Jesusta huañuchingapaj japinatami yuyarishcacuna
(Mat 26:1-5; Luc 22:1-2; Juan 11:45-53)
1Pascuapi levadura illajlla tandata micuna fiesta punllapajca, ishqui punllacunallami illarca. Chaimantami pushaj curacunapish, Mandashcata yachachijcunapish Jesustaca, ima shinapish umashpalla japishpa huañuchinata mashcarcacuna. 2Chaimantami: «Cai fiesta punllacunapica ama japishunchijchu, gentecunaca imatapish ningallatajmari» ninacurcacunami.
3Jesusca, Betaniapimi leproso nishca Simonpaj huasipi, meźapi tiyacurca. Chaipi tiyacujpimi shuj huarmica, alabastro botellapi mishquiman ashnacuj, achca valij nardo shuti aceiteta apashpa shamurca. Paica alabastro botellata pʼaquishpami, chai aceitetaca Jesuspaj umapi tallirca. 4Chashna rurajpimi, maijancunaca, shungullapi huañurishpa, cashna ninacurca:
—¿Ima nishpataj mishquiman ashnacujtaca cashna yanga tallinchu, imamí? 5Chaitaca, quimsa patsaj yalli denariocunapi cʼatushpamari, huajchacunaman cunchijman carca— nishpami, chai huarmitaca rimarcacuna.
6Ashtahuanpish Jesusca, cashnami nirca:
—Saquichij, ama pʼiñachijchu. Ñucapajca allitamari ruran. 7Huajchacunaca mana illangachu, paicunapaj ima allita rurasha nishpaca, ruracunguichijllami. Ashtahuanpish Ñucataca, mana cancunahuan charicunguichijllachu. 8Cai huarmica, pai rurai tucushcatami rurashca. Ñucata pambanapajmari, Ñuca aichataca ñaupaman allichishca. 9Tucui cai pachapica, maipipish cai alli huillaita huillacushpaca, cai huarmi imata rurashcatapishmi huillangacuna. Chaita uyashpaca, “Allitamari rurashca” ningacunami, chaica chashnatajmari— nircami.
10Chai qʼuipami, chunga ishquipuramanta Judas Iscarioteca, Jesusta japichisha nishpa, pushaj curacunapajman rirca. 11Pai japichisha nijpitajcarinpish paicunaca, achcata cushicushpami, cullquita cushun nircacuna. Chaimantami Judasca, ima shina japichinallata yuyacurca.
Jesusca Pai huañushcata yuyachij micuitami callarichishca
(Mat 26:17-29; Luc 22:7-23; Juan 13:21-30; 1 Cor 11:23-26)
12Levadura illaj tandata micuna fiesta callari punllapica, malta ovejata Diosman cushpa huañuchishpami, Pascua micuita rurajcuna carca. Chaimantami yachacujcunaca:
—Pascua punllapi can micuchunca, ¿maipitaj allichigrichun ningui?— nishpa tapurcacuna.
13Shina nijpimi, Paipaj yachacujcunamanta ishquita cashna nishpa cacharca:
—Jerusalenman richij. Chaiman chayajpica, yacu puñuta aparishca shuj runami tupanga. Paita catishpa ringuichijlla. 14Chai runa mai huasiman yaicujpica, chai huasiyuj runataca: “Ñucanchij Yachachijca: ‘¿Mai ucupitaj Ñuca yachacujcunandij Pascua micuitaca micusha?’ ninmi” ninguichij. 15Chashna nijpica paica, altibajopimi ña allichishca jatun ucuta ricuchinga. Ñucanchij micunapajca chaipi allichicunguichijlla— nishpami cacharca.
16Cachashca yachacujcuna puebloman chayajpica, Jesús nishca shinallataj pajtajpimi, Pascua micuita chaipi allichircacuna.
17Ña tutayamucujpimi, chunga ishqui yachacujcunandij shamurcacuna. 18Ña meźapi micushpa tiyacushpami, Jesusca:
—Ñucahuan micucuj, cancunapurallataj shujmi Ñucata japichinga, chaica chashnatajmi— nircami.
19Chashna nijpica llaquirinacushpami, caishuj chaishuj:
—¿Ñucachu cani?— nijpica, caishujpish —¿Ñucachu cani?— nishpa huashan tapurcacuna.
20Chaimantami Jesusca, cashna nirca:
—Chunga ishquipuramanta shujca, Ñucahuan cai platollapitajmi tandata llutacun. Paimi Ñucata japichinga. 21Runa Aichayujca, Paimanta Quillcashcapi nishca shinallatajmi tucunga. Ashtahuanpish Runa Aichayujta japichij runaca, ¡ai, imachari tucunga! Chai runaca mana huacharishca cashpachari, alli canman carca— nircami.
22Micucushpami Jesusca tandata japishpa, Diosta pagui nishpaca, chaupishpa cushpaca:
—Japichij, caica Ñuca aichami— nirca.
23Shinallataj ubyanatapish japishpa, Diosta pagui nishpa cujpica, chaitapish tucuicunami ubyarcacuna. 24Chaita ubyacujpimi cashna nirca:
—Caica, achcacunata quishpichingapaj, ari ninacushca mushuj ruranamanta jichana Ñuca yahuarta ricuchijmi. 25Dios mandacujpi ubyana punllacama uvas vinotaca, cutinca mana ubyashachu. Chaica chashnatajmi— nircami.
26Salmocunata cantashca qʼuipami, Olivos urcuman llujshircacuna.
Jesusca Pedro Paita ‘Mana rijsinichu’ ninatami huillashca
(Mat 26:30-35; Luc 22:31-34; Juan 13:36-38)
27Chaipimi Jesusca, cashna nirca:
—Cunan tutaca, tucuicunami Ñucataca shitahuanguichij. Dios Quillcachishcapica: “Michijtaca chugrichishami, ovejacunaca caita chaitami ringacuna” nicunmi. 28Ashtahuanpish causarishca qʼuipaca, cancunapaj ñaupami Galileaman risha— nircami.
29Chashna nijpimi, Pedroca:
—Tucuicuna pʼiñarishpa saquijpipish, ñucatajca manataj saquishachu— nircami.
30Shina nijpi, Jesusca:
—Cancarin cunan tutallatajmi, gallo ishqui cutin cantanapajca, quimsa cutin Ñucataca, “Mana rijsinichu” ningui— nircami.
31Ashtahuan sinchiyarishpami, Pedroca:
—Quiquinhuan huañuna cashpapish, ñucatajca manataj chashna nishachu— nirca.
Pai chashna nijpica, caishujcunapish, tucuicunami chashnallataj nircacuna.
Getsemaní huertapimi Jesús Diosta mañashca
(Mat 26:36-46; Luc 22:39-46)
32Chai qʼuipami, Getsemaní huertaman chayamurcacuna. Chaipimi Jesusca, Paipaj yachacujcunataca: «Diosta Ñuca mañangacama, caillapi tiyacuichij» nircami.
33Shina nishpa Pedrota, Jacobota, Juantapish pushashpaca, achcata llaquirishpami chujchui callarirca. 34Chaimantami paicunataca: «Ñuca almaca llaquihuan huañucunmari. Caillapi chaparashpa shuyacuichij» nircami.
35Jesusca chaimanta ashallata rishpaca, pambacama cumurishpami, ‘Ñuca apana cai llaquitaca, ima shinamanta anchuchinguimanpishchari’ nishpa, Diosta cashna mañarca: 36«“¡Abba! Ñuca Yayito, Quiquinpajca tucui imapish jahuallami. Cai ubyanataca, Ñucamanta anchuchipai. Ñuca shina nijpipish, ama Ñuca munashca shinaca rurapaichu, Can munashca shina rurapailla”» nircami.
37Chai qʼuipa tigramushpaca, dormicujta japishpami, Pedrotaca cashna nirca: «Simón, ¿dormicunguillachu? ¿Manachu ashallatapish rijcharishca cai tucungui? 38Mana alli yuyaicuna ama japichun chaparaichij, mañaraichij. Cancunapaj espirituca mañanata yuyacunmari, ashtahuanpish aichapica shaicushcamari canguichij» nircami.
39Cutin mañanaman rishpaca, ñaupaman nishca shinallatajmi mañarca. 40Chaimanta tigramushpaca, cutinllatajmi dormicujta japirca. Dorminaihuan ñahuicunapish huichcaricujpimi, imata mana ni tucurcacuna. 41Caihuanca, ña quimsa cutin tigramushpaca, cashnami nirca: «Cancunatajca, dormicunguichij, samaricunguichijllami. Riquichij, ñamari Runa Aichayujtaca juchayujcunapaj maquipi churana pajtamushca. 42¡Jatarichij! ¡Jacuchij! ¡Ñucata japichij runaca, ñami chayamucun!» nircami.
Jesustaca Judasmi japichishca
(Mat 26:47-56; Luc 22:47-53; Juan 18:2-11)
43Jesús rimacujpirajmi, Judasca ña chayamurca. Paica, chunga ishquipuramanta shujmi carca. Paihuanca, achca runacunami espadacunahuan, caspicunahuan shamurcacuna. Paicunaca pushaj curacuna, Mandashcata yachachijcuna, cunaj yuyajcuna cachajpimi shamurcacuna. 44Jesusta japichijca: «Maijantami ñuca muchani, chaita ricuranguichij. Paitaca japishpa, alli charirashpa apanguichijlla» nishpami yachachishca carca.
45Ña chayamushpaca, Jesuspajman cʼuchuyashpami:
—Yachachij, Yachachij— nishpa mucharca.
46Chaita ricushpaca, huaicashpami japircacuna. 47Ashtahuanpish chaipi cajcunamanta shujca, espadata surcushcahuanmi, curacunata mandaj curapaj servijtaca, shuj rinrinta pʼitirca. 48Cutin Jesusca, cashnami nirca:
—¿Ñucataca shuhuata shinachu espadacunahuan, caspicunahuan japij shamunguichij? 49Illu Diospaj huasipica, punllantamari cancunataca yachachicurcani. Chaipica mana japircanguichijca. Ashtahuanpish Dios Quillcachishca pajtachunmi, chashnaca ruranguichij— nircami.
50Chashna nijpica tucui yachacujcuna, shitashcahuanmi miticushpa rircacuna. 51Shuj mosoca, linsohuan pillurishcallami, Jesusta caticushca carca. Paitapish japircacunami. 52Ashtahuanpish paica, pillurishca linsota shitashpami, lluchulla miticugrirca.
Tandanacushca mandajcunapajmanmi Jesusta apashcacuna
(Mat 26:57-68; Luc 22:54-55; Juan 18:12-14, 19-24)
53Jesustaca, curacunata mandajpajmanmi pushamurcacuna. Chaimanca, pushaj curacunapish, cunaj yuyajcunapish, Mandashcata yachachijcunapishmi tandanacurcacuna. 54Pedroca, huasha huashalla catishpami, curacunata mandaj curapaj huasi canllacama rirca. Chaipimi, huasita cuidajcunahuan tandalla ninapi cunushpa tiyacurca.
55Pushaj curacunapish, tucui tandanacushca mandajcunapish, Jesusta huañuchingapajmi, ima juchachina shinata pi ricushca uyashca cashpaca huillachun mashcarcacuna. Ashtahuanpish imata mana juchachi tucurcacunachu. 56Achcacuna llullashpalla Jesusta juchachishpapish, shujta shujtami nircacuna. 57Chaimantami shujcunaca, ñapish shayarishpa, cashna llullashpa juchachircacuna:
58—Ñucanchijca: “Diosta yuyaringapaj maquillahuan rurashca cai huasitaca urmachishami. Chaipaj randica, shujtajtami quimsa punllallapi shayachisha. Chaitaca, mana maquihuan rurashachu” nijtami uyarcanchij— nircacunami.
59Chashna huillashpapish, manataj shujlla yuyaiman chayarcacunachu. 60Chaimantami curacunata mandaj curaca, chaupipi shayarishcahuan Jesustaca:
—Canta cai tucuita juchachicujpipish, ¿manachu imata cutichingui?— nishpami tapurca.
61Ashtahuanpish Paica, imata mana nircachu. Curacunata mandajca cutinllatajmi:
—¿Canca, sumaj Diospaj Churi, Quishpichij Cristochu cangui?— nishpa tapurca.
62Chashna nijpimi Jesusca:
—Ñucaca, chaitajmi cani. Runa Aichayuj Ñucataca, Tucuita Rurai Tucuj Diospaj alli ladopi tiyacujtapish, jahua pachamanta pʼuyupi shamucujtapishmi ricunguichij— nircami.
63Shina nijpica, curacunata mandajca, paipaj quiquin churanata lliquishpami cashna nirca:
—Paita juchachishpa, pi shujtaj huillajcunataca, ña mana ninchijchu. 64Dios tucushpa chashna rimaricujtaca, cancunapaj rinrinhuantajmi uyashcanguichij. Cunanca, ¿imatataj yuyanguichij?— nircami.
Chashna nijpica tucuicunami: “¡Cai runaca huañunatajmi can!” nishpa juchachircacuna.
65Chaimantami maijancunaca, Jesusta ñahuipi chʼucashpa, linsohuan ñahuita huatashpa huajtarcacuna.
Chaimantaca:
—Huillaiari, ¿maijantaj huajtanchij?— nircacunami.
Huasita cuidajcunapish, ñahuipi huajtarcacunami.
Pedromi Jesustaca ‘Mana rijsinichu’ nishca
(Mat 26:69-75; Luc 22:56-62; Juan 18:15-18, 25-29)
66Pedro huasi canllapi cajpimi, curacunata mandaj curapaj servij huarmicunamanta shujca shamurca. 67Paica, Pedro cunucujta ricushpami, paipaj ñahuita chaparashpa:
—Canpish, Nazaretmanta Jesus-huanmari puricurcangui— nirca.
68Ashtahuanpish Pedroca:
—Pipishchari, mana rijsinichu. Imatapishchari nicungui, mana yachanichu— nircami.
Chashna nishpa huasi canlla punguman llujshijpica, galloca cantarcallami. 69Chai huarmillataj cutin ricushpaca:
—Cai runaca paicunapuratajmari— nishpami, chaipi cajcunaman huillai callarirca.
70Pedropish cutinllatajmi, ‘Mana rijsinichu’ nirca. Chai qʼuipallami, chaipi cajcunaca cutintaj Pedrotaca:
—Cashcatatajmari nicunchij, canpish paicunapuratajmari cangui. Rimaipish rijsinallamari, galileocuna shinallatajmari rimangui— nircacuna.
71Chaimantami Pedroca:
—Ñuca llullajpica, ima llaquipish japichunlla. ¡Chai runataca mana rijsinichu, pitapishchari nicunguichij, mana rijsinichu!— nircami.
72Pedro chashna nicujpica, galloca ñapish cati cuti cantarcallami. Chaipimi Pedroca: «Gallo cati cuti cantanapajca, quimsa cutinmi Ñucataca ‘Mana rijsinichu’ nihuangui» nishpa, Jesús nishcata yuyarirca. Chaita yuyarishpami, Pedroca huacacurca.
De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Matt. 26,1-5; Luk. 22,1-2
1Der var nu kun to dage til påskehøjtiden og den efterfølgende „usyrnede brøds fest”.14,1 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis om tirsdagen, hvor Jesus underviste i templet hele dagen og var sammen med disciplene på Olivenbjerget om aftenen. Ypperstepræsterne og de skriftlærde lurede stadig på en anledning til i al hemmelighed at få Jesus arresteret og dræbt. 2„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Matt. 26,6-13
3Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.14,3 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Det her skete sandsynligvis om onsdagen, dagen før påsken begyndte. Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved. 4Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: „Sikken et spild af kostbar olie. 5Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!” De skældte hende huden fuld, 6men Jesus afbrød dem: „Lad hende være i fred! Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 7De fattige har I jo altid iblandt jer, og dem kan I gøre godt imod, så tit I vil, men mig har I ikke altid. 8Hun har gjort sit til at forberede mig til begravelsen. 9Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Matt. 26,14-16; Luk. 22,3-6
10Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne for at forråde Jesus til dem. 11De blev glade, da de hørte det, og de lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde ham.
Forberedelsen til påskemåltidet
Matt. 26,17-19; Luk. 22,7-13
12På den første af påskefestens14,12 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage—den dag, hvor man slagtede lammene til påskemåltidet—spurgte disciplene Jesus: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?”
13Jesus sagde da til to af sine disciple. „Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, 14og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 15Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”
16De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Matt. 26,20-25; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
17Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv. 18Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!” 19Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig?”
20„Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. „Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig. 21Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
Jesus indstifter den nye pagt
Matt. 26,26-29; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
22Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: „Tag imod dette brød. Det er mit legeme.” 23Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf. 24Han sagde: „Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye14,24 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. Den nye pagt blev omtalt blandt andet i Jer. 31,31-34. pagt. 25Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Matt. 26,30-35; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
26Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,14,26 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
27Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I vil alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’14,27 Zak. 13,7. 28Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
29„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så gør jeg det ikke!” forsikrede Peter. 30Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
31„Aldrig i livet!” forsikrede Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Matt. 26,36-46; Luk. 22,39-46
32De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 33Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. 34„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”
35Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. 36„Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? 38Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. 40Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.
41Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. 42Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
43Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. 44Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”
45Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. 46I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. 47En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 48„Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. 49„Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”
50Derefter flygtede alle disciplene. 51Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.14,51 Da denne unge mand kun nævnes i Markusevangeliet, formoder man, at det faktisk var Johannes Markus. Hans familie havde et stort hus i Jerusalem, og muligvis var det der, Jesus spiste påskemåltidet. Hvis Judas først havde ført de bevæbnede mænd derhen i den formodning, at Jesus var der, kan Markus have fulgt efter dem. Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, 52viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Matt. 26,57-68; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
53Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. 54Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.
55Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 56Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.
57Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: 58„Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” 59Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.
60Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” 61Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”
62„Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” 63Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! 64Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”
De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.
65Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.
Peter nægter at kendes ved Jesus
Matt. 26,69-75; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
66Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi, 67fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: „Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”
68Peter benægtede det med det samme. „Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.
69Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: „Ham dér er en af dem.” 70Atter benægtede Peter det.
Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: „Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”
71Peter benægtede det igen og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”
72I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.
