En romersk offiser viser sterk tro
1Da Jesus hadde sluttet å tale til folket, gikk han inn i byen Kapernaum.
2Der var det en romersk offiser som hadde en tjener han syntes svært godt om. Nå var tjeneren syk og lå for døden. 3Da offiseren fikk høre snakk om Jesus, sendte han noen av lederne blant jødene til ham for å be ham komme og helbrede tjeneren. 4De kom fram til Jesus og ba med iver at han måtte følge med og hjelpe mannen. ”Om noen fortjener din hjelp, så er det han”, sa de. 5”Han elsker vårt folk og har til og med bygget synagogen7:5 Synagogen er bygningen der jødene holder sine gudstjenester. til oss!”
6Da fulgte Jesus med. Før han kom fram til huset, sendte offiseren noen venner for å si til ham: ”Herre, stans der du er, jeg er ikke verdig til at du går inn i hjemmet mitt.7:6 I følge reglene de jødiske skriftlærde hadde, ville Jesus bli uverdig for Gud dersom han gikk inn til en som ikke var jøde, etter som den som ikke var jøde, selv var uverdig. Han måtte etterpå gå gjennom spesielle seremonier for å bli renset. 7Derfor våget jeg heller ikke selv å komme til deg. Men si bare et ord, så blir tjeneren min frisk. 8Jeg vet det, for jeg har selv overordnede offiserer som gir meg befaling. På den andre siden har jeg soldater som i rang er under meg igjen. Dersom jeg sier til en av dem: ’Gå’, så går han, og til en annen: ’Kom’, så kommer han. Og om jeg sier til tjenerne mine: ’Gjør dette, eller det der’, ja, så gjør de det.”
9Jesus ble forbauset og vendte seg mot folket som fulgte med ham og sa: ”Jeg forsikrer dere at ikke en gang blant Israels folk har jeg sett en så sterk tro.”
10Da offiseren sine venner kom tilbake til huset, så de at tjeneren var helt frisk.
Jesus vekker opp sønnen til enken fra døden
11Da Jesus og disiplene gikk inn i byen Nain, fulgte en stor mengde mennesker etter. 12De nærmet seg byporten og møtte et gravfølge. Den døde var eneste sønnen og moren hans var enke. Mange sørgende fra byen deltok med henne i følget.
13Da Herren Jesus så enken, ble han fylt av medfølelse og sa: ”Gråt ikke!” 14Så gikk han fram til båren og la hånden på den, og de som bar den stanset. ”Unge mann”, sa Jesus, ”reis deg opp!”
15Da satte den døde seg opp og begynte å snakke til dem som sto rundt båren. Jesus ga ham til hans mor.
16Folket ble helt forskrekket over det de hadde sett, og de hyllet Gud og sa: ”En stor profet har vist seg blant oss og har båret fram Guds budskap”, og: ”Gud har kommet for å hjelpe folket sitt”. 17Fortellingen om det Jesus hadde gjort, spredde seg over hele Judea og nådde til og med utenfor landets grenser.
Jesus svarer på spørsmål fra døperen Johannes
18Disiplene til døperen Johannes fikk snart høre snakk om alt det som Jesus gjorde. Da de fortalte det til Johannes, 19sendte han to av disiplene sine til Herren Jesus for å spørre: ”Er du virkelig den som Gud har lovet å sende oss, eller skal vi vente på en annen?”
20-22Da de to disiplene nådde fram til Jesus, holdt han akkurat på å helbrede folk fra sine sykdommer, lidelser og fra onde ånder. Han gjorde også at flere blinde kunne se igjen. Da utsendingene fra Johannes stilte sine spørsmål som Johannes ville ha svar på, sa Jesus: ”Gå tilbake til Johannes og fortell det dere har sett og hørt: At blinde begynner å se, lamme går, spedalske blir friske, døve hører, døde får liv igjen, og de fattige får høre det glade budskap.7:20-22 Jesus siterer Jesaja 29:18; 35:5-6 og 61:1. 23Si også til ham: ’Lykkelig er den som ikke tviler på meg.’ ”
24Da utsendingene fra Johannes hadde gått, begynte Jesus å tale til folket om Johannes. Han sa: ”Da dere gikk ut til ham i ødemarken, hva var det dere ville oppnå å se? Ville dere se en svak mann, lik et gresstrå som svaier hit og dit for vinden? 25Selvsagt ikke! Ville dere se en mann kledd i vakre klær? Nei, menn som går omkring i kostbare klær og lever i luksus finner vi i palassene. 26Ville dere kanskje se en profet som bar fram Guds budskap? Ja, jeg sier dere at Johannes er mer enn en profet. 27Han er den som Gud omtaler i Skriften7:27 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. når han sier:
’Lytt! Jeg sender min budbærer foran deg,
og han skal forberede veien for deg.’7:27 Se Malaki 3:1.
28Jeg forsikrer dere at døperen Johannes har betydd mer enn noe annet menneske. Likevel kommer den minst betydningsfulle blant dem som får være Guds eget folk7:28 På gresk: Den minste i Guds rike., til å bety mer enn det Johannes gjorde her på jorden.
29Alle som hørte Johannes tale, var enige om at det Gud forlangte av dem var riktig, og de lot seg døpe av Johannes. Ja, til og med tollerne7:29 Tollerne var jøder som arbeidet med å kreve inn skatt til romerne, og de var foraktet av alle. ble døpt. 30Men fariseerne7:30 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. og de skriftlærde7:30 De skriftlærde, eller lovlærerne, var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. forkastet Guds plan og nektet å la Johannes døpe dem.
31Ja, hva skal jeg si om denne slekten som ikke vil tro?” fortsatte Jesus. ”Hva skal jeg sammenligne den med? 32De er som barn som leker på torget og roper til hverandre:
’Vi spilte bryllupsmelodier for dere, men dere ville ikke danse.
Vi spilte sørgemusikk for dere,
men dere ville ikke gråte.’
33På samme måte reagerer dere når det gjelder døperen Johannes og meg. Johannes drikker ikke vin og spiser ikke brød, og da sier dere: ’Han er besatt av en ond Ånd.’ 34Men jeg, Menneskesønnen7:34 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., spiser og drikker, og da beskylder dere meg for å fråtse i mat, drikke og leve sammen med de verste syndere! 35Men den som er klok, innser at Gud i sin visdom alltid har rett.7:35 Gud hadde i sin visdom sendt både Johannes og Jesus, men deres oppgaver var forskjellige.”
En prostituert salver føttene til Jesus
36En av fariseerne7:36 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene., som het Simon, innbød Jesus hjem til seg. Jesus takket ja til innbydelsen. Da de hadde slått seg ned for å spise, 37fikk en prostituert høre at han var der. Hun gikk da dit med en flaske aromatisk olje. 38Da hun kom inn i huset, stilte hun seg ved føttene til Jesus.7:38 I denne kulturen lå de ved bordet og spiste. Hun gråt til føttene var våte av tårene, så tørket hun føttene hans med håret sitt, kysset dem og salvet dem med olje.
39Da verten, som var fariseer, så det som skjedde, tenkte han med seg selv: ”Dersom Jesus virkelig hadde vært en profet, da hadde han med Guds hjelp forstått hva slags kvinne dette er. Han ville ha avslørt at hun er en prostituert.”
40Jesus visste hva han tenkte og sa: ”Simon, jeg har noe å si til deg.” Simon svarte: ”Si det, Mester.”
41Jesus fortalte da et bilde: ”En mann lånte ut penger til to personer. Den ene fikk et større beløp som utgjorde mer enn en vanlig års lønn. Den andre lånte bare en månedslønn.7:41 På gresk: 500 denarer respektive 50 denarer. En denar tilsvarte en daglønn. 42Ingen av dem kunne betale tilbake, så han gikk med på å avskrive gjelden.”
Jesus spurte Simon: ”Hvem av de to tror du vil elske ham mest etter dette?”
43”Jeg antar at det var han som skyldte ham mest”, svarte Simon. ”Ja, det er helt riktig”, sa Jesus.
44Så vendte Jesus seg mot kvinnen og sa til Simon: ”Ser du denne kvinnen som står her? Da jeg kom inn i huset ditt, brydde du deg ikke om å gi meg vann slik at jeg kunne vaske støvet av føttene mine, men hun har vasket føttene mine med tårene og tørket dem med håret sitt. 45Du ga meg ikke noe velkomstkyss da jeg kom, men hun har kysst føttene mine uten å holde opp helt siden hun kom inn. 46Du salvet ikke hodet mitt med olje som vertskapet bruker å gjøre, men hun har salvet føttene mine med aromatisk olje. 47Simon, min venn, alle syndene hennes er tilgitt. Det er derfor hun viser så stor kjærlighet. Men den som har fått lite tilgitt, viser lite kjærlighet.”
48Jesus til kvinnen: ”Jeg tilgir deg syndene dine.”
49Da sa mennene rundt bordet til hverandre: ”Hvem er denne mannen, som til og med tilgir synder?”
50Jesus sa til kvinnen: ”Din tro har hjulpet deg. Gå i fred.”
En romersk officers tro
Matt. 8,5-13
1Da Jesus var færdig med at tale til folkeskaren, gik han ind til Kapernaum. 2Her boede en romersk officer, der havde en tjener, som var syg og døden nær. Det var en tjener, han satte stor pris på. 3Officeren havde hørt om Jesus og sendte nogle af lederne fra den jødiske menighed hen for at bede ham komme og helbrede hans tjener. 4De bad indtrængende Jesus om at komme. „Hvis nogen fortjener hjælp, så er det ham,” sagde de, 5„for han elsker vores folk og har bygget en synagoge til os.” 6Jesus og hans ledsagere gik derfor med dem.
Men da de nærmede sig huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige: „Herre, gør dig ikke så megen ulejlighed. Jeg er jo ikke værdig til, at du skulle komme ind i mit hus. 7Jeg føler mig heller ikke værdig til at komme ud til dig. Men du kan blot udstede en befaling og på den måde gøre min tjener rask. 8Jeg er jo en mand, som selv står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Jeg behøver bare at sige: ‚Gå!’ så går de, eller: ‚Kom!’ så kommer de. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”
9Jesus var forbløffet over de ord, og han vendte sig til dem, der fulgtes med ham, og sagde: „Det siger jeg jer: Ikke engang blandt Israels folk har jeg mødt så stor en tro.”
10Da officerens venner kom tilbage til huset, fandt de tjeneren fuldstændig rask.
Jesus opvækker enkens søn i Nain
11Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. 12Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. 13Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. „Græd ikke!” sagde han. 14Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. „Unge mand,” sagde han, „rejs dig op!” 15Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor. 16Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. „En stor profet er midt iblandt os,” sagde de. „Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.”
17Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.
Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias
Matt. 11,2-6
18-19Johannes Døbers disciple fik snart at høre om alt det, Jesus gjorde, og de fortalte det til Johannes, der sad i fængsel. Han sendte så to af dem til Jesus med et spørgsmål: „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”
20-21Da de to udsendinge kom til Jesus, fandt de ham i færd med at helbrede mange syge og uddrive de onde ånder. Selv mange blinde fik deres syn. Da de kom frem med Johannes’ spørgsmål, 22svarede han: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, der erkender deres behov for hjælp. 23Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
Jesus taler om Johannes som profet
Matt. 11,7-11
24Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I da? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel? 25En mand klædt på som fyrste? Nej, de der bærer fornemme klæder og lever i rigdom og pragt, finder man i kongelige paladser. 26Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 27For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:
‚Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.’7,27 Mal. 3,1a.
28Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham. 29Alle de, som hørte Johannes’ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannes’ dåb.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand
Matt. 11,12-19
30Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe. 31Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?7,31 Altså de lige omtalte farisæere og skriftlærde, som nægtede at tage imod Johannes’ budskab. 32Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’
33Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden god mad og vin, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’ 34Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ 35Nuvel, Guds visdom erfares af alle, som søger den.”
Den største tilgivelse frembringer den største kærlighed
36En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem. 37En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie. 38Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder7,38 Når man holdt måltid i de finere huse, lå man på siden på bløde hynder med bare fødder. Derfor var det let for kvinden at knæle ved hans fødder. og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem. 39Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: „Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.”
40„Simon,” sagde Jesus, „jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”
„Hvad er det, mester?” spurgte farisæeren.
41„Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer,7,41 En denar var datidens almindeligste sølvmønt med en værdi svarende til en landarbejders dagløn. mens den anden kun skyldte 50. 42Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?”
43„Mon ikke det var den, som fik eftergivet mest?” svarede Simon.
„Jo, du har ret,” svarede Jesus.
44Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: „Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder. 46Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder. 47Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet. Det kan du se ud fra den store kærlighed, hun viser. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.”
48Derefter sagde Jesus til kvinden: „Dine synder er tilgivet!”
49Der blev uro omkring bordet. „Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?” sagde de andre gæster til hinanden.
50Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: „Det er din tro, der har frelst7,50 Eller: „reddet”. Når synder bliver tilgivet, er der fokus på den åndelige frelse. dig. Du kan gå nu—med fred i hjertet!”
