ኢዮብ 11 – NASV & BPH

Zofars første tale til Job

1Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:

2„Hold lige en pause, jeg har en kommentar.

Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!

3Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags.

Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.

4Du hævder, at din adfærd er fejlfri,

at du i Guds øjne er helt uden skyld.

5Om Gud dog bare ville åbne sin mund,

give dig ren besked og sige, hvad han mener.

6Hvis han åbner for sin visdoms gemmer,

vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået,

for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.

7Forstår du Guds skjulte tanker og planer?

Kender du omfanget af hans guddommelige magt?

8Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget.

Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.

9Hans visdom går ud over jordens grænser,

er mere vidtstrakt end havets horisonter.

10Når Gud nu har afsagt sin dom over dig,

er der så nogen, der kan standse straffen?

11Han gennemskuer menneskers bedrag

og lægger mærke til alle deres synder.

12Det er sværere for en tåbe at blive vis

end for et vildæsel at føde et menneske.

13Gid du ville vende dig fra din synd

og trygle din Gud om nåde.

14Tag afstand fra alle dine synder,

luk hjertets dør for al ondskab.

15Så kan du løfte hovedet frit igen

og leve i sikkerhed uden at frygte.

16Så kan du glemme dine tidligere trængsler,

som flodvand, der for længst er flydt videre.

17Dit ansigt vil stråle som middagssolen,

dit tungsind forsvinde som morgentågen.

18Du får nyt mod og fornyet håb,

du får lov til at leve i fred og sikkerhed.

19Du kan lægge dig trygt til hvile.

Mange vil komme til dig for at få hjælp.

20Men for de gudløse er der intet håb.

De har ingen steder at søge tilflugt

og kan kun se frem til at dø.”