Job 37 – HTB & BPH

Het Boek

Job 37:1-24

Elihu wijst op Gods wonderen

1Vervolg van het betoog van Elihu:

‘Daarom ben ik vervuld van ontzag.

2Luister goed naar de donder van zijn stem.

3Hij rolt langs de hemel en de bliksemschichten schieten naar alle kanten van de aarde.

4Zij worden gevolgd door het onophoudelijke dreunen van de donder, de ontzagwekkende stem van zijn majesteit.

5Zijn stem klinkt op een geweldige manier door in de donder. Wij kunnen de omvang van zijn macht niet bevatten.

6Want Hij geeft sneeuw en regen opdracht om op de aarde te vallen.

7Dan ligt al het menselijke werk stil, zodat men overal zijn macht kan zien.

8De wilde dieren verbergen zich tussen de rotsen of in hun holen.

9De storm komt op vanuit het zuiden en vanuit het noorden komt de kou.

10God blaast over de rivieren en zelfs de grootste wateroppervlaktes bevriezen.

11Hij laadt de wolken met waterdamp en uit diezelfde wolken komt zijn bliksem.

12Hij stuurt de bliksemschichten met zijn hand en overal op aarde doen zij wat Hij beveelt.

13Hij stuurt de wolken als straf of—in zijn liefdevolle goedheid—als bemoediging voor de mensen.

14Luister, Job, sta stil en kijk naar de machtige wonderen van God!

15Weet u hoe God de wolken in de hand houdt en hoe Hij de bliksem daaruit tevoorschijn laat schieten?

16Begrijpt u hoe de wolken zo volmaakt kunnen zweven? Het is het wonderlijke werk van de Alwetende.

17Weet u waarom u het warm krijgt wanneer de wind uit het zuiden komt en het zulk rustig weer is?

18Kunt u zoals Hij de hemelkoepel maken, die zo hard is als een gegoten spiegel?

19-20 Als u denkt dat u zoveel weet, leer ons dan hoe wij tot God kunnen naderen. Want wij kunnen daar niet achter komen! Zouden wij Hem zo kunnen mededelen dat ik Hem wil spreken? Wil een mens levend worden opgeslokt?

21Want net zo min als wij in de zon kunnen kijken wanneer de wind alle wolken uit de lucht heeft weggedreven,

22zo min kunnen wij het oog richten op de ontzagwekkende majesteit van God, als Hij Zich vanuit de hemel over ons uitstort, gehuld in zijn duizelingwekkende pracht.

23Wij kunnen ons geen voorstelling maken van de macht van de Almachtige. Hij is zo rechtvaardig en goed dat Hij niemand zal onderdrukken.

24Geen wonder dat mensen overal ter wereld ontzag voor Hem hebben! Want zelfs de meest wijze man ter aarde maakt totaal geen indruk op Hem!’

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 37:1-24

Guds uendelige storhed

1Det får mit hjerte til at banke voldsomt,

det hopper næsten helt op i halsen.

2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,

når hans tordenrøst ruller hen over os.

3Lynene glimter hen over himlen

og rækker helt til jordens ende.

4Derefter kommer tordenskraldet,

hans majestætiske, tordnende røst.

Han sparer ikke på lynene,

når han lader sin røst høre.

5Guds storslåede stemme høres i bulderet,

han gør store og ufattelige ting.

6Han befaler sneen at falde på jorden

og sender regnskyl i tykke tove.

7Folk må standse op midt i deres arbejde

og anerkende Guds vældige magt.

8Dyrene søger i skjul,

de bliver i deres huler.

9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus

og kommer med kulde fra nord.

10Gud ånder på vandet,

så overfladen fryser til is.

11Han fylder skyerne med vand,

og fra dem udspringer hans lyn.

12Skyerne farer frem og tilbage,

de bevæger sig efter hans vilje.

De udfører hans befalinger

ud over den vide jord,

13hvad enten lynet kommer for at straffe,

eller regnen kommer for at velsigne.

14Tænk dig om et øjeblik, Job,

læg mærke til Guds forunderlige gerninger.

15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,

hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?

16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?

Det er den Almægtiges underværker.

17Du, som lider under den brændende sol,

når søndenvinden bringer en hedebølge,

18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,

så den skinner som et spejl af blankt metal?

19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,

for vi andre ved jo ingenting!

20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?

Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?

21Når vinden har blæst skyerne væk,

og solen kommer frem i al sin skarphed,

kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.

22Mod nord kan man se et gyldent skær,

men Guds herlighed er langt mere strålende.

23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,

for hans magt er uendelig.

Hans godhed er uden grænser,

og han kan umuligt være uretfærdig.

24Derfor har mennesker ærefrygt for ham,

men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”