Kvinnene som fulgte Jesus
1Etter dette ga Jesus seg ut på reise til forskjellige steder og byer i Galilea. Over alt fortalte han det glade budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk.8:1 På gresk: Evangelium om Guds rike. Med på reisen hadde han sine tolv nærmeste disipler, 2og noen kvinner som hadde blitt fri fra onde ånder og sykdommer. Disse kvinnene var: Maria Magdalena, som Jesus hadde satt fri fra sju onde ånder. 3Videre var det Johanna, som var kona til forvalteren Kusas hos kong Herodes, Susanna, og mange andre som støttet Jesus og disiplene med sine egne penger.
Bildet om bonden som sådde korn
4En dag da mye folk hadde kommet til Jesus fra de forskjellige byene, fortalte han dette bildet:
5”En bonde gikk ut på åkeren sin for å så. Da han sådde, falt noe av såkornet på veien langs åkeren. Folk trampet på det, og fuglene kom og spiste det opp. 6Noe korn falt på den harde og steinete bakken. Det begynte å gro raskt, men visnet ganske fort etter som det ikke var nok fuktighet i jorden. 7Noe falt blant tistlene. Etter som tistlene vokste opp samtidig, kvalte de kornplantene. 8Men det meste av kornet falt i den fruktbare jorden. Det vokste opp og ga 100 ganger så mye korn som den mengden som hadde blitt sådd.” Jesus ropte ut til folket: ”Lytt nøye og forsøk å forstå!”
Jesus forklarer bildet om såkornet
9Disiplene spurte Jesus hva dette bilde betydde.
10Han svarte: ”Dere har fått gaven til å forstå undervisningen min om hvordan Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk.8:10 På gresk: Lære å kjenne Guds rikes hemmeligheter. De andre får bare høre disse bildene, for at
’de skal se hva jeg gjør, men likevel ikke se,
og høre hva jeg sier, men likevel ikke forstå.’8:10 Se Jesaja 6:9-10.
11Dette er forklaringen på bildet: Sæden som bonden sår, er Guds budskap. 12Den harde veien, der noe av såkornet falt, ligner hjertet hos et menneske som hører budskapet, men ikke tar det på alvor. Snart kommer djevelen og tar bort såkornet fra hjertet og hindrer personen i å tro og bli frelst. 13Den harde steinete bakken ligner hjertet hos et menneske som hører budskapet og tar imot det med ekte glede, men ikke har dyp jord i seg slik at røttene kan utvikle seg. Denne personen vet at det han hørte er sant, og tror en tid, men så fort han blir utsatt for prøvelser, gir han opp troen. 14Jorden som var dekket av tistler, kan bli sammenlignet med en person som hører budskapet og tror på det, men som etter en tid lar det bli kvalt av livets bekymringer, eller av høy inntekt og stor nytelse, slik at budskapet slett ikke påvirker livsstilen.
15Men den fruktbare jorden ligner et menneske som hører budskapet og gjemmer det i et godt og ærlig hjerte. Gjennom langvarig utholdenhet lar mennesket budskapet få påvirke hele livet.
Bildet om lampen
16Når noen tenner en lampe, gjemmer de den ikke under en eske eller setter den under en benk. Tvert imot så setter de lampen høyt og fritt, slik at alle som kommer inn, kan se lyset. 17På samme måten skal alt som nå er skjult en dag bli ført fram i lyset og bli synlig for alle. 18Vær derfor nøye med hvordan dere hører og pass på at det budskap dere får høre, utvikler seg til handling. For den som forstår det jeg sier, skal med tiden forstå enda mer. Og den som ikke forstår, skal til slutt miste også den lille innsikten han trodde han hadde.”
Jesus ekte familie
19Mor til Jesus og brødrene hans kom en gang for å prate med ham, men de kunne ikke komme inn i huset der han underviste, etter som det var fullt av folk. 20Noen sa da til ham: ”Din mor og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.” 21Men han svarte: ”Min mor og søsknene mine, det er alle dem som hører Guds budskap og er lydige mot det.”
Jesus stiller stormen
22-23En dag sa Jesus til disiplene: ”Kom, så drar vi over til andre siden av sjøen.” De steg i båten og ga seg av sted. Under overfarten la Jesus seg ned i båten og sovnet.
Plutselig feide voldsomme stormkast ned fra høydedragene over sjøen. Båten begynte å bli fylt av vann, slik at de virkelig var ille ute. 24Da gikk disiplene fram og vekket ham og begynte å rope: ”Herre, Herre, vi synker!” Da Jesus våknet, ga han befaling om at vinden og bølgene skulle roe seg, og det ble blikk stille!
25Jesus spurte disiplene: ”Hvordan står det egentlig til med troen hos dere?”
Glade og forskrekket sa de til hverandre: ”Hvem er han, etter som til og med vinden og bølgene er lydige mot ham?”
Jesus setter fri en mann som er besatt av onde ånder
26Da de kom over til området rundt Gerasenerlandet8:26 Andre håndskrifter: Gedara eller Gergesa. Se Matteus sin fortelling om Jesus 8:28. Området var ikke jødisk., tvers over sjøen fra Galilea, la de til land. 27En mann fra byen der kom mot Jesus da han steg ut av båten. Han hadde lenge vært besatt av onde ånder og levde hjemløs og naken blant gravhulene.
28Så snart han fikk se Jesus, begynte han å skrike og kastet seg ned for ham og ropte høyt: ”Gå fra meg, Jesus, du som er den høyeste Guds sønn! Jeg ber deg, du må ikke plage meg!” 29For Jesus hadde nettopp gitt befaling om at den onde ånden skulle fare ut av mannen. Den onde ånden hadde hatt mannen i sin makt i lang tid. Familie og venner hadde forsøkt å binde ham med kjettinger, satte lenker på føttene og forsøkt å låse ham inne. Han hadde slitt seg løs fra alt og blitt drevet ut i ødemarken av den onde ånden.
30Jesus spurte nå: ”Hva heter du?” Mannen svarte: ”Legion8:30 Legion var en romersk arméavdeling på 6 000 mann.”, for han var besatt av mange onde ånder. 31Åndene ba Jesus om ikke å sende dem ned i avgrunnen8:31 Avgrunnen er det stedet der Gud forviser de onde åndene i ventetiden på dommens dag. Se Johannes’ åpenbaring 20..
32Samtidig som dette skjedde, gikk det en stor flokk griser og rotet etter mat på fjellet over sjøen. De onde åndene ba Jesus om å få fare inn i grisene, og Jesus tillot dem å gjøre det. 33Da forlot de onde åndene mannen og for inn i grisene. Hele griseflokken rutsjet utfor fjellskrenten og ned i sjøen og druknet.
34Da gjeterne som passet på grisene, så det som skjedde, sprang de først til den nærmeste byen og til flere byer i nærheten og fortalte alt sammen. 35-36Folket dro da ut for å finne ut hva som egentlig hadde skjedd. Da de kom der Jesus var, fikk de se mannen som hadde vært besatt, sitte helt rolig ved føttene til Jesus, påkledd og fullstendig normal. Skrekkslått hørte de øyenvitnene fortelle om hvordan den besatte mannen hadde blitt satt fri. 37Men det som skjedde, hadde skremt opp innbyggerne i Gerasenerlandet, og de ba at Jesus måtte forlate deres distrikt. Derfor steg han i båten og dro tilbake til den andre siden av sjøen igjen. 38Mannen som hadde vært besatt, ba om å få å følge med Jesus, men Jesus sendte ham fra seg og sa: 39”Gå tilbake til din familie og fortell hvilket mirakel Gud har gjort for deg.”
Da gikk mannen av sted og fortalte for alle i hele byen om det store miraklet som Jesus hadde gjort for ham.
Jesus helbreder en kvinne med blødninger og vekker opp en død jente
40Da Jesus kom tilbake, tok folket imot ham på stranden, for alle ventet på ham.
41En mann som het Jairus, kom fram og kastet seg ned for Jesus. Han var forstander for synagogen8:41 Synagogen er bygningen der jødene holder sine gudstjenester. på stedet, og nå ba han Jesus om å følge med ham hjem. 42Hans eneste barn, en jente på tolv år, holdt på å dø.
Jesus fulgte straks med Jairus, og på veien presset folket på fra alle kanter. 43I folkemassen var det en kvinne som hadde lidd av blødninger i tolv år og ikke var blitt frisk, til tross for at hun hadde brukt opp alt hun eide på legehjelp. 44Kvinnen nærmet seg nå Jesus bakfra og rørte ved dusken på kappen hans. Straks stanset blødningen!
45”Hvem rørte ved meg?” spurte Jesus. Da alle tidde, sa Peter: ”Mester, det er jo så mange som dytter og presser fra alle kanter.” 46Jesus sa til ham: ”Nei, det var noen som med vilje og vitende rørte ved meg, for jeg kjente at det gikk ut en kraft fra meg.”
47Da kvinnen forsto at Jesus hadde lagt merke til det hun gjorde, kom hun skjelvende fram og falt ned for ham.8:47 I følge den jødiske loven var en kvinne med blødninger uverdig for Gud, og alle som rørte ved henne eller klærne hennes, ble uverdige. De måtte etterpå gå gjennom spesielle seremonier for å bli renset. Se Tredje Mosebok 15:19-30. Hun fortalte hvorfor hun hadde rørt ved ham og at hun straks hadde blitt frisk.
48”Min datter”, sa han til henne, ”troen din har hjulpet deg. Gå i fred.”
49Mens Jesus fortsatt snakket med kvinnen, kom det en utsending fra hjemmet til Jairus og meldte til faren: ”Jenta di er død. Det er ingen vits i at du bryr Mesteren lenger.” 50Da Jesus hørte det som hadde skjedd, sa han til Jairus: ”Vær ikke redd! Bare tro, så skal hun bli bra igjen!”
51Da de kom fram til huset, lot ikke Jesus andre følge med inn enn Peter, Jakob, Johannes og faren og moren til den lille jenta. 52Innenfor var det fullt av mennesker som gråt og holdt klagesang over jenta. Jesus sa: ”Ikke gråt! Hun er ikke død, hun sover bare!”
53Da begynte folket å hånle mot Jesus, for de visste jo at hun var død. 54Jesus tok hånden hennes og sa høyt: ”Jente, stå opp!” 55Straks vendte livet tilbake i henne, og hun reiste seg opp! Jesus sa at de skulle gi henne noe å spise. 56Hennes foreldre ble overlykkelige, men Jesus forbød at de skulle fortelle til noen om det som hadde skjedd.
Kvinder, der følger med Jesus
1I den følgende tid fortsatte Jesus sin vandring. Han gik fra by til by og fra landsby til landsby for at forkynde Guds ord og fortælle de gode nyheder om Guds rige. De Tolv var med 2og desuden nogle kvinder, som han havde befriet fra onde ånder og helbredt for forskellige sygdomme. Blandt dem var Maria Magdalene, af hvem Jesus havde uddrevet syv dæmoner, 3Johanna, Susanna og flere andre, som af egne midler sørgede for mad til den lille flok. (Johanna var gift med Huza, der var hofchef hos Herodes.)
Billedet med jordbunden
Matt. 13,1-9; Mark. 4,1-9
4Folk fra alle byerne i nærheden opsøgte Jesus, og en dag, da en stor folkeskare var samlet, fortalte han følgende historie:
5„En landmand gik ud for at så korn på sin mark. Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, hvor det blev trådt ned, og fuglene kom og spiste det. 6Noget af kornet faldt på stengrund. Så snart planterne kom op, visnede de, for der var for lidt væde i jorden. 7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter. 8Men noget af kornet faldt i god jord og gav et udbytte på 100 gange så meget, som der var sået.” Da Jesus var færdig med historien, råbte han: „Lad dem høre, som har øre.”
Guds riges mysterier forklares kun for disciplene
Matt. 13,10-17; Mark. 4,10-12
9Disciplene kom bagefter hen og spurgte Jesus, hvad meningen bag historien var. 10Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men de andre må nøjes med at spekulere over billedtalen. Derved opfyldes ordet:
‚De ser, men fatter dog intet.
De hører, men forstår dog intet.’8,10 Es. 6,9 LXX.
Jesus forklarer billedet med jordbunden
Matt. 13,18-23; Mark. 4,13-20
11Lad mig forklare jer billedtalens betydning: Kornet, der blev sået, er et billede på Guds ord. 12Nogle mennesker er som vejen. De hører godt nok Guds ord, men Djævelen kommer og piller de ord væk, som blev sået i deres hjerter, for at de ikke skal komme til tro og få det evige liv. 13Nogle er som stengrunden. Når de hører Guds ord, tager de imod det med glæde. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når modgangen kommer, giver de op og falder fra. 14Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og jagten på materielle goder kvæler ordet, så der ingen frugt bliver. 15Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og gemmer det i et fint og godt hjerte. De holder ud gennem modgang, og derfor bærer det frugt i deres liv.”
Brug det lys, du har fået
Mark. 4,21-25
16Jesus fortsatte: „Ingen kunne finde på at tænde en lampe og stille den under en spand eller ind under sengen. Nej, man stiller en lampe højt og frit, så de, der kommer ind, får glæde af lyset. 17Det, som er skjult, vil komme frem, så man kan se det. Og det, som er hemmeligt, vil komme ud i lyset og blive kendt.
18Pas på, hvordan I bruger det, I hører. De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det, de troede, de havde.”
De, der gør Guds vilje, hører Jesus til
Matt. 12,46-50; Mark. 3,31-35
19Engang, da Jesu mor og brødre kom for at tale med ham, kunne de ikke komme ind i huset på grund af de mange mennesker. 20„Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig,” sagde man til ham. 21Jesus svarede: „Min mor og mine brødre—det er alle dem, der hører Guds ord og handler på det.”
Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig
Matt. 8,23-27; Mark. 4,35-41
22En dag gik Jesus sammen med disciplene om bord i en båd, og han sagde til dem: „Lad os sejle over til den anden side af søen.” 23De lagde da fra land, og mens de sejlede, faldt Jesus i søvn. Pludselig kom et voldsomt stormvejr hen over søen, og båden tog en masse vand ind, så de kom i livsfare. 24Disciplene gik hen og vækkede Jesus. „Mester, mester, vi drukner!” råbte de. Da rejste han sig og befalede stormen og bølgerne at lægge sig, og det blev blikstille. 25Derpå vendte han sig til disciplene og spurgte: „Hvor er jeres tro?”
Med ærefrygt og undren i stemmen sagde de til hinanden: „Hvem er den mand egentlig? Selv stormen og bølgerne adlyder ham!”
Jesus sætter en ikke-jøde fri fra dæmonernes magt
Matt. 8,28-34; Mark. 5,1-20
26De sejlede nu videre ind imod gadarenernes egn, som ligger over for Galilæa. 27Da Jesus steg i land, kom en mand fra landsbyen løbende hen imod ham. Han var besat af onde ånder, og i lang tid havde han flakket hjemløs om uden tøj på. Han holdt til i klippehulerne, hvor man begravede de døde. 28-29Han faldt nu på knæ foran Jesus, og Jesus befalede den onde ånd at fare ud af ham. Men han skreg op: „Lad mig være i fred, Jesus, du den højeste Guds Søn! Jeg beder dig om ikke at pine mig!” Mange gange havde ånden slæbt af sted med den stakkels mand. Man havde lænket ham med jernkæder på hænder og fødder og holdt ham bevogtet, men hver gang havde han revet sig løs og var af den onde ånd blevet drevet ud i ødemarken.
30„Hvad er dit navn?” spurgte Jesus.
„Legion!” råbte manden, for han var besat af en mængde dæmoner. 31De begyndte nu at bønfalde Jesus om ikke at jage dem ned i afgrundens mørke. 32Der gik en flok svin og rodede efter føde på toppen af en skrænt i nærheden, og dæmonerne bad om lov til at fare i svinene. I samme øjeblik Jesus gav dem lov, 33fór de ud af manden og ind i svinene, og hele svineflokken styrtede ned ad skrænten og ud i søen, hvor de druknede.
34Da svinehyrderne så det, flygtede de, og de fortalte om det i by og på land. 35Snart var en strøm af mennesker på vej ud for at se, hvad der var sket. Da de nåede derhen, fik de øje på manden, der havde været besat af onde ånder. Han sad nu roligt, påklædt og fuldstændig normal ved Jesu fødder. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. 36De, der havde set, hvordan den besatte var blevet reddet, forklarede, hvordan det var sket. 37Derefter bad alle folk der fra egnen Jesus om at forlade deres område, for de var bange for, hvad han ellers kunne finde på at gøre.
Jesus gik da op i båden for at sejle tilbage til Galilæa. 38Manden, der havde været besat af onde ånder, bad om at få lov til at følge med, men Jesus sagde: 39„Gå tilbage til din familie og fortæl, hvor stort et under, Gud har gjort for dig.” Manden gik da hjem og fortalte over hele byen om det forunderlige, Jesus havde gjort.
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde
Matt. 9,18-26; Mark. 5,21-43
40Da Jesus nåede tilbage over søen, tog folkeskaren imod ham med åbne arme, for de havde ventet ham med længsel. 41En synagogeforstander ved navn Jairus nærmede sig, knælede ned foran ham og bad ham følge med hjem, 42for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.
Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.
43Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp. 44Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.
45„Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.
Da ingen meldte sig, sagde Peter: „Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”
46„Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, „for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”
47Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.
48Jesus sagde da til hende: „Min ven, det er din tro, der har reddet8,48 Eller: „frelst” eller „helbredt”. Lægen Lukas bruger dog normalt andre ord, når der er fokus på fysisk helbredelse. dig! Fred være med dig!”
49Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: „Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.” 50Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: „Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”
51Da de nåede frem til huset, ville Jesus kun have Peter, Johannes, Jakob og den lille piges forældre med ind i det værelse, hvor hun lå. 52Huset var fyldt med grædende og jamrende mennesker. „Lad være med at græde,” sagde Jesus. „Hun er ikke død. Hun sover bare.” 53Men de lo overbærende, for de vidste godt, at hun var død. 54Jesus gik hen og tog pigen i hånden. „Stå op, lille pige!” kaldte han. 55Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op. Så sagde Jesus, at de skulle give hende noget at spise. 56Forældrene var ude af sig selv af undren, men Jesus sagde, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad der var sket.
