Nwera Abɔso
1Sɛɛ na Awurade ka kyerɛɛ me: “Kɔ na kɔtɔ nwera abɔso bɔ wʼasen, nanso mma no nka nsu.” 2Enti metɔɔ abɔso sɛnea Awurade kyerɛe no, na mede bɔɔ mʼasen.
3Afei, Awurade asɛm baa me nkyɛn ne mprenu so se, 4“Fa abɔso a wotɔe a ɛbɔ wʼasen no kɔ Eufrate ho mprempren ara na fa kosie ɔbotan tokuru bi mu.” 5Enti mede kosiee Eufrate ho, sɛnea Awurade ka kyerɛɛ me no.
6Nna bebree akyi no, Awurade ka kyerɛɛ me se, “Afei kɔ Eufrate ho na kɔfa abɔso a meka kyerɛɛ wo se fa kosie hɔ no.” 7Enti mekɔɔ Eufrate ho kotuu abɔso no wɔ beae a mede siei no, nanso na asuw atetew a so nni mfaso biara.
8Afei Awurade asɛm baa me nkyɛn se, 9“Sɛɛ na Awurade se, ‘Saa ara na mɛsɛe Yuda ahantan ne Yerusalem ahantankyɛnee no. 10Saa amumɔyɛfo yi a wɔmpɛ sɛ wotie mʼasɛm na wodi wɔn komaden akyi na wodi anyame afoforo akyi som wɔn, sɔre wɔn no, bɛyɛ sɛ saa abɔso yi, na wɔn so remma mfaso biara! 11Sɛnea abɔso kyekyere onipa asen no, saa ara na mede Israelfi ne Yudafi nyinaa bataa me ho sɛ wɔnyɛ me nkurɔfo a wɔbɛma me din so, aka mʼayeyi na wɔahyɛ me anuonyam, nanso wɔantie me,’ nea Awurade se ni.
Nsa Kotoku
12“Ka kyerɛ wɔn se, ‘Nea Awurade, Israel Nyankopɔn se ni, Wɔmfa nsa nhyɛ nsa kotoku biara ma.’ Na sɛ wɔka kyerɛ wo se, ‘Yenim sɛ ɛsɛ sɛ wɔde nsa hyɛ nsa kotoku biara ma a,’ 13afei ka kyerɛ wɔn se, ‘Nea Awurade se ni: Mede nsabow bɛhyɛ wɔn a wɔtete asase yi so nyinaa ma, a ahemfo a wɔte Dawid ahengua so, asɔfo, adiyifo ne wɔn a wɔtete Yerusalem nyinaa ka ho bi. 14Mɛtotow wɔn abobɔ wɔn ho wɔn ho, agyanom ne mmabarima nyinaa, Awurade na ose. Meremma ahummɔbɔ anaa ayamye anaa ayamhyehye nsiw ɔsɛe a merebɛsɛe wɔn no ho kwan.’ ”
Nnommumfa Ho Ahunahuna
15Muntie na monyɛ aso,
na monnyɛ ahantan,
efisɛ Awurade akasa.
16Monhyɛ Awurade, mo Nyankopɔn, anuonyam
ansa na wama sum aduru,
ansa na mo anan ahintihintiw
wɔ nkoko a ɛso reduru sum no so.
Mo ani da hann so,
nanso ɔbɛdan no sum kusuu
na wɔasesa ayɛ no sum kabii.
17Nanso sɛ moantie a,
mesu wɔ kokoa mu
esiane mo ahantan nti;
mʼani bɛtaataa nsu,
na nusu aguare me,
efisɛ wɔbɛfa Awurade nguankuw no akɔ nnommum mu.
18Monka nkyerɛ ɔhene ne ɔhemmea se,
“Mumfi mo ahengua so nsi fam,
na mo anuonyam ahenkyɛw
befi mo ti so.”
19Wɔbɛtoto Negeb nkuropɔn apon mu,
na obiara nni hɔ a obebuebue.
Wɔbɛsoa Yudafo akɔ nnommum mu
wobetwa wɔn asu koraa.
20Mo mpagyaw mo ani nhwɛ
wɔn a wofi atifi fam reba no.
Nguankuw a wɔde hyɛɛ mo nsa no,
nguan a mode wɔn hoahoaa mo ho no wɔ he?
21Sɛ Awurade de wɔn a wɔyɛ mo nnamfonom yɛ mo so atitiriw a,
dɛn na mobɛka?
Na ɛrenyɛ mo yaw
te sɛnea ɔbea ɔreko awo ana?
22Na sɛ wubebisa wo ho se,
“Adɛn nti na eyi aba me so a?”
Na efi wʼamumɔyɛ bebrebe no
nti na wɔatetew wo fam atade mu
ayɛ wo nipadua basaa no.
23Etiopiani betumi asesa nʼahosu ana?
Na ɔsebɔ nso betumi asesa ne ho nsisimu no?
Saa ara na worentumi nyɛ papa,
wo a bɔneyɛ akokwaw wo no.
24“Mɛbɔ mo ahwete sɛ ntɛtɛ a,
nweatam so mframa rebɔ no.
25Eyi ne nea mubenya,
mo kyɛfa a mahyɛ ama mo,”
Awurade na ose,
“efisɛ mo werɛ afi me
na mode mo ho ato anyame huhuw so.
26Mɛtwe mo fam ntade abua mo anim
na wɔahu mo ahohora.
27Mo aguamammɔ ne mo akɔnnɔ bɔne,
mo aguamammɔ a momfɛre ho!
Mahu mo nneyɛe bɔne no
wɔ nkoko ne sare so.
Due, Yerusalem!
Wobɛyɛ fi akosi da bɛn?”
Den kommende straf over Jerusalem og Judas folk
1Herren sagde til mig: „Gå hen og køb et lændeklæde af linned og tag det på, men lad være med at vaske det.” 2Så købte jeg et lændeklæde af linned og bandt det om mig. 3Senere sagde Herren til mig: 4„Tag hen til Eufratfloden og gem lændeklædet i en klipperevne.” 5Så tog jeg derhen og gemte det, sådan som Herren havde befalet.
6Lang tid senere sagde Herren til mig: „Gå tilbage til floden og hent lændeklædet, som jeg sagde, du skulle gemme der.” 7Så gik jeg igen hen til Eufratfloden og gravede det op. Men det var så ødelagt, at det ikke kunne bruges til noget.
8-11Da kom Herrens budskab til mig: „Som et lændeklæde bindes tæt om kroppen, sådan bandt jeg Israel og Juda tæt ind til mig, for at de skulle være mit folk og bringe ære til mig. Men de ville ikke høre på mig. Derfor er Juda og Jerusalem nu blevet lige så fordærvet som lændeklædet. Siden dette onde folk nægter at lytte til mig og i stedet følger deres egne troløse tanker og dyrker fremmede guder, er jeg nødt til at straffe dem, siger Herren.
12Giv dem denne besked fra Herren, Israels Gud: ‚En vindunk er bestemt til at blive fyldt med vin.’ Når de så svarer: ‚Det ved vi da godt,’ 13-14skal du svare: Herren siger: Jeg vil fylde alle landets indbyggere med min vredes vin, både kongen, der sidder på Davids trone, præsterne, profeterne og den menige befolkning. Jeg vil ikke vise medlidenhed med dem, hverken børn eller forældre, men knuse dem uden barmhjertighed og nåde.”
15Derpå sagde jeg til folket: „Læg godt mærke til, hvad Herren har sagt til jer, og lad være med at være så stædige og stolte. 16Ydmyg jer for Herren, jeres Gud, før det er for sent. Bøj jer for ham, før han sender mørke over jer, så I snubler og falder på de mørke bjerge. For da er det for sent at lede efter lys. I vil kun finde det forfærdende mørke. 17Men hvis I nægter at lytte til hans advarsel, vil jeg græde i det skjulte over jeres stolthed. Mine øjne vil fyldes af tårer, fordi Herrens hjord føres bort i eksil.”
18Herren sagde til mig: „Sig til kongen og enkedronningen: Kom ned fra tronen og sæt jer i støvet, for I har mistet jeres kongerige. 19Negevs byer bliver folketomme, og portene forbliver lukkede. Juda føres bort som fanger, de skal alle i eksil.”
20Jerusalem, fjendens hære vil komme fra nord. Du var så stolt over dine mange fornemme indbyggere. Hvad er der nu blevet af alle dem, du burde have beskyttet? 21Hvad vil du gøre, når de, du troede var dine forbundsfæller, angriber og erobrer dig? Du vil vride dig i smerte som en kvinde i fødselsveer. 22Du spørger fortvivlet: „Hvorfor skal jeg rammes af denne ulykke?” Forstår du ikke, at det er på grund af din synd? Din egen utroskab er skyld i, at du fik skørterne løftet op og din nøgenhed stillet til skue.
23Kan en sudaneser skifte hudfarve? Kan en leopard fjerne sine pletter? Kan I pludselig begynde at gøre, hvad der er godt, når I er så onde?
24-25Herren sagde: „Fordi I glemte mig og stolede på falske guder, vil jeg sprede jer som avner for ørkenvinden. Det er den straf, I fortjener, og som jeg har bestemt for jer. 26Ja, jeg vil løfte dine skørter og afsløre din nøgenhed, som man plejer at straffe en prostitueret. 27Jeg er meget bevidst om dit frafald, din utroskab og din væmmelige afgudsdyrkelse på højene ude på landet. Åh, Jerusalem, det er ude med dig. Hvor længe vil du fortsat leve i synd?”
