Јерусалим
1Јао поганом и оскрнављеном граду силеџији!
2Он не слуша глас
и не прихвата прекор Господњи.
Не поуздаје се у Бога свога
и не прилази му.
3Усред њега главари његови
су лавови што ричу,
судије су му ноћни вуци
што до јутра све кости оглођу.
4Његови пророци су бахати,
људи издајници.
Свештеници његови светињу скрнаве
и Закон крше.
5Праведан је Господ усред њега!
Он не чини неправду.
Свако јутро своју правду даје
и кад сване он се не повлачи.
Али злотвор ни тад за срамоту не зна.
Јерусалим се не каје
6„Затро сам народе
и срушио им куле.
Улице сам им опустошио
да ни пролазника нема.
Градове им зарушио
и никога нема,
нема становника.
7А рекох:
’Свакако ћеш ме се уплашити,
прихватићеш прекор.’
Тада му се неће порушити пребивалиште
свим оним што сам наумио за њега.
Ипак, упорно су грешили
свим делима својим.
8Зато ме чекајте
– говори Господ –
до дана када ћу се дићи због плена.
Јер је моја одлука да окупим народе,
да саберем царства
и на њих излијем своју јарост
и сав пламен гнева свога.
Тако ће у ватри ревности моје
сва земља бити прогутана.
Обнова остатка Израиља
9Тада ћу да дам народима чиста уста
да сваки од њих призива име Господње
и раме уз раме му служе.
10С друге стране, од река кушанских,
донеће ми житне жртве моји молиоци,
ћерка мојих расејаних.
11Нећеш се стидети тога дана свих својих поступака
којима си се бунио против мене.
Тада ћу уклонити од тебе оне охоле,
твоје поносите,
па се више нећеш бахатити
на мојој светој гори.
12У теби ћу оставити
народ кротак и сиромашан,
и они ће уточиште наћи
у имену Господњем.
13Остатак Израиља неће чинити неправду
и лажи неће говорити.
Неће им у устима бити језик обмане
него ће се напасати и почиваће.
Неће бити никог да их плаши.“
14Кличи, ћерко сионска!
Подвикуј, Израиљу!
Радуј се и величај од свег срца,
о, ћерко јерусалимска!
15Уклонио је Господ пресуду против тебе,
помео је душмане твоје.
Цар Израиља – Господ је у средини твојој!
Од зла се ти више не плаши.
16Тог дана ће се рећи Јерусалиму:
„О, Сионе, не плаши се!
Нека ти руке не клону!
17Господ, Бог твој је усред тебе,
ратник што ти победу даје.
Радоваће се силно због тебе,
утишаће те љубављу својом.
Клицаће због тебе радосним повиком.“
18„Ојађене, одстрањене од празника
ја ћу да окупим.
Били су далеко од тебе,
обремењени срамотом.
19Ево, окрећем се свим твојим тлачитељима у време ово.
Спашћу хроме и сабраћу протеране.
Даћу част и име осрамоћенима
што су били по целој земљи.
20Довешћу вас у оно време,
у то време ја ћу вас сабрати.
Јер ја ћу вам дати и име и част
међу свим земаљским народима,
када на ваше очи вратим изгнане ваше“ –
каже Господ.
Jerusalems synd og dom
1Ve Jerusalem, den oprørske by,
fuld af synd og undertrykkelse.
2Den afviser enhver advarsel
og nægter at høre efter.
Den har ikke sat sin lid til Herren,
søger slet ikke sin Gud.
3Dens magthavere er brølende løver,
dens dommere er glubske ulve.
Har de først fået fat i et bytte,
fortærer de det rub og stub.
4Dens profeter går rundt og praler,
men er fulde af løgn og bedrag.
Dens præster håner det, som er helligt,
overtræder Guds love uden skrupler.
5Men Herren er dog stadig i byen,
det er ikke ham, der gør uret.
Hver morgen viser han sin godhed,
ved hver solopgang er han til stede.
Men de gudløse fortsætter deres gerninger,
for de har ikke skam i livet.
6Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag
og ødelagt deres befæstede byer.
Jeg har lagt gaderne øde,
så ingen længere går på dem.
Byerne er nu folketomme,
så ingen længere bor i dem.
7Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære
og vise ærefrygt for mig.’
Havde de gjort det, havde de undgået min straf,
og byen ville ikke blive ødelagt.
Men de fremturede i deres synd,
og det blev om muligt endnu værre.”
Den endelige dom
8Endvidere siger Herren:
„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,
hvor jeg rejser mig.3,8 Teksten er uklar.
Da vil jeg afsige min retfærdige dom
og samle alle jordens folk sammen.
Da vil jeg udøse min vrede over dem.
I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.
Frelse og genoprettelse
9Da vil jeg rense mit folks hjerter
og ændre deres tanker og tale.
Så skal de alle tilbede mig
og tjene mig enigt og trofast.
10Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk
og tilbeder mig med offergaver.
11Da skal I ikke længere skamme jer
over al jeres ondskab og oprør mod mig.
For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,
ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.
12De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,
den rest, der søger tilflugt hos mig.
13Der bliver en rest af mit folk, Israel,
som ikke begår uret eller lyver og bedrager.
De skal få lov at leve i fred,
og ingen vil terrorisere dem.”
14Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.
Råb af fryd, Israels folk.
Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.
15Herren har fritaget jer fra straffen
og overvundet alle jeres fjender.
Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.
Aldrig mere skal I frygte noget ondt.
16Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:
„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.
17Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.
Han er jeres mægtige Frelser.
Han elsker jer og glæder sig over jer,
han fornyer jer med sin kærlighed,
han synger af glæde over jer
som på højtidsdagene.”
18Herren siger:
„I skal ikke længere sørge over,
at I ikke kunne deltage i højtiderne.3,18 Teksten er ret uforståelig og muligvis fejlkopieret.
19Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.
Jeg vil helbrede de haltende
og samle dem, der blev adspredt.
Jeg vil vende deres vanære til ære
og gøre dem berømte over hele jorden.
20Til den tid vil jeg samle jer sammen
og føre jer hjem igen.
Jeg vil skabe respekt om jer
og give jer et godt ry blandt jordens folk.
I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”
