Јуда и Јерусалим осуђени са народима
Јуда сабрана на покајање
1Саберите се! Саберите се,
о, народе који стида немаш,
2пре него се осуда оствари
и дан прође као плева;
пре него на вас дође
пламен гнева Господњег,
пре него на вас дође
дан гнева Господњег.
3Тражите Господа, о, сви понизни у земљи,
који извршавате његове судове.
Тражите праведност! Тражите понизност,
па можда на дан гнева Господњег
скривени будете.
Филистеја
4Јер Газа ће бити напуштена,
Аскалон ће пустош постати,
Азоту ће народ истерати у по бела дана,
а Акарон ће бити искорењен.
5Јао Херећанима,
становницима приморског краја!
О, Ханане,
реч је Господња против тебе,
земљо филистејска:
„Уништићу ти сваког живог!“
6Приморски ће крај постати пашњаци,
пастирске ливаде
и торови за овце.
7Зато ће овај крај припасти
остатку дома Јудиног
и по њему ће се напасати.
Увече ће легати
по кућама Аскалона
јер ће их се сетити Господ, Бог њихов,
и вратиће њихове изгнанике.
Моав и Амон
8„Чуо сам ругање Моаваца
и понижавање Амонаца.
Они хуле на мој народ,
осилили су се на њиховој граници.
9Зато, живота ми мога
– говори Господ над војскама,
Бог Израиљев –
Моавци ће бити као Содома,
а Амонци као Гомора:
царство коприва, слана јама
и вечна пустош.
Похараће их остатак мог народа,
преостали од мога народа ће их запосести.“
10И ово им је уместо њиховог поноса,
јер су осионо понижавали
народ Господа над војскама.
11Биће Господ страшан према њима
јер ће помести све богове земаљске.
Сва острва народа ће му се поклонити,
баш свако са свог места.
Куш
12„А и ви, о, Кушани,
бићете сасечени мачем мојим!“
Асирија
13Пружиће он руку своју на север
и уништиће Асирију.
Ниниву ће учинити пустаром
спрженом као пустиња.
14Крда ће лежати по њој
и све врсте животиња.
Буљина и сова
по њеним стубовима ноћ проводе,
хучу на прозору.
Разваљен ће бити праг
јер је он изломио даску од кедра.
15Такав ће бити охоли град
што спокојно почива,
који у свом срцу каже:
„Ја једини и нико као ја!“
Како си постао пустош,
брлог сваке звери!
Ко год мимо њега прође звиждаће,
одмахнуће руком.
Et kald til omvendelse
1Kom til fornuft, I frafaldne folk,
2før I blæses væk som avner i vinden,
før I rammes af Herrens vrede,
før den afsagte dom bliver udført.
3Søg Herren, alle I, som er ydmyge
og oprigtigt ønsker at adlyde ham.
Ydmyg jer for Herren og gør, hvad der er ret.
Måske vil Herren skåne jer på dommens dag.
Dommen over de omkringboende folkeslag
4Gaza bliver tømt for mennesker,
og Ashkalon bliver lagt øde.
Ashdods befolkning drives bort ved højlys dag,
og Ekron rykkes op med rode.
5Alle I filistre, som bor langs kysten mod syd,2,5 Egentlig „kretere”, et folkeslag, som oprindeligt kom fra Kreta, men blev en del af filistrene. Jf. 1.Sam. 30,14 og Ez. 25,16.
ja, alle I, der bor i Kana’ans land,
det er ude med jer,
for Herrens dom vil ramme jer.
Han siger: „Jeg vil udrydde jer,
og ikke en eneste skal overleve!”
6Kystlandet bliver til græsmarker,
et sted, hvor hyrder og får holder til.
7Dér vil resten af Judas stamme slå sig ned
og lade deres dyr græsse.
De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse,
for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen.
8-9Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger:
„Jeg har hørt moabitternes hån
og ammonitternes spot.
De har hånet mit folk
og truet med at overfalde dem.
Derfor, så sandt jeg lever,
skal Moab blive ødelagt som Sodoma,
og Ammon skal blive som Gomorra.
De skal overgros med brændenælder,
fyldes med saltgruber,
og ligge øde hen for evigt.
De, der er tilbage af mit folk,
skal plyndre og overtage deres land.”
10Det er betalingen for deres overmod,
for de har hånet Herrens, den Almægtiges, folk.
11De vil komme til at frygte Herrens magt,
for han vil gøre alle jordens guder til intet.
Alle folkeslag skal tilbede ham,
hvert folk i deres eget land.
12Kushitterne mod syd bliver også sablet ned,
13og det samme gælder landene mod nord.
Herren vil ødelægge Assyrien
og gøre Nineve til en ruinhob,
ubeboelig som en ørken.
14Byen ender som græsgang for får
og tilholdssted for alle mulige dyr.
Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,
krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.
De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.
15Sådan bliver Nineves skæbne,
den før så stolte og prægtige by.
Den var sikker på sig selv
og følte sig som verdens centrum.
Men nu er den blevet en ruinhob,
et tilholdssted for vilde dyr.
De forbipasserende vil fnyse i foragt,
ryste på hovedet med undrende afsky.
