Jesustaca Pilatopaj maquipimi churashcacuna
(Mat 27:1-2, 11-31; Luc 23:1-5, 13-25; Juan 18:28-38; 19:16)
1Pushaj curacuna, cunaj yuyajcuna, Mandashcata yachachijcuna, tandanacushca mandajcunapishmi paicunapuralla tandanacurca. Chaimantaca, ñami shujlla yuyai tucushcacuna carca. Chaimantami cayandij tutamantaca Jesusta huatashpa, źuyu źuyuta Pilatopajman pusharcacuna. 2Pilatoca, Jesustaca:
—¿Canca judiocunata Jatun Mandajchu cangui?— nishpa tapujpi, Jesusca:
—Can nishca shinatajmi cani— nirca.
3Chashna nijpimi, curacunata mandajcunaca, Jesustaca tucui laya juchachircacuna. 4Pilatopish cutinllatajmi:
—¿Manatajchu imata cutichingui? Riqui, Canta imallata juchachicujtaca, ¿manachu uyangui imatagari?— nirca.
5Chashna nijpipish Jesusca, imata mana cutichircachu. Chaimantami Pilatoca, achcata mancharirca.
6Shina cajpipish Pilatoca, Pascua fiesta punllacunapica, preźumanta shujtami, maijanta cacharichun mañajpica, chaita cacharij carca. 7Chai punllacunapica, Barrabás shuti runami, macanacungapaj jatarichishcamanta, preźu tiyacurca. Paihuan jatarishpa huañuchijcunandijmi carca. 8Gentecuna huaica shamushpaca:
—Cunanpish can ruraj cashca shinallataj shuj preźuta cachariari— nishpami, mañai callarircacuna.
9Chaimantami Pilatoca:
—¿Judiocunata jatun Mandajtachu cacharichun ninguichij?— nirca.
10Curacunata mandajcuna pʼiñashcallamanta Jesusta japichishcata yachashcamantami, chashna nirca. 11Ashtahuanpish curacunata mandajcunaca chai gentecunataca, ‘Barrabasta cachari’ nichunmi yachachircacuna.
12Pilatoca:
—Can judiocunata Jatun Mandaj nishcataca, ¿imatataj rurachun ninguichij?— nishpami, cutin tapurca.
13Ashtahuanpish paicunaca:
—¡Chacatailla!— nishpami caparircacuna.
14Chashna nijpipish Pilatoca:
—¿Ima mana allitataj rurashcari?— nijpica, paicunaca:
—¡Chacatailla!— nishpami, ashtahuan caparircacuna.
15Pilatoca, tucuicunata cushichisha nishpami, Barrabasta cacharirca. Jesustaca azotichishca qʼuipaca, chacatachunmi curca.
Soldadocunami Jesusta pugllashcacuna
(15:16-20; Mat 27:27-31)
16Chaimantami soldadocunaca, juchachishcacunata Pilato tapuna ucuman Jesusta pusharcacuna. Chaimanca, tucui soldadocunatami tandachircacuna. 17Chaipimi Jesusmanca, amsa puca linsota pʼachallichishpa, cashayuj caspita ahuashpa, umapi churachircacuna. 18Chaimantaca, alli nij tucushpami:
—Judiocunata Jatun Mandaj, Canca allimari cangui— ni callarircacuna.
19Chaimantaca, Paita caspihuan umapi garrotishpami, chʼucashpa, ñaupajpi cungurishpa adoraj tucurcacuna. 20Chanzata rurashpa asishca qʼuipami, amsa puca linsotaca llujshichircacuna. Chaimantaca, Paipaj quiquin churanallatataj churachishpami, chacatanaman aparcacuna.
Jesustaca Golgotapimi chacatashcacuna
(Mat 27:32-44; Luc 23:26-43; Juan 19:17-27)
21Jesusta chacatanaman apacujpica, Cirenemanta Simonmi chagramanta tigracurca. Paica Alejandropaj, Rufopaj yayami carca. Paitaca japishcahuanmi, Jesuspaj cruzta apachircacuna. 22Chashnami, Gólgota shuti urcuman aparcacuna. (Chaica: “Uma Tullu sirina urcu” nisha ninmi). 23Chaipica mirrahuan chagrushca vinotami, Jesusmanca ubyachun curcacuna. Ashtahuanpish Paica, mana ubyarcachu. 24Ña chacatashpaca, soldadocunami Paipaj churanacunataca, suerteta rurashpa raquinacurcacuna.
25Jesustaca, chaupi tutamantatami chacatarcacuna. 26Imamanta huañuchishcata ricuchij quillcapica: «judiocunata jatun mandajmi» nishcami tiyacurca. 27Ishqui shuhuacunatapishmi Jesus-huanca, shujtaca alli ladoman, caishujtaca lluqui ladoman chacatarcacuna. 28Chashna rurajpimi: “Millaita rurajcunahuanmi tandachisha canga” nishpa quillcachishcaca pajtarca. 29Chacatashca cʼuchuta ricujcunapish, umata cuyuchishpami cashna cʼamircacuna:
—‘¡Jajai! Canca Diospaj huasitapish urmachishpa, quimsa punllallapi cutin shayachishallami’ nijmari carcangui. 30Cunanca, chacatashcamanta Canllataj uriyashpa, quishpiriari— nircacunami.
31Curacunata mandajcunapish, chashnallataj chanzata rurashpami asircacuna. Chaimantaca, Mandashcata yachachijcunahuanmi, caishuj chaishuj cashna ninacurcacuna:
—¡Shujtajcunataca quishpichircamari, ashtahuanpish Paillatajca, manamari quishpiri tucunchu! 32Israelcunata Jatun Mandaj, Quishpichij Cristotaj cashpaca, chacatashcamanta cunanllataj uricuchunri. Chaita ricushpatajca, crishunmi— nircacunami.
Jesus-huan chacatashcacunapish chashnallatajmi cʼamircacuna.
Jesusca chaupi chishitami huañushca
(Mat 27:45-56; Luc 23:44-49; Juan 19:28-30)
33Ña chaupi punlla tucujpica, chaupi chishicamami tucui cai pacha amsayarca. 34Chai chaupi chishitami, Jesusca:
—Eloi, Eloi, ¿lama sabactani?— nishpa, sinchita caparirca. (“Ñuca Dioslla, Ñuca Dioslla, ¿ima nishpataj Ñucallata saquihuanguiari?” nishpami chashna nirca).
35Chaipi cajcunamanta maijancuna uyashpaca:
—Uyashunchij, Eliastamari cayacun— ninacurcacunami.
36Chaipi cajcunamanta shujca, callpashpami esponjata vinagrepi satishpaca, caspi puntapi churashpa, Jesuspaj shimiman pajtachishpaca:
—Saquichij, ¿Eliasca Paita uricuchinaman shamunchu, imamí?— nircami.
37Ashtahuanpish Jesusca, sinchita caparishpaca huañurcallami. 38Pai huañujpica, Diospaj huasi ucupi jarcachishca jatun linsoca, chaquiyajtami, jahuamanta uriman, chaupita lliquirirca. 39Jesuspaj ñaupajpica, patsaj soldadocunata mandajmi shayacurca. Paimi caparishpa huañujta ricushpaca:
—Cai Runaca, Diospaj Churitajmari cashca— nirca.
40Chaipica, tauca huarmicunapishmi, carullamanta ricushpa shayacurcacuna. Chai huarmicunapurapica, Magdalamanta Mariapish, Josepajpish, paipaj cati Jacobopajpish, mama Mariapish, Salomepishmi chaipi carca. 41Paicunallatajmi Galileapi Jesús puricujpica, servishpa, catishpa purircacuna. Shinallataj Jerusalenman, Paihuan shamuj, shujtaj achca huarmicunapishmi chaipi carca.
Arimateamanta Josemi Jesustaca pambashca
(Mat 27:57-61; Luc 23:50-56; Juan 19:38-42)
42Sabadopaj allichina punllaca, ñami chishiyarca. 43Chaimantami tandanacushca mandajcunapuramanta Joseca shamurca. Paica, Arimateamantami carca. Paipish Dios mandanata shuyacushcamantami, mana manchashpa Pilatopajman rishpaca, Jesuspaj aichata pambangapaj mañarca. 44Pilatoca, ‘Huañushca’ nijta uyashpaca, achcatami mancharirca. Chaimantami patsaj soldadocunata mandajta cayashpaca, ‘¿Ñachari huañurcari?’ nishpa tapurca. 45Patsaj soldadocunata mandaj: “Ñami huañurca” nishpa huillajpimi, Jesuspaj aichataca, pambagrichun Joseman curca. 46Jesuspaj aichata José apashpaca, shuj jatun linsota randishpami, chaihuan pilluchirca. Chaimantaca rumi quinripi allachishca jutcupi churashpami, jatun rumita singuchishpa, chaihuan jutcu punguta huichcarca. 47Jesuspaj aichata chaipi churajtaca, Magdalamanta Mariahuan, Josepaj mama Mariahuanmi ricurcacuna.
Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus
Matt. 27,1-2.11-14; Luk. 23,1-5; Joh. 18,28-38
1Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
2Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?”
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
3Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. 4Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” 5Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,15-26; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16
6Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 7På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.
8Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. 9„Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus. 10Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.
11Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.
12„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. 13„Korsfæst ham!” råbte de tilbage.
14„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?”
Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”
15Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
Matt. 27,27-31; Joh. 19,2-3
16Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 17De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. 18Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” 19Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. 20Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Matt. 27,32-44; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27
21En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.
22De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 23Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. 24Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.15,24 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19.
25Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. 26På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.
27Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.15,27 Nogle håndskrifter har et vers 28: Således blev skriftordet opfyldt: „Han blev regnet blandt forbrydere.” Muligvis indføjet fra Luk. 22,37.
29Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! 30Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”
31Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. 32Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”
Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.
Jesus dør
Matt. 27,45-56; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30
33Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 34Klokken tre råbte Jesus højt: „Eloi, Eloi! Lema sabaktani?” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”15,34 Sl. 22,2.
35Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 36En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.”
37Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede.
38I samme øjeblik blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.
39Da den romerske officer, der stod ved siden af korset, så alt det, der skete i forbindelse med Jesu død, udbrød han: „Den mand var virkelig en gudesøn!”15,39 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.
40Nogle kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses. 41De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, da han gik rundt i Galilæa. Desuden var der en del andre kvinder fra Galilæa, som var fulgt med til Jerusalem.
Jesus lægges i graven
Matt. 27,57-61; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42
42-43Alt det her skete om fredagen, dagen før sabbatten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig, opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. Josef var et anset medlem af det jødiske råd og en mand, som ventede, at Guds rige skulle komme. 44Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede skulle være død. Han tilkaldte den officer, som havde haft ansvar for korsfæstelsen, og spurgte ham, om det var rigtigt. 45Da officeren bekræftede det, fik Josef lov til at få Jesu lig udleveret. 46Først gik han hen og købte et hvidt lagen, hvorefter han fik taget Jesus ned fra korset og svøbt ind i lagenet. Derpå blev liget lagt i en gravhule, som var hugget ud i en klippe, og der blev rullet en stor sten for indgangen. 47Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, stod og så, hvor Jesus blev lagt.
