

—Jahua pachamanta Diospaj Espíritu paloma shina uriyamushpa, Paipaj jahuapi tiyarishpa saquirijtami ricurcani. 33Chaicamaca, Paitaca manaraj rijsircanichu. Yacuhuan bautiźachun ñucata Cachajmi: “Pipaj jahuapimi Ñuca Espíritu uriyashpa tiyarijta ricungui, chaimi jucha illaj Espirituhuan bautiźanga” nircami. 34Ñuca quiquintaj chashna tucujta ricushpami cunancama: “Caimari Taita Diospaj Churica” nishpa rijsichimushcani— nircami.

Punta yachacujcunatami Jesús cayashca

(Mat 4:18-22; Mar 1:16-20; Luc 5:2-11)

35Cayandij punllapish cutinmi Juanca, paipaj yachacujcunamanta ishquihuan puricurca. 36Jesús chaita puricujta ricushpami, Juanca:

—¡Riquichigari, Taita Diospaj Malta Ovejaca Paimari!— nirca.

37Juan chashna nijpica, paipaj ishqui yachacujcunami Jesusta caticurcacuna. 38Paicuna caticujpimi, Jesusca tigralla ricushpaca:

—¿Imatataj mashcacunguichij?— nijpi:

—Rabí, ¿maipitaj causangui?— nircacuna.

(Rabí nishcaca: “Yachachij” nisha ninmi).

39Chashna tapujpi Jesusca:

—Jacuchij, ricunguichij— nijpimi, maipi causacushcata rijsigrircacuna.

Ña chuscu horas shina chishi cajpimi, chai chishica paihuan saquirircacuna.

40Juan huillashcata uyashpa, Jesusta catishpa rij chai ishquimanta shujca, Simón Pedropaj huauqui Andresmi carca. 41Paica, paipaj huauqui Simonhuanraj tupashpaca:

—Mesias-huanmari tupanchij— nircami.

(Mesías nishcapish, Cristo nishcapish “aceitehuan llihuishca” nisha ninmi).

42Chashna nishpami Simontaca, Jesuspajman pushamurca. Jesusca Simonta ricurashpaca:

—Canca Jonaspaj churi Simonmi cangui. Cunanca, Cefas shutitami shutichini— nircami.

(Cefas nishcaca: “Pedro” nisha ninmi).

Jesusca Felipeta Natanaeltami cayashca

43Jesusca, chai cayandij punlla Galileaman llujshiricushpami, Felipehuan tuparca. Paitami:

—Ñucata cati— nirca.

44Felipepish Andres-huan, Pedrohuan causan Betsaidamantami carca. 45Felipeca, Natanaelhuan tupashpaca:

—Moisés Quillcashca Mandashcapipish, Dios ima nishcata huillajcunapish huillashca runahuanmari tuparcanchij. Paica Nazaretmanta Josepaj churi Jesusmari— nircami.

46Chashna nijpi Natanaelca:

—Nazaretmantaca, ¿ima alli llujshipajchari?— nijpi Felipeca:

—¡Shinashpaca jacuari, ricungui!— nircami.

47Jesusca, Natanael Paipajman cʼuchuyacujta ricushpami:

—Caitajcarinpish Israel runatajmi, paica umanata mana yachanchu— nircami.

48Chashna nijpi Natanaelca:

—¿Ima shinataj ñucataca rijsingui?— nijpi, Jesusca:

—Cantaca, Felipe manaraj cayajpimari, higo yura ucupi cajpiraj ricurcani— nircami.

49Chashna nijpimi, Natanaelca:

—Rabí, Canca Diospaj Churimari cangui. Canca, israelcunata jatun Mandajmari cangui— nircami.

50Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—¿“Cantaca higo yura ucupi cajpirajmi ricurcani” nijllapichu, ñucataca cringui? Caita yallicunatapishmari ricungui. 51Cancunaca, cunanmantapachami jahua pacha pascarishcatapish, Runa Aichayujpajman Taita Diospaj angelcuna huichiyacujtapish, uriyacujtapish ricunguichij. Chaica chashnatajmari— nircami.