Mushuj Testamento Diospaj Shimi

1 Corintios 1:1-31

1Taita Dios munashpa cayajpi, Jesucristo huillagrichun mingashca Pablomi cani. Ñucaca, huauqui Sostenesdijmi,

2Corintopi Diospajlla causaj crijcunaman quillcanchij. Cancunataca, Cristo Jesus-huan shujlla tucujpimi, Taita Diosca Paipajlla chʼicanchirca. Paica cancunataca, Apunchij Jesucristopaj shutipi maipipish tucui mañajcunandij Paipajlla causachunmi agllarca. Jesucristoca paicunatapish, ñucanchijtapish Mandajmi.

3Ñucanchij Taita Diospish, Apunchij Jesucristopish cancunamanca, jatun cʼuyaita, sumaj causaita cushca cachun.

Crijcunamantami Pabloca Diosta pagui nishca

4Ñuca Diosca, Cristo Jesusmantami cancunataca mana cʼuyaipaj cajpipish cʼuyashca. Chaimantami, Diostaca mana cungarishpa pagui nicunilla. 5Paimantami shimicunatapish, Diosmanta yachanatapish tucuita chasquishpa, yallitaj charijyashcanguichij. 6Shinallataj Cristomanta ñucanchij huillashcatapish, cancunapaj shungupi chasquishcanguichijmi. 7Chashnami, Dios cushca rurai tucunataca, tucuita chasquishcanguichij. Cunanca, ña Apunchij Jesucristota ricuna yuyaillami, Pai shamujta shuyacunguichij. 8Diosllatajmi, Apunchij Jesucristo shamui punllapi ama juchachishca llujshichun, chai punllacama sinchita chariranga. 9Diosca cancunataca, Paipaj Churi Apunchij Jesucristohuan shujlla cachunmi cayashca. Paica cancunataca, manataj shitangachu.

Corinto crijcunapurapimi chaupirinacui tiyashca

10Huauqui, panicuna, Apunchij Jesucristopaj shutipimi, tucui cancunataca tucuicuna shuj shinalla yuyashpa, chaillatataj rimashpa, ama chaupirinacuichijchu nini. Ashtahuanpish shuj shungulla, shuj yuyailla tucushpa, tandalla caichigari. 11Ñuca huauqui, panicuna, Cloepaj huasi ucupuramanta shujcuna shamushpamari, cancunapura pʼiñanacushcataca huillarca. Chaimantami chashna rimani. 12Cancunamanta «Maijancunaca: “Ñucaca, Pablopajmi cani”, shujcunaca: “Ñucaca, Apolospajmi cani”, caishujcunaca: “Ñucaca, Cefaspajmi cani”, chaishujcunaca: “Ñucaca, Cristopajmi cani” nishpa puricun» nijtami uyani.

13¿Maitataj chashnaca ninguichigari? ¿Cristochu chaupirirca imatagari? Mana cashpaca ¿Pablochu cancunamantaca, chacatashca huañurca? ¿Pablopaj shutipichu bautiźarircanguichij? 14Allitajpish ñucaca cancunapuramantaca Crispota, Gayollatami bautiźarcani, pi shujtajta mana bautiźarcanichu. Chaimanta Taita Diostaca, pagui ninimi. 15Chaimanta pipish: “Pablopaj shutipimi bautiźarircani” mana ni tucunguichijchu. 16Arishi, huauqui Estefanasta, paipaj familiatapishmi bautiźarcani. Pi shujtajta bautiźashcataca, mana yuyarinichu. 17Cristoca ñucataca mana bautiźachun cacharcachu, ashtahuanpish alli huillaita huillachunmari cacharca. Chaitapish Cristota cruzpi chacatashpa huañuchishcata alli entendichunmi, mana jatun yachaj shina rimashpa huillacuni.

Diosca Cristopimi yachaj cashcata ricuchishca

18Cruzpi chacatashpa huañuchishca Cristomanta uyanaca, chingarinaman ricujcunapajca, musparishca shinallami. Ashtahuanpish ñucanchij quishpirishcacunapajca, Dios tucuita rurai tucuj cashcata yachanami. 19Chaitami Dios Quillcachishcapica:

«Jatun yachajcuna yachashcataca chingachishami.

Yuyaisapacuna yuyashcatapish, yangapi churashami» nishca.

20¿Mandashcata yachajcunaca maipitaj, tucui yachaicunata rijsijpish maipitaj, cunan punlla jatun yuyaiyujcunapish maipitaj? Taita Diosca, cai pacha yachajcunataca muspachishcamari. 21Taita Diostaca, runacunaca cai pacha yachaicunahuanca, mana rijsi tucushcacunachu. Ashtahuanpish Paica, tucuita yachaj cashpamari, musparicuj shina uyarij, cai huillashcallahuan quishpichina tucurca. 22Judiocunaca, señalcunatami ricushun nincuna. Griegocunaca, imatapish yachanatami munancuna. 23Shina cajpipish ñucanchijca, chacatashca Cristomantami huillacunchij. Cai huillaica, judiocunataca pʼiñachinmi, mana israelcunapajca musparishca shinallami. 24Chashna cajpipish Dios agllashcacunaca judiocuna cashpa, mana judiocuna cashpapish, Taita Dios tucuita rurai tucuj, tucuita yachaj cashpa Cristota cachashcatami ricunchij. 25Taita Dios musparishca shina rurashcami, runacunata yalli yachaj cashcata ricuchin. Shinallataj Taita Dios irqui shina rurashcami, runacunata yalli tucuita rurai tucuj cashcata ricuchin.

26Huauqui, panicuna, Dios cancunata agllashcataca yuyarichigari: Cancunapurapica huaquincunallami, cai pachapaj jatun yachajcuna canguichij, huaquincunallami mandajcunapish canguichij, huaquincunallami charijcunapish canguichij. 27Ashtahuanpish Taita Diosca, jatun yachajcunata pingachingapajmi, cai pachapi imata mana yachaj nishcacunata agllarca. Shinallataj imatapish rurai tucujcunata pingachingapajmi, cai pachapi imata mana rurai tucuj nishcacunata agllarca. 28Taita Diosca, cai pachapi valichishca tiyajcunata chingachingapajmi, cai pachapi yangalla nishpa pʼiñashcata, imapish mana cana nishcacunata agllarca. 29Chaimanta Diospaj ñaupajpica, pi mana jatun tucui tucunchu. 30Ashtahuancarin, Taita Diosllatajmari cancunataca, Cristo Jesus-huan shujllata rurarca. Paita rijsishpamari alli yachaita curca, Paimantami ima juchachina illajta rurarca. Paimantami Diospajlla chʼicanchirca, paimantami quishpichirca. 31Chaipitajcarinpish Dios Quillcachishcapi: «Maijanpish cushicusha nijca, Mandaj Diosmanta cushicuchun» nishca shinataj cushicuchunlla.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Korinterbrev 1:1-31

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Paulus, som efter Guds vilje er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus, som er Messias. Min medarbejder, Sostenes, sender jer også mange hilsener.

2Jeg skriver til jer, som udgør menigheden i Korinth, jer, som ved Kristus er blevet renset og kaldet til at være hans folk sammen med alle de andre kristne rundt omkring i hele verden, der ligesom os tror på og beder til vores Herre, Jesus Kristus.

3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Paulus takker Gud for dem

4Jeg kan aldrig blive træt af at takke Gud for jer og for den rigdom af nådegaver, som I har fået del i gennem Jesus Kristus. 5I er jo blevet beriget på alle måder, både med guddommeligt inspirerede budskaber og med kundskab om mange ting. 6Ved disse overnaturlige gaver er sandheden i budskabet om Kristus blevet bekræftet iblandt jer, 7og det i så høj grad, at I ikke mangler nogen af de åndelige gaver, mens I med forventning ser frem til, at Jesus Kristus, vores Herre, kommer tilbage. 8Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom. 9Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre.

Persondyrkelse og splittelser hører ikke hjemme i menigheden

10Med den autoritet, som vores Herre, Jesus Kristus, har givet mig, formaner jeg jer, mine venner, til alle at stå sammen. Der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal arbejde frem mod at have samme sindelag og samme overbevisning.

11Efter hvad jeg hører fra Kloes folk, er der nemlig stridigheder iblandt jer. 12Jeg tænker på, at nogle af jer siger: „Vi hører til Paulus”, og andre: „Vi hører til Apollos”, og andre igen: „Vi hører til Peter”, mens nogle siger: „Vi hører til Kristus”. 13Hvad er det for noget snak? Er Kristus måske delt op i smådele? Det var ikke mig, der blev korsfæstet for jer! Og I er heller ikke blevet døbt til at tilhøre Paulus. 14Jeg er Gud taknemmelig for, at jeg ikke har døbt nogen af jer, undtagen Krispus og Gajus. 15Så der er ingen, der kan sige, at de er blevet døbt til at tilhøre mig. 16For resten har jeg også døbt Stefanas’ husstand. Ellers mener jeg ikke, at jeg har døbt nogen. 17Kristus udsendte mig jo ikke for at døbe, men for at forkynde budskabet om Jesus, og det gør jeg uden at bygge på menneskelig visdom, for at Kristi kors ikke skal miste sin kraft.

Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort

18For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom. 19Der står jo skrevet:

„De vises visdom vil jeg sætte til side,

de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.”1,19 Es. 29,14 LXX.

20Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er—tåbelighed? 21Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro. 22Jøderne vil se beviser, og grækerne søger filosofisk visdom, 23men vores budskab er om den korsfæstede Kristus. For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab, 24men for dem, som er kaldet af Gud, både jøder og grækere, repræsenterer Kristus Guds kraft og Guds visdom. 25Selv Guds „tåbelighed” er visere end menneskelig visdom, og Guds „svaghed” er stærkere end menneskelig styrke.

26Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro, hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier. 27Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge. Han udvalgte de magtesløse for at gøre magthaverne til skamme. 28Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet. 29Altså har mennesker ikke noget at prale af over for Gud.

30Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud. 31Dermed opfyldes Skriftens ord: „Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”1,31 Jf. Jer. 9,22-23.