Israelcunaca huaquincunallami quishpiringa
1Shinashpaca cutin tapusha: ¿Taita Diosca pai agllashcacunataca, pʼiñashpachu shitashca canga? ¡Ama chashnaca yuyashunchijchu! Ñucapish israelmari cani, Abrahammanta miraimari cani, Benjaminpaj aillumantami cani. 2Taita Diosca, ñaupaman Pai agllashcacunataca mana shitashcachu. Dios Quillcachishcapi Eliasmanta parlashcataca, ¿manachu yachanguichij? Paica Taita Diosta mañacushpaca, cashnami israelcunataca juchachishca: 3«Mandaj Dioslla, can ima nishcata huillajcunataca huañuchircacunami. ¡Canman cushcata rupachina altarcunatapish urmachircacunami. Ñucallami saquirishcani, ñucatapish huañuchingapajmi catiracuncuna!» nishcami. 4Pai chashna nijpica, Diosca: «Baalpaj ñaupajpi mana cungurij 7.000 runacunatami ñucapajlla chʼicanchircani» nishcami. 5Cunanpish chashnallataj, mana cʼuyaipajcuna cajpipish Dios cʼuyashcallamantami, paicunapuramanta ashacunallata agllashca tiyan. 6Paicunataca, mana ima allita rurajcuna cajpi agllashcachu, ashtahuanpish mana cʼuyaipajcuna cajpipish cʼuyashpallami agllashca. Allita rurashpa ricuchijpi agllashca cashpaca, manapish cʼuyaipajta cʼuyashpalla agllashcaca mana ricurinmanchu. Manapish cʼuyaipajta cʼuyashpalla agllashcamantaca, mana ima allita rurashcamanta agllashca ricurinchu.
7Shinashpaca, ¿ima nishuntaj? Israelcunaca, paicuna japishun nicushcataca manamari japircacunachu. Dios agllashcacunallami chaitaca japircacuna. Chaishujcunataca, rumi shungutami rurarca. 8Dios Quillcachishcallapitajmi cashna nishca:
«Taita Diosmi paicunamanca chʼahuanyachij espirituta cushca.
Chaimantami, cunan punllacama ñahuihuan ricushpapish,
mana ricuncuna, rinrinhuan uyashpapish, mana uyancuna» nicun.
9Davidpish cashnami nishca:
«Paicuna jatun micuita rurajpica, urmana huasca shinapish, urmana linchi shinapish tucushca canman.
Chaipi churarishpa urmajpica, jatunta llaquichishca canman.
10Paicunapaj ñahuicunapish ama ricuchun, amsayachishca cachun.
Paicunapaj huasha tullutapish, huiñaita curcuyachishca cachun» ninmi.
Sacha olivosta alli olivospi llutachishca shinallami canguichij
11¿Chashna cajpica, cutin tapusha: Israelcunaca ñitcarishpa urmashcamantaca, ñachu mana jataringa imashi? ¡Ama chashnaca yuyashunchijchu! Diosca israelcuna mana caźushcamantami, mana israelcunata, paicuna ricucunpi quishpichishpa munachirca. 12Israelcuna mana caźushcamantami, shujtaj llajtacunapajca achcata charijyana chayamushca. Paicuna urmashcamanta mana israelcuna charijyashca cajpica, israelcuna Dios-huan cutin alli tucujpicarin, tucuita yalli allimari canga.
13Cunanca, can mana israelcunaman parlasha: Ñucaca, cancunaman huillagrichun mingashcami cani. Chaimantami cancunaman huillana yuyailla cani. 14Cancunaman huillashpa ñuca aillucunapuraman munachijpi, huaquincunallapish quishpirina yuyaita japingapishchari. 15Israelcunata Dios saquishcamantami, mana israelcunapajca Dios-huan alli tucuna tiyan. Israelcunata Dios chasquijpicarin, ¿ima shinashi canga? Huañushcacuna causarishca shinamari canga. 16Punta rurashca tanda Diospajlla cajpica, tucui chapushcapish Diospajllami. Shinallataj yura sapi Diospajlla cajpica, ramacunapish Diospajllami.
17Maijan israelcunaca, alli olivos yurapaj maijan maquicunata pʼitishca shinami. Canca sacha olivos maquita, chai alli olivos maquicunata pʼitishcapi churashca shinallami cangui. Chaimantami chai alli olivos yura sapimanta huichiyacuj yacu causaita cujpi causacungui. 18‘Alli olivos yura maquicunata yalli allimi cani’ ama yuyanguichu. Alli yuyari, mana canchu sapiman causaita cungui. Ashtahuanpish sapimari canman causaita cucun. 19“Ñucata chai yurapi churangaraicumi huaquin maquicunata pʼitishca” nishpa yuyacunguichari. 20Ari, chashnatajmari. Israelcunataca mana crijpimi, huaquincunata pʼitirca. Cutin cantaca crishcallamantami, chai pʼitishcapi churarca. Chaimanta, ama jatun tucunguichu, chaipaj randica Diosta manchangui. 21Taita Diosca, chai yurapaj quiquin maquicuna cajpipish pʼitishpa shitashcallami. Cantacarin pʼitishpa shitangallatajmari.
22Taita Diosca alli shungu cashcatapish, shinallataj llaquichingapaj sinchi cashcatapish yuyaringui. Paica urmashcacunahuanca sinchimi. Ashtahuanpish canhuanca alli shungumi cashca. Canta llaquishcataca, pajta cungaringuiman. Can urmajpica, cantapish pʼitingallatajmari. 23Israelcunapish yuyaita japishpa crijpica, Taita Diosca tucuita rurai tucuj cashcamanta, chai yurallapitaj cutin churangallami. 24Cantaca, sacha olivosmanta pʼitishpa, alli olivos yurapi churashpaca, manapish can tiyanapimi churashca. Canta chashna ruraj Diosca, alli yurapi huiñashca maquicunatacarin, paicuna tiyana cashca olivos yurallapitaj cutin churangallamari.
Diosca tucui israelcunatami quishpichinga
25Huauqui, panicuna, cancunallataj ama ‘Allimi canchij’ nirichunmi, cai mana yachashcataca yachachun munani: Tucui crina caj mana israelcuna Diosta crishpa yaicungacamallami, mana crisha nij israelcunaca, rumi shungu puringacuna. 26Chai qʼuipaca, tucui israelcunatami Diosca quishpichinga. Chaimantami Dios Quillcachishcapica, cashna nicun:
«Sionmantami Quishpichijca shamunga.
Paimi, Jacobopaj huahuacunapaj juchata anchuchinga.
27Ñuca paicunahuan ari ninacushcataca,
paicunapaj juchacunata anchuchishpami pajtachisha» ninmi.
28Cancunapaj allipajllatajmi israelcunaca, alli huillaita mana crishcamanta Dios pʼiñashcacuna tucushca. Chashna cajpipish, paicunapaj ñaupa yayacunata agllashcamantaca, Diosca huahuacunatapish cʼuyanrajmi. 29Taita Diosca, Pai imata cushcataca mana tigra quichunchu, Pai cayashcatapish mana yangapi saquinchu. 30Ñaupaca, Taita Diosta mana caźujcunami carcanguichij. Ashtahuanpish cunanca israelcuna mana caźushcamantami, Dios llaquishcacuna tucushcanguichij. 31Cancunata llaquishca shinallataj paicunatapish Dios llaquichunmi, cancuna mana caźushca shinallataj, paicunapish cunanca mana caźucun. 32Taita Diosca tucuicunallatataj llaquingapajmi, tucuicunallatataj mana caźujcuna cachun saquirca.
Tucuri yuyaicunami
33¡Taita Diospaj yuyaica, tucuita yalli sumajmari, paica tucui imatapish yachajmari!
¡Pai imata yuyacushcataca, pi mana yachai tucunchu!
¡Pai ima shina ruracushcatapish, pi mana yachai tucunchu!
34«Mandaj Dios imata yuyacushcataca, ¿pitaj yachan?
Mana cashpaca, ¿pitaj Paitaca yachachishca canga?»
35«Mana cashpaca, qʼuipata tigrachichunca,
¿pitaj imata Diosmanca ñaupachishpa cushca canga?» ninmi.
36Tucuillataj Dios rurashcamari. Tucuimari paillamantataj, Paipajllataj tiyacun.
¡Paitaca, huiñai huiñaita sumajyachishca cachun! Chashna cachun.
Flertallet faldt, en rest kom med
1Betyder det, at Gud har skubbet det jødiske folk fra sig? Nej, bestemt ikke. Jeg tilhører jo selv det samme folk. Jeg nedstammer fra Abraham og hører til Benjamins stamme. 2Gud har ikke slået hånden af det folk, han selv har udvalgt. Kender I ikke det sted i Skriften, hvor Gud taler til Elias, dengang Elias beklagede sig over Israels folk? 3„Herre! Dine profeter har de slået ihjel, og dine altre har de revet ned. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel!”11,3 1.Kong. 19,10. 4Men Gud svarede: „Jeg har stadig 7000 mænd, som ikke har bøjet knæ for afguderne.”11,4 1.Kong. 19,18. 5Det samme gælder i dag. Der er et lille mindretal, som Gud i sin nåde har udvalgt. 6Men de er ikke blevet udvalgt på grund af deres gode gerninger, for så ville der ikke være tale om nåde.
7-8Altså er det kun en lille, udvalgt skare blandt jøderne, som har opnået det, de alle søgte efter. De øvrige er blevet forhærdede, som Skriften siger: „Gud har gjort dem åndeligt sløve. De har øjne, men kan ikke se. De har ører, men kan ikke høre.”11,7-8 Frit efter Es. 29,10 og 5.Mos. 29,3. 9Og David siger:
„Må deres fester føre dem i fælden,
så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
10Gør det sort for deres øjne,
så de ikke kan se.
Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.”11,10 Citat fra Sl. 69,23-24 i Septuaginta (LXX).
Guds plan for jøderne
11Betyder jødernes fald, at alt er forbi for dem? Nej, bestemt ikke. Men da de afviste budskabet, nåede det ud til de andre folkeslag. På den måde ville Gud gøre jøderne misundelige. 12Da jødernes afvisning af budskabet betød en rigdom af velsignelse for resten af verden, og da deres tab betød gevinst for de øvrige folkeslag, hvilken velsignelse vil der så ikke komme ud af det, når jøderne engang fuldt ud tager imod deres Messias? 13Lad mig fortælle jer kristne, som ikke har jødisk baggrund, at selvom jeg er jøde, har Gud først og fremmest sendt mig for at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag. Og det er jeg glad for, 14især hvis det kan gøre nogle af mine landsmænd misundelige, så de også kan blive frelst. 15For hvis den kendsgerning, at de fleste jøder afviste budskabet, var årsag til, at mennesker ud over hele verden nu bliver forsonet med Gud, hvad vil der så ikke ske, når hele det jødiske folk engang kommer til tro på deres Messias? Det bliver, ligesom når de døde får nyt liv.
16Hvis roden af et træ er god i Guds øjne, er hele træet også godt,11,16 Med dette jødiske billede tænker Paulus på Abraham som roden, der var acceptabel for Gud, og alle, som har den samme tro som Abraham, er derfor ligeledes acceptable for Gud. og hvis den første del af dejen er god nok i Guds øjne, er hele dejen det også. 17Det er roden af oliventræet, der giver næring til hele træet. Gud har brækket nogle grene af træet på grund af deres vantro, men I, som er blevet „Abrahams børn” ved troen, er blevet indpodet mellem de oprindelige grene, selvom I kommer fra et vildtvoksende oliventræ. I har fået del i den rige næring, der kommer fra roden.11,17 Oliventræet er et billede på troen. De afbrækkede grene er et billede på de vantro jøder, og de indpodede grene er et billede på de ikke-jøder, som kom til tro på Kristus. Da roden er et billede på Abraham, er den saft, der kommer fra roden, et billede på den tro og tillid, som Abraham havde. 18Men pas på, at I ikke ser ned på de grene, som blev brækket af. Husk på, at det ikke er jer, der giver næring til roden, men roden, der giver næring til jer. 19Du spørger måske: „Blev jeg ikke podet ind, fordi de blev brækket af?” 20Jo, men husk lige på, at de blev brækket af på grund af deres vantro, og at du har fået en plads på grund af din tro. Bliv endelig ikke for stolt og selvsikker. 21Når Gud ikke skånede de grene, som naturligt hørte med på træet, så vil han heller ikke skåne dig, hvis du er vantro. 22Gud er både streng og nådig. De, som blev brækket af, oplevede hans strenghed, men du har oplevet hans nåde. Bliv endelig ved med at leve i tro på Guds nåde, ellers bliver du også brækket af. 23Selv de grene, som blev brækket af, vil blive podet tilbage på træet, hvis de da ikke fremturer i deres vantro. Gud er nemlig i stand til at pode dem ind igen. 24Du stammer jo fra et vildt oliventræ, og er imod skik og brug blevet indpodet på et forædlet oliventræ. Hvor meget snarere burde så ikke de grene, der oprindeligt stammer fra det forædlede oliventræ, blive podet tilbage på det træ, som de kom fra?
25Kære venner, for at I ikke skal tro for meget om jer selv, vil jeg gerne fortælle jer noget, som Gud har åbenbaret for mig. En del af det jødiske folk vil være uimodtagelige over for budskabet om Jesus, indtil det er nået ud til alle folkeslag. 26Til sidst vil så hele det jødiske folk blive frelst, som der står skrevet:
„Befrieren vil komme fra Zion
og fjerne genstridigheden fra Israels folk.
27Det her er min pagt med dem:
Jeg vil udslette deres synder.”11,27 Es. 59,20-21 og 27,9 frit citeret efter LXX. Se også Åb. 14,1.
28Tænker vi på budskabet om Jesus, så er jøderne blevet fjender af Gud, så budskabet derved nåede ud til jer. Men tænker vi på Guds udvælgelse, så er de stadig elskede af Gud på grund af pagten med Abraham. 29For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter. 30I levede engang i oprør mod Gud, men som følge af jødernes oprør mod Jesus, har I nu oplevet Guds barmhjertighed. 31På samme måde lever jøderne nu i oprør mod Jesus, for at de også kan komme til at opleve Guds barmhjertighed. 32Gud lader nemlig alle mennesker gennemleve et oprør, så han kan vise sin nåde over for alle mennesker.
33Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde.
34„Hvem har indsigt i Herrens tanker?
Hvem kan være hans rådgiver?”11,34 Es. 40,13, citeret efter LXX.
35„Hvem giver nye rigdomme til Gud?
Står Gud i gæld til noget menneske?”11,35 Muligvis en hentydning til Job 35,7 eller 41,3.
36I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen.
