Jeremías 50 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Jeremías 50:1-46

Mensaje para Babilonia

51:15-19Jer 10:12-16

1La palabra del Señor acerca de Babilonia, el país de los babilonios,50:1 Lit. caldeos. vino al profeta Jeremías:

2«¡Anuncien y proclamen entre las naciones!

¡Proclámenlo, levanten un estandarte!

No oculten nada, sino digan:

“¡Babilonia será conquistada!

¡Bel quedará en vergüenza!

¡Marduc quedará aterrado!

¡Sus imágenes quedan humilladas

y sus ídolos, aterrados!”.

3Porque la ataca una nación del norte,

que dejará su tierra desolada.

Las personas y los animales saldrán huyendo

y no habrá nadie que la habite.

4»En aquellos días, en aquel tiempo,

la gente de Israel y de Judá

irá llorando en busca del Señor su Dios»,

afirma el Señor.

5«Preguntarán por el camino a Sión

y hacia allá se encaminarán.

Vendrán y se aferrarán al Señor

en un pacto eterno,

que ya no olvidarán.

6»Mi pueblo ha sido como un rebaño perdido;

sus pastores lo han descarriado,

lo han hecho vagar por las montañas.

Ha ido de colina en colina

y se ha olvidado de su redil.

7Todos los que lo encuentran lo devoran.

“No somos culpables —decían sus enemigos—,

porque ellos pecaron contra el Señor;

¡él es pastizal de justicia,

esperanza de sus antepasados!”.

8»¡Huyan de Babilonia;

abandonen el país de los babilonios!50:8 Lit. caldeos.

Sean como los machos cabríos que guían al rebaño.

9Porque yo movilizo contra Babilonia

una alianza de grandes naciones del norte.

Se alistarán contra ella

y desde el norte será conquistada.

Sus flechas son como expertos guerreros

que no vuelven con las manos vacías.

10Babilonia50:10 Lit. Caldea. será saqueada,

y todos sus saqueadores se saciarán»,

afirma el Señor.

11«¡Ustedes saquean mi heredad,

y se alegran y regocijan!

¡Saltan como terneras en la pradera,

relinchan como sementales!

12Pero la madre de ustedes quedará grandemente humillada;

la que les dio la vida quedará en vergüenza.

Será la última de las naciones;

se convertirá en desierto, tierra árida y llanura seca.

13Por el enojo del Señor no será habitada,

sino que quedará totalmente en ruinas.

Todo el que pase por Babilonia

se asombrará y burlará al ver todas sus heridas.

14»¡Tomen posiciones alrededor de Babilonia,

todos los que tensan el arco!

¡Dispárenle, no escatimen flechas,

porque ha pecado contra el Señor!

15Griten en torno de ella:

¡Se ha rendido, cayeron sus torres,

se derrumbaron sus muros!

¡Esta es la venganza del Señor!

¡Vénguense de ella!

¡Háganle lo mismo que hizo a otros!

16Exterminen al que siembra en Babilonia,

y al que maneja la hoz en la cosecha.

Ante la espada del opresor,

cada uno retorna a su pueblo,

cada cual huye a su propia tierra.

17»Israel es como un rebaño descarriado,

acosado por los leones.

Primero lo devoró el rey de Asiria

y luego Nabucodonosor, rey de Babilonia,

le quebró todos los huesos».

18Por eso, así dice el Señor de los Ejércitos, el Dios de Israel:

«Castigaré al rey de Babilonia y a su tierra

como castigué al rey de Asiria.

19Haré que Israel vuelva a su prado

y que se alimente en el Carmelo y en Basán.

Su apetito quedará saciado

en las montañas de Efraín y Galaad.

20En aquellos días, en aquel tiempo, se buscará la iniquidad de Israel,

pero ya no se encontrará.

Buscarán los pecados de Judá,

pero ya no se hallarán,

porque yo perdonaré a los que deje como remanente»,

afirma el Señor.

21«¡Ataca el territorio de Meratayin

y a los que viven en Pecod!

¡Mátalos, destrúyelos por completo!»,

afirma el Señor.

«¡Cumple con todas mis órdenes!

22¡En el territorio hay estruendo de guerra

y de impresionante destrucción!

23¡Cómo ha sido quebrado y derribado

el martillo de toda la tierra!

¡Babilonia ha quedado desolada

en medio de las naciones!

24Te tendí una trampa, Babilonia, y en ella caíste

antes de que te dieras cuenta.

Fuiste sorprendida y capturada,

porque te opusiste al Señor.

25El Señor ha abierto su arsenal,

y ha sacado las armas de su ira;

el Señor, Señor de los Ejércitos,

tiene una tarea que cumplir en el país de los babilonios50:25 Lit. caldeos.

26¡Atáquenla desde los confines de la tierra!

¡Abran sus graneros!

¡Amontónenla como a las gavillas!

¡Destrúyanla por completo!

¡Que no quede ningún remanente de ella!

27¡Maten a todos sus novillos!

¡Llévenlos al matadero!

¡Ay de ellos, pues les ha llegado el día,

el día de su castigo!

28Se oye la voz de los fugitivos,

de los que escaparon de Babilonia;

vienen a anunciar en Sión

la venganza del Señor nuestro Dios,

la venganza por su Templo.

29»Recluten contra Babilonia a los arqueros,

a todos los que tensan el arco;

acampen a su alrededor

y que no escape ninguno.

Retribúyanle según sus obras,

hagan con ella como hizo con otros.

Porque ella ha desafiado al Señor,

al Santo de Israel.

30Por eso en aquel día caerán sus jóvenes en las calles

y perecerán todos sus soldados»,

afirma el Señor.

31«Estoy contra ti, nación arrogante»,

afirma el Señor, el Señor de los Ejércitos;

«al fin ha llegado el día,

el día de tu castigo.

32El arrogante tropezará, caerá

y no habrá quien lo ayude a levantarse.

Prenderé fuego a todas sus ciudades,

fuego que consumirá cuanto le rodea».

33Así dice el Señor de los Ejércitos:

«Israel y Judá son pueblos oprimidos;

sus enemigos los tienen apresados,

no los dejan en libertad.

34Pero su Redentor es fuerte,

su nombre es el Señor de los Ejércitos.

Con vigor defenderá su causa;

traerá descanso a su tierra,

pero perturbación a Babilonia.

35»¡Muerte a50:35 Muerte a. Lit. Espada contra; también en vv. 36 y 37. los babilonios!

¡Muerte a sus oficiales y sabios!»,

afirma el Señor.

36«¡Muerte a sus falsos profetas!

¡Que pierdan la razón!

¡Muerte a sus guerreros!

¡Que queden aterrorizados!

37¡Muerte a sus caballos y carros!

¡Muerte a todos sus mercenarios!

¡Que se vuelvan unos cobardes!

¡Muerte a sus tesoros!

¡Que sean saqueados!

38¡Muerte a sus aguas!

¡Que queden secas!

Porque Babilonia es un país de ídolos,

de ídolos terribles que provocan la locura.

39»Por eso las fieras del desierto vivirán allí con las hienas;

también los avestruces harán allí su morada.

Nunca más volverá a ser habitada;

quedará despoblada para siempre.

40Será como cuando Dios destruyó a Sodoma y Gomorra

y a sus ciudades vecinas;

nadie volverá a habitar allí,

ningún ser humano vivirá en ella»,

afirma el Señor.

41«¡Miren! Del norte viene un ejército;

desde los confines de la tierra

se moviliza una gran nación y muchos reyes.

42Empuñan el arco y la lanza;

son crueles y no tienen compasión.

Lanzan gritos como bramidos del mar

y cabalgan sobre sus corceles.

¡Vienen contra ti, hija de Babilonia,

alineados para la batalla como un solo hombre!

43El rey de Babilonia ha escuchado la noticia,

sus manos flaquean;

la angustia le domina

como si tuviera dolores de parto.

44Como león que sale de la espesura del Jordán

hacia praderas de verdes pastos,

en un instante espantaré de su tierra a los de Babilonia.

¿Quién es el elegido que nombraré para esto?

Porque, ¿quién como yo?

¿Quién me puede desafiar?

¿Qué pastor se me puede oponer?».

45Por eso, escuchen el plan que el Señor ha diseñado contra Babilonia;

escuchen lo que tiene planeado en contra del país de los babilonios:

Serán arrastrados los más pequeños del rebaño;

por causa de ellos, sus praderas quedarán asoladas.

46Tiembla la tierra por la estruendosa caída de Babilonia;

resuenan sus gritos en medio de las naciones.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 50:1-46

Profeti om Babylons ødelæggelse

1Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:

2„Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‚herre’50,2 Eller „Bel”, et andet tilnavn for den babyloniske gud, Marduk. Bel betyder „herre”. svigter dem, alle deres afguder står magtesløse. 3Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.

4Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd. 5De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.

6Mit folk var fortabt som får, der gik vild. Deres hyrder ledte dem bort og lod dem strejfe om i bjergene, så de fór vild og ikke kunne finde vej tilbage til folden. 7Enhver, der mødte dem, gik til angreb på dem. Fjenderne sagde: ‚De har syndet imod Herren, den Gud, som deres forfædre tilbad, for de har ikke holdt sig til ham. Derfor har vi lov at angribe dem.’

8Skynd jer væk fra Babylonien, mit folk. Sæt en ære i at være de første, der kommer af sted. 9Jeg vil nemlig samle en mægtig hær fra mange folkeslag i nord og sende den imod Babylonien for at erobre landet. Det er dygtige krigere, og deres pile rammer plet. 10Babylonien bliver plyndret, indtil angriberne er fuldt belæssede med krigsbytte, siger Herren.

11Hør her, I babyloniere, som plyndrede mit folk. I blev glade og hoppede rundt som kåde kalve eller unge heste på engen. 12Men nu bliver jeres land ydmyget, så det bliver ringere end alle andre lande, en udtørret og øde vildmark. 13Når min vrede har ramt landet, bliver det en øde og forladt ørken. Alle, der går forbi, standser chokeret og ryster på hovedet over den ødelæggelse, der har ramt landet.

14Hør, I folkeslag, gør jer klar til at angribe Babylon. Lad bueskytterne omringe byen. Spar ikke på pilene, for de har syndet imod mig. 15Lad krigsråbet lyde fra alle sider. Se, byen overgiver sig, murene styrter sammen. Nu oplever Babylon min straf. Giv byen den samme behandling, som den har givet andre. 16Dræb alle i Babylonien, der er i færd med at så eller høste. Lad alle de fremmede i landet flygte for den fremstormende hær og vende tilbage til deres hjemlande.”

17Israels folk er som får, der jages af løver. Først angreb assyrerkongen dem og åd sin del, og senere gnavede kong Nebukadnezar kødet af deres knogler.

18Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: „Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen. 19Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. 20Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.

21Mine krigere, ryk ud mod Meratajim50,21 Meratajim var et område i det sydlige Babylonien mellem Eufrat og Tigris. Pekod var et folkeslag øst for Tigris, der var allieret med babylonierne. Symbolikken i navnene er tilsigtet. Meratajim betyder „dobbelt genstridig” og Pekod betyder „straf”. og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer. 22Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt. 23Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag. 24Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.

25Jeg har åbnet mit våbenlager og taget min vredes våben frem. Jeg er Herren, den Almægtige, og det er mig, der står bag Babyloniens ødelæggelse. 26Træng ind i landet fra alle sider, bryd ind i kornlagrene. Gør mure og huse til dynger af grus, skån ingen og intet. 27Hug alle krigsheltene50,27 Ordret: „unge tyre”, et billede på tapre, unge krigere. ned, for nu er tiden kommet, hvor Babylonien får sin straf.”

28De judæere, som undslipper og flygter fra Babylonien, vil fortælle hjemme i Jerusalem, hvordan Herren, deres Gud, tog hævn over dem, der ødelagde hans tempel.

29Herren siger: „Send bud efter bueskytterne og lad dem omringe Babylon, så ingen kan undslippe. Gør imod hende, hvad hun gjorde imod andre, for hun trodsede Israels hellige Gud. 30Hendes unge mænd skal falde i byens gader, alle krigerne bliver dræbt. 31Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg kommer imod dig, du stolte folk, for at gøre regnskabet op med dig. 32Du stædige og stolte land, du skal snuble og falde, og ingen rejser dig op, for jeg sætter ild på Babyloniens byer, og ilden tilintetgør alt omkring dem.”

33Hør hvad Herren, den Almægtige, siger: Både Israels og Judas folk er blevet mishandlet. Deres bortførere har holdt dem fanget og nægtet at lade dem rejse hjem. 34Men deres befrier er stærk, hans navn er Herren, den Almægtige. Han vil kæmpe for dem og skabe fred i deres eget land, men Babylons indbyggere kommer til at skælve i rædsel.

35„En mægtig hær er på vej mod Babylon,” siger Herren. „Den hugger alle indbyggerne ned. Fyrster og vismænd falder. 36Spåmændene viser sig at være tåber, og krigerne gribes af rædsel. 37Stridsvognene bliver slået i stykker og hestene dræbt. Lejesoldaterne ryster af skræk som skræmte kvinder. Fjenden vil plyndre alle landets skatte. 38Der bliver tørke i landet, så floder og kanaler tørrer ud. Hvorfor? Fordi landet er fyldt med afgudsbilleder, og folket er stolte af dem. 39Snart bliver Babylon beboet af strudse, sjakaler og andre af ørkenens vilde dyr. Aldrig mere vil der bo mennesker i byen. Den vil ligge øde og forladt for altid. 40Jeg vil udslette Babylon, som jeg udslettede Sodoma og Gomorra og de omliggende landsbyer. De har ligget øde og forladte lige siden.

41Se, en mægtig hær rykker frem fra nord, et stort antal konger fra mange lande kommer imod dig. 42De er bevæbnet til tænderne, de er grusomme og skånselsløse. Når de kommer farende på deres heste, lyder det som larmen fra et oprørt hav. De rykker frem imod dig, Babylon, klar til kamp.

43Babyloniens konge får bud om den angribende hær. Hans arme synker, han gribes af rædsel, han vrider sig i smerte som en kvinde i fødselsveer.

44Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage babylonierne væk og udpege en leder, som jeg selv vælger. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 45Hør da min plan for Babyloniens folk: Selv børnene sender jeg i eksil. Landet bliver lagt øde. 46Hele verden vil skælve ved nyheden om Babyloniens fald. Folkets dødsskrig høres over hele jorden.”