Jeremías 49 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Jeremías 49:1-39

Mensaje para Amón

1Así dice el Señor acerca de los amonitas:

«¿Acaso Israel no tiene hijos?

¿Acaso no tiene herederos?

¿Por qué Moloc49:1 Moloc. Lit. Malcán; es decir, Milcón. Alt. su rey; también en v. 3. ha heredado Gad

y su pueblo vive en sus ciudades?

2Vienen días», afirma el Señor,

«en que yo haré resonar el grito de guerra

contra Rabá de los amonitas

y se convertirá en un montón de ruinas;

sus villas serán incendiadas.

Entonces Israel despojará de todo

a los que de todo la despojaron»,

afirma el Señor.

3«¡Gime, Hesbón, porque Hai ha sido destruida!

¡Griten, hijas de Rabá!

¡Vístanse de luto y hagan lamentación;

corran de un lado a otro, dentro de los muros!,

porque Moloc marcha al destierro,

junto con sus sacerdotes y oficiales.

4¿Por qué te jactas de tus valles,

de tus fértiles valles?

Hija rebelde, tú confías en tus tesoros

y dices: “¿Quién me atacará?”.

5Voy a hacer que te acose

el terror por todas partes»,

afirma el Señor de los Ejércitos.

«Todos serán expulsados, cada uno por su lado,

y nadie reunirá a los fugitivos.

6»Pero después de esto, restauraré la fortuna de los amonitas»,

afirma el Señor.

Mensaje para Edom

49:9-10Abd 5-6

49:14-16Abd 1-4

7Así dice el Señor de los Ejércitos acerca de Edom:

«¿Ya no hay sabiduría en Temán?

¿Se acabó el consejo de los inteligentes?

¿Acaso se ha echado a perder su sabiduría?

8Habitantes de Dedán:

¡Huyan, vuélvanse atrás!

¡Escóndanse en lo más profundo de la tierra!

Yo provocaré un desastre sobre Esaú,

pues le llegó la hora del castigo.

9Si los que cosechan las uvas vinieran a ti,

¿no te dejarían algunas uvas?

Si de noche te llegaran ladrones,

¿no se llevarían solo lo que desean?

10Pero yo despojaré por completo a Esaú;

pondré a descubierto sus escondites,

y no podrá ocultarse.

Sus hijos, parientes y vecinos,

serán destruidos y dejarán de existir.

11¡Abandona a tus huérfanos,

que yo les protegeré la vida!

¡Tus viudas pueden confiar en mí!».

12Así dice el Señor: «Los que no estaban condenados a beber la copa de castigo la bebieron. ¿Y acaso tú vas a quedarte sin castigo? ¡De ninguna manera quedarás impune, sino que también beberás de esa copa! 13Tan cierto como que yo vivo —afirma el Señor—, Bosra se convertirá en objeto de maldición, en horror, deshonra y ruina. Para siempre quedarán en ruinas todas sus ciudades».

14He oído un mensaje de parte del Señor.

Un heraldo ha sido enviado a las naciones, diciendo:

«¡Reúnanse, ataquen a la ciudad!

¡Prepárense para la guerra!

15»Te haré pequeño entre las naciones,

menospreciado por la humanidad.

16Tú, que habitas en las hendiduras de las rocas;

tú, que ocupas las alturas de los montes:

fuiste engañado por el terror que infundías

y por el orgullo de tu corazón.

Aunque pongas tu nido tan alto como el del águila,

desde allí te haré caer»,

afirma el Señor.

17«Tan espantosa será la caída de Edom

que todo el que pase por él

quedará atónito y se burlará de todas sus heridas.

18Será como en la destrucción de Sodoma y Gomorra

y de sus ciudades vecinas;

nadie volverá a habitar allí,

ningún ser humano vivirá en ella»,

afirma el Señor.

19«Como león que sale de la espesura del Jordán

hacia praderas de verdes pastos,

en un instante espantaré de su tierra a los de Edom.

¿Quién es el elegido que nombraré para esto?

Porque, ¿quién como yo?

¿Quién me puede desafiar?

¿Qué pastor se me puede oponer?».

20Por eso, escuchen el plan que el Señor ha diseñado contra Edom;

escuchen lo que tiene planeado contra los habitantes de Temán:

Serán arrastrados los más pequeños del rebaño;

por causa de ellos sus praderas quedarán asoladas.

21Tiembla la tierra por el estruendo de su caída;

hasta en el mar Rojo49:21 Lit. mar de las Cañas. Término con el que se designa en la Biblia al mar Rojo en su parte septentrional. resuenan sus gritos.

22Remonta vuelo el enemigo,

se desliza como un águila,

extiende sus alas sobre Bosra.

En aquel día se angustiarán los valientes de Edom,

como se angustia una mujer de parto.

Mensaje para Damasco

23Mensaje acerca de Damasco:

«Jamat y Arfad están desanimadas,

pues ya saben la mala noticia.

Están inquietas, se agitan como el mar

y no pueden calmarse.

24Damasco desfallece;

trató de huir,

pero la dominó el pánico.

Se halla presa de la angustia y el dolor,

como si estuviera de parto.

25¿Por qué no ha sido abandonada

la ciudad famosa, la que era mi delicia?

26Por eso, sus jóvenes quedarán tendidos en las calles;

¡perecerán todos sus soldados!»,

afirma el Señor de los Ejércitos.

27«Prenderé fuego al muro de Damasco,

y los palacios de Ben Adad serán consumidos».

Mensaje para Cedar y Jazor

28Así dice el Señor acerca de Cedar y de los reinos de Jazor que fueron atacados por Nabucodonosor, rey de Babilonia:

«¡Vamos, ataquen a Cedar!

¡Destruyan a esa gente del oriente!

29Sus tiendas de campaña y rebaños les serán arrebatados,

se llevarán sus cortinas,

bienes y camellos.

La gente les gritará:

“¡El terror está por todas partes!”.

30»¡Huyan, habitantes de Jazor!

Escapen ya, escóndanse

en lo más profundo de la tierra»,

afirma el Señor.

«Nabucodonosor, rey de Babilonia,

maquina planes contra ustedes;

contra ustedes ha diseñado un plan.

31»¡Levántense y ataquen a esta nación indolente

que vive del todo confiada,

nación que no tiene puertas ni cerrojos

y que vive muy aislada!»,

afirma el Señor.

32«Sus camellos serán el botín,

y su numeroso ganado, el despojo.

Dispersaré a los cuatro vientos a los que se rapan las sienes;

de todas partes les traeré su ruina»,

afirma el Señor.

33«Jazor se convertirá en una guarida de chacales,

en un lugar desolado para siempre.

Ningún ser humano vivirá allí,

nadie habitará en ese lugar».

Mensaje para Elam

34La palabra del Señor acerca de Elam vino al profeta Jeremías al comienzo del reinado de Sedequías, rey de Judá.

35Así dice el Señor de los Ejércitos:

«Voy a quebrar el arco de Elam;

voy a acabar con lo mejor de su poderío.

36Voy a desatar contra Elam los cuatro vientos

desde los cuatro extremos del cielo.

Los voy a esparcir por los cuatro vientos,

y no quedará nación alguna

adonde no lleguen sus desterrados.

37Aterraré a Elam frente a sus enemigos,

frente a los que atentan contra su vida;

desataré mi ardiente ira,

y traeré sobre Elam calamidad»,

afirma el Señor.

«Haré que la espada los persiga

hasta que los haya exterminado.

38Estableceré mi trono en Elam,

y destruiré a su rey y a sus oficiales»,

afirma el Señor.

39«Pero en los días venideros

restauraré la fortuna de Elam»,

afirma el Señor.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 49:1-39

Profeti imod Ammon

1Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Ammons folk: „Hør her, I, der tilbeder afguden Milkom,49,1 Det samme som Molek/Molok. hvorfor har I overtaget Gads område og bosat jer i deres byer? Er der måske ikke judæiske efterkommere nok til at genbefolke det land, som de fik i arv af mig? 2I skal få jeres straf, erklærer Herren, for jeg vil sende en hær imod jeres hovedstad Rabba. Den skal forvandles til en ruinbunke, og de omliggende byer skal brændes ned. Så kan Israels folk tage det land tilbage, som I tog fra dem, siger Herren.

3Råb højt af sorg, Heshbon, for Aj ligger i ruiner. Græd, Rabbas indbyggere. Klæd jer i sørgedragt, klag og græd. Løb omkring i fortvivlelse og slå jer selv til blods.49,3 Teksten er uklar. Milkom bliver sendt i eksil sammen med sine præster og stormænd. 4I praler af jeres frugtbare dale, men I mister dem snart. I er et oprørsk folk, der stoler på jeres egen magt og rigdom og mener, at ingen tør angribe jer. Men I kan godt holde op med at prale af jeres magt, for den er ved at løbe ud i sandet. 5Jeg sender ulykke over jer fra alle sider, siger Herren, den Almægtige. I bliver spredt for alle vinde, og ingen vil komme flygtningene til hjælp. 6Men engang i fremtiden vil jeg genoprejse Ammons folk,” siger Herren.

Profeti imod Edom

7Hør, hvad Herren, den Almægtige, siger til Edom: „Hvad er der blevet af alle dine vismænd? Er der ingen rådgivere tilbage i Teman? 8Dedans indbyggere,49,8 En arabisk stamme, som boede sydøst for Edom. løb væk og skjul jer, for når jeg straffer Esaus land, går det også ud over jer. 9Når man høster druer, efterlader man nogle til de fattige. Selv tyveknægte nøjes med at tage det, de kan bruge. 10-11Men når jeg straffer Edom, ribber jeg landet for alt. Jeg afslører alle deres skjulesteder, så de ikke kan gemme sig. Jeg vil skåne de forældreløse og enkerne. De kan trygt stole på mig. Men alle andre vil blive udryddet, så ingen længere har børn, familie eller naboer.”

12Herren siger til Edom: „Når selv de uskyldige lider, hvor meget mere må så ikke de skyldige lide? Du må tage din straf og tømme vredens bæger. 13Jeg lover højtideligt, at Botzra skal blive til en ruinbunke, man forbander og forhåner, og samme skæbne skal ramme de omliggende landsbyer.”

14Herren har fortalt mig, at der er sendt bud ud til nationerne om at danne et forbund og rykke ud mod Edom. 15Herren sagde: „Edom, jeg gør dig til et svagt land, der bliver foragtet af alle. 16Det, at andre lande frygter dig, er gået dig til hovedet. Din stolthed har bedraget dig. Du har ry for at være uovervindelig, fordi du holder til i klippehuler og bor i bjergene. Men selvom du bygger din rede højt oppe som ørnen, vil jeg styrte dig ned i dybet.

17En frygtelig skæbne skal overgå dig, Edom. Alle der går forbi, vil standse op og gispe ved synet. 18Du bliver udslettet og gjort ubeboelig som Sodoma og Gomorra og de omliggende småbyer, siger Herren.

19Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage edomitterne bort fra landet og udpege den leder, jeg har valgt. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 20Hør da min plan for Edoms land og Temans indbyggere: Selv børnene slæbes væk, og landet bliver lagt øde. 21Hele verden vil skælve ved nyheden om Edoms fald. Folkets dødsskrig høres så langt som til Det Røde Hav. 22Fjenden kredser over Botzra som en ørn, klar til at slå ned på dem. Selv den tapreste kriger ryster af skræk som en fødende kvinde.”

Profeti imod Damaskus

23Om Damaskus siger Herren: „Byerne Hamat og Arpad er rædselsslagne, for de har hørt om den kommende ødelæggelse. Deres indre er som et oprørt hav i en orkan. 24Damaskus mister modet, indbyggerne flygter. Byen er slået af rædsel som en fødende kvinde. 25Ak, du berømte by, du glædens by, du bliver øde og forladt. 26Dine unge mænd bliver dræbt i gaderne, hele din hær bliver slået på den dag, siger Herren, den Almægtige. 27Jeg sætter ild til Damaskus’ bymur, og ilden vil fortære kong Ben-Hadads paladser.”

Profeti imod Kedar og Hatzor

28Følgende budskab angår beduinstammen Kedar og de, der bor i Hatzor49,28 Begge menes at være arabiske nomadestammer, der levede i ørkenen øst for Israel. Kedar var søn af Ishmael (1.Mos. 25,13), men Hatzor ved man ikke noget om. området, som kong Nebukadnezar senere tilintetgjorde.

Herren siger: „Ryk ud imod Kedar, Nebukadnezars hær. Udryd krigerne mod øst. 29Deres får, geder og telte bliver taget som bytte, alle deres tæpper, redskaber og kameler ligeså. Overalt er der panik, og folk råber højt af skræk. 30Flygt for livet, siger Herren til dem, der bor i Hatzors område, gem jer, så godt I kan, for kong Nebukadnezar af Babylonien har planer om at udrydde jer.”

31Herren siger til kong Nebukadnezar: „Gå til angreb på disse selvtilfredse beduinstammer, der bor alene og sorgløse i ørkenen uden mure og porte til at beskytte sig med. 32Tag deres kameler og kvæg. Jeg sender ulykke over dem fra alle sider og spreder dem for alle vinde. 33Hatzor bliver ødelagt, så ingen nogen sinde vil bo der igen, bortset fra ørkenens sjakaler.”

Profeti imod Elam

34Det følgende budskab om Elam gav Herren mig kort efter, at Zidkija var blevet konge i Juda.

35Herren, den Almægtige siger: „Jeg vil tilintetgøre Elams49,35 Elam var et land med hovedstaden Susa, beliggende i det nuværende sydvestlige Iran. berømte bueskytter, som har givet dem mange sejre, 36og bringe fjender over dem fra alle sider, så de spredes for alle vinde. De bliver ført i fangenskab ud over hele verden. 37Jeg vil sørge for, at Elam gribes af frygt for deres fjender. Min brændende vrede vil bringe ulykke over dem, siger Herren. Jeg sender en hær imod dem, som helt vil rasere deres land. 38Jeg overtager magten i Elams rige, siger Herren, og styrter deres konge og stormænd. 39Men engang i fremtiden vil jeg genoprejse Elams folk.”