Michée 7 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Michée 7:1-20

La perversion universelle

1Hélas ! Malheur à moi !

Parce que je ressemble ╵à celui qui viendrait ╵chercher des fruits en plein été7.1 En Israël, la moisson est terminée à la Pentecôte, il n’y a donc plus rien à récolter en été.,

à celui qui grappille ╵après les vendangeurs.

Mais il n’y a pas une grappe ╵que l’on pourrait manger,

et pas une figue nouvelle ╵dont j’ai si grande envie.

2Non, il ne reste plus ╵dans le pays ╵d’hommes fidèles à l’Eternel,

plus personne n’est droit.

Tous guettent l’occasion ╵de répandre le sang

et chacun traque son prochain ╵en lui tendant un piège.

3Pour commettre le mal, ╵leurs mains sont bien expertes.

Les dirigeants exigent des présents,

et les juges se déterminent ╵en fonction de ce qu’on les paie,

les grands émettent leurs avis ╵pour satisfaire leur avidité ;

ils font ainsi cause commune7.3 ils font ainsi cause commune: sens incertain..

4Le meilleur parmi eux ╵n’a pas plus de valeur ╵qu’un tas de ronces,

et le plus droit est pire ╵qu’un buisson d’épineux…

Le voici qui arrive, ╵le jour annoncé par tes sentinelles,

le jour où l’Eternel ╵va intervenir contre toi.

Alors, ╵ils seront consternés.

5Ne vous fiez donc plus ╵à votre compagnon,

et n’ayez pas confiance ╵en votre ami ;

oui, même devant celle ╵qui dort entre tes bras,

garde tes lèvres closes !

6Car le fils méprise son père,

la fille se révolte ╵contre sa propre mère,

comme la belle-fille ╵contre sa belle-mère,

et chacun a pour ennemis ╵les gens de sa famille7.6 Repris en Mt 10.35-36 ; Lc 12.53..

7Pour moi, je mets mon espérance ╵en l’Eternel,

je m’attends au Dieu qui me sauve,

et mon Dieu m’entendra.

Le nouvel exode

Espoir de renouveau

8Ne te réjouis pas ╵à mes dépens, ╵ô toi, mon ennemie7.8 Il s’agit de la nation qui s’oppose au peuple d’Israël.,

car si je suis tombée, ╵je me relèverai.

Si je suis installée ╵dans les ténèbres,

l’Eternel est pour moi une lumière.

9J’ai péché contre lui,

je supporterai donc ╵le poids de sa colère,

jusqu’à ce jour ╵où il prendra en main ma cause, ╵où il me fera droit,

et me fera sortir ╵à la lumière,

et je contemplerai son œuvre ╵qui établira la justice.

10Alors mon ennemie ╵en sera le témoin,

et sera couverte de honte,

elle qui me disait :

« Où donc est l’Eternel ton Dieu ? »,

et je la verrai de mes yeux

être foulée aux pieds

comme la boue des rues.

11Voici venir le jour ╵où l’on rebâtira ╵les murs de votre ville,

et voici, ce jour-là, ╵on repoussera tes frontières7.11 Autre traduction : le décret sera éloigné..

12En ce jour te sera rendu ╵le territoire ╵que délimitent tes frontières7.12 D’autres comprennent : des gens viendront vers toi.,

de l’Assyrie jusqu’à l’Egypte,

et de l’Egypte jusqu’au fleuve,

et d’une mer à l’autre, ╵d’une montagne à l’autre.

13Le reste de la terre ╵deviendra un désert ╵à cause de leurs habitants,

ce sera le salaire ╵de ses agissements.

Prière

14Eternel, pais ton peuple ╵sous ta houlette !

C’est le troupeau qui t’appartient ;

il habite à l’écart ╵dans la forêt,

au milieu d’un terrain fertile7.14 Autre traduction : du Carmel..

Qu’il puisse paître ╵dans les prés du Basan

et du mont Galaad,

comme aux jours d’autrefois !

15Comme au temps de jadis, ╵où tu sortis d’Egypte,

je te ferai voir des prodiges.

16Les autres peuples le verront ╵et seront dans la confusion

malgré tout leur pouvoir.

Ils demeureront bouche close,

et ils seront abasourdis.

17Ils devront lécher la poussière ╵tout comme le serpent

et comme les reptiles ;

ils sortiront, tremblant, ╵de leurs retranchements,

et se présenteront ╵devant l’Eternel, notre Dieu ;

tout terrifiés, ils te craindront.

18Quel est le Dieu semblable à toi,

qui efface les fautes ╵et qui pardonne les péchés

du reste de ton peuple ╵qui t’appartient ?

Toi, tu n’entretiens pas ╵ta colère à jamais,

mais tu prends ton plaisir ╵à faire grâce.

19Oui, de nouveau ╵tu auras compassion de nous,

tu piétineras nos péchés,

et au fond de la mer, ╵tu jetteras toutes nos fautes.

20Tu témoigneras ta fidélité ╵au peuple de Jacob

et ta grâce aux descendants d’Abraham

comme tu l’as promis ╵aux temps anciens, à nos ancêtres.

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 7:1-20

Syndens håbløshed

1Sikken en elendighed!

Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,

eller i en vinmark, når alle druer er plukket.

Der er ingen figner til at stille ens sult,

ikke en eneste klase vindruer er tilbage.

2Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.

Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.

Alle ligger på lur som røvere,

og man sætter fælder for hinanden.

3Der er kun en ting, de er gode til,

nemlig at være onde.

Øvrigheden er korrupt,

dommerne tager imod bestikkelse.

Den stærke gennemfører sine onde planer.

Alle er de enige om at bøje retten.

4De bedste af dem er som tornebuske,

de mest ærlige som tjørnekrat.

Men straffen fra Gud er på vej,

de rædsler, som profeterne har advaret om.

5Stol ikke på nogen,

tro end ikke din bedste ven.

Du må hellere sætte lås for munden,

selv når du er sammen med din kone.

6En søn vil foragte sin far,

en datter gøre oprør imod sin mor

og en svigerdatter imod sin svigermor.

Man får sin egen familie til fjender.

Håbet om udfrielse

7Men jeg vil spejde efter Herren.

Jeg venter på, at Gud vil redde mig,

for jeg er sikker på, at han hører min bøn.

8Du skal ikke hovere over mig, min fjende,

for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.

Når mørket omslutter mig,

vil Herren være mit lys.

9Jeg accepterer min straf,

for jeg har syndet imod Herren.

Han vil forsvare mig mod fjenderne

og straffe dem for det, de har gjort.

Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,

så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.

10Da vil fjenderne se Guds magt,

og deres hån vil blive gjort til skamme.

De spottede mig jo ved at sige:

„Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”

Da er det min tur til at se på,

at min fjende trampes ned i mudderet.

Israels genopbygning

11En dag skal Jerusalem genopbygges,

og da bliver skellet mellem folkene fjernet.

12Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,

fra stormagter som Assyrien og Egypten,

fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,

ja fra fjerne lande og verdensdele.

13Men landet skal først lægges øde

på grund af befolkningens ondskab.

Fremtidens herlighed for Guds folk

14Herre, tag dig af dit udvalgte folk,

som hyrden vogter sin hjord.

Lad dem nyde skovens frodighed i fred,

og glæde sig midt i en frugthave.

Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,

som de gjorde i gamle dage.

15„Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk

som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”

16Hele verden vil se dine undere

og med skam erkende deres afmagt.

17De vil komme krybende ud af deres fæstninger,

de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.

Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,

for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.

18Der findes ingen Gud som dig,

du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.

Du kan ikke være vred for evigt,

men elsker at vise din trofaste kærlighed.

19Du vil igen se i nåde til os

og tilgive os alle vores synder,

ja, kaste dem i havets dyb.

20Du viser din trofasthed mod Abraham

og opfylder dit løfte til Jakob.

De løfter, du gav vores forfædre, står fast.