Wala sing Pulos ang Kasugtanan sang Juda sa Egipto
1Nagsiling ang Ginoo, “Kaluluoy ang akon mga anak nga mga rebelde. Nagahimo sila sang mga plano nga indi halin sa akon. Nagahimo sila sang kasugtanan nga wala ko ginatuguti. Gani nagadugang pa gid ang ila sala. 2Nagkadto sila sa Egipto agod magpangayo sang proteksyon sa hari, nga wala man lang sila nagpamangkot sa akon. 3Pero mahuy-an lang sila sa ila pagpangayo sang proteksyon sa hari sang Egipto. 4Kay bisan nagagahom ang hari sang Egipto hasta sa Zoan kag Hanes, 5mahuy-an lang ang Juda tungod nga ang katawhan sang Egipto wala gid sing may ibulig sa ila kundi nagadala lang sang kahuy-anan.”
6Amo ini ang mensahi sang Dios parte sa mga sapat sa Negev: Ginlatas sang mga taga-Juda ang kamingawan nga mabudlay agihan, nga may mga leon, kag dalitan nga mga man-og, nga ang iban daw nagalupad. Ginakarga nila ang ila mga manggad sa mga asno kag mga kamelyo agod iregalo sa nasyon nga indi man lang makabulig sa ila. 7Ini nga nasyon amo ang Egipto, nga ang iya bulig wala sing pulos. Gani ginatawag ko ini nga “Dragon30:7 Dragon: sa Hebreo, Rahab. nga Nagaluko.”
8Nagsiling ang Ginoo sa akon, “Dali, isulat sa libro ang akon akusasyon kontra sa mga Israelinhon agod permanente ini nga magapamatuod sa palaabuton nga panahon kon ano kalaot sa ila. 9Kay mga rebelde sila, mga butigon, kag indi nila gusto nga magpamati sa akon mga ginatudlo. 10Nagasiling sila sa mga propeta, ‘Indi na ninyo kami pagsugiri sang mga ginpahayag sang Dios sa inyo. Indi na ninyo kami pagsugiri sang husto. Sugiri kami sang mga butang nga makapalipay sa amon kag mga palanan-awon nga indi matabo. 11Halin kamo sa amon alagyan; indi ninyo kami paglambayi. Indi na kami pagsugiri parte sa Balaan nga Dios sang Israel.’ ”
12Gani nagasiling ang Balaan nga Dios sang Israel, “Tungod nga ginsikway ninyo ang akon mensahi kag nagsalig sa pagpamigos kag pagpangdaya, 13malaglag kamo gilayon. Ang inyo sala pareho sa litik nga makaparumpag gulpi sa mataas nga pader. 14Madugmok kamo pareho sa kolon, nga tungod sa puwerte nga pagkadugmok wala gid sing bahin nga mabutangan sang baga ukon magamit para isandok sang tubig.”
15Nagasiling pa gid ang Ginoong Dios, ang Balaan nga Dios sang Israel, “Magbalik kamo sa akon kag magkalma kay luwason ko kamo. Magpakalinong kamo kag magsalig sa akon kay pabaskugon ko kamo. Pero indi ninyo gusto himuon ini. 16Nagsiling kamo, ‘Magapalagyo kami sa amon mga kaaway paagi sa madasig nga mga kabayo.’ Huo, magapalagyo kamo, pero mas madasig pa gid ang magalagas sa inyo. 17Ang isa lang sa ila makapatal-as sa isa ka libo ninyo nga mga soldado. Kag ang lima sa ila makapatal-as sa inyo tanan. Mangin pareho kamo sa tukon sang bandera nga nagaisahanon sa putokputokan sang bukid.”
18Pero nagahulat ang Ginoo nga magpalapit kamo sa iya agod kaluoyan niya kamo. Handa siya nga ipakita ang iya pagkabalaka sa inyo. Kay ang Ginoo matarong nga Dios, kag bulahan ang tanan nga nagasalig sa iya.
19Kamo nga katawhan sang Zion, nga mga pumuluyo sang Jerusalem, indi na kamo maghibi liwat! Kaluoyan gid kamo sang Ginoo, kon magpangayo kamo sang bulig sa iya. Kon mabatian niya ang inyo pangamuyo, sabton niya kamo. 20Bisan ginhatagan kamo sang Ginoo sang kasakit kag kabudlayan nga daw inyo kalan-on kag ilimnon, siya nga inyo manunudlo indi na magpanago sa inyo. Makita ninyo siya 21kag mabatian ninyo ang iya tingog nga nagatuytoy sa inyo sa husto nga dalan, bisan diin pa kamo. 22Kahigkuan ninyo ang inyo mga dios-dios, nga nahaklapan sang pilak kag bulawan. Ihaboy ninyo ini nga daw mahigko nga panapton kag magsiling, “Indi ko gusto nga makita pa kamo!” 23Hatagan kamo sang Ginoo sang ulan sa tion sang tigtalanom, kag magabugana ang inyo patubas. Sa sina nga tion, magahalab ang inyo mga sapat sa malapad nga mga palahalban. 24Ang inyo mga baka kag mga asno nga ginaarado magahalab sang manami nga kumpay. 25Sa sina nga tion nga pamatyon ang inyo mga kaaway kag panggub-on ang ila mga tore, magailig ang tubig halin sa tagsa ka mataas nga bukid. 26Magasanag ang bulan pareho sang adlaw, kag ang adlaw naman magasanag sing pito ka pilo, pareho sang sanag sa pito ka adlaw nga gintingob sa isa lang ka adlaw. Matabo ini sa tion nga bulngon kag ayuhon sang Ginoo ang pilas nga ginhatag niya sa inyo nga iya katawhan.
27Pamati! Nagaabot ang Ginoo halin sa malayo nga puwerte ang iya kaakig kag nalikupan siya sang aso. Ang iya mga pulong nga may kaakig daw sa nagadabadaba nga kalayo. 28Ang iya ginhawa daw sa baha nga nagalab-ot sa liog. Ginalaglag niya ang mga nasyon nga daw ginaayag nga trigo. Pareho sila sa sapat nga ginbusalan kag gin-guyod. 29Pero kamo nga katawhan sang Dios magakanta pareho sang ginahimo ninyo sa gab-i nga nagasaulog kamo sang piesta sa pagpadungog sa Ginoo. Magakalipay kamo pareho sang mga tawo nga nagamartsa sa tunog sang plawta samtang nagapakadto sila sa Bukid sang Ginoo sa pagsimba sa iya nga amo ang palalipdan nga bato sang Israel. 30Ipabati sang Ginoo ang iya nagadaguhob nga tingog, kag ipakita niya ang iya kamot nga handa na nga magsilot sa sobra nga kaakig. Pagaupdan ini sang nagadabadaba nga kalayo, hinali nga pagbukbok sang ulan, daguob kag pangilat, kag pag-ulan sang yelo nga daw mga bato. 31Sigurado nga mahadlukan ang mga taga-Asiria kon mabatian nila ang tingog sang Ginoo. Silutan niya sila sing puwerte gid. 32Salakayon niya sila sa inaway. Kag sa kada hampak sang Ginoo sa ila, dungan ini sa tunog sang tamborin kag arpa. 33Dugay na nga napreparar ang lugar nga pagasunugan para sa hari sang Asiria. Malapad kag madalom ini nga lugar, kag natangkas na sing mataas ang mga gatong. Ang ginhawa sang Ginoo nga daw sa nagadabadaba nga asupre amo ang magapadabdab sa mga gatong.
Domsprofeti over et oprørsk folk
1Ve jer, mine børn, siger Herren, for I har gjort oprør imod mig! I lægger planer, men det er ikke mine planer. I beder om hjælp fra andre nationer, men ikke fra min Ånd. Jeres synderegister bliver større og større. 2I stedet for at spørge mig til råds har I indgået forbund med Egypten og bedt Farao om hjælp og beskyttelse. 3Men at sætte sin lid til Farao fører kun til skuffelse og ydmygelse for jer. 4Skønt han har guvernører i Zoan, og hans herredømme strækker sig helt til Hanes,30,4 Zoan var en storby i den nordlige del af Egypten (Es. 19,11). Måske var Hanes en by mod syd eller en anden storby. I alle tilfælde er det udtryk for Faraos verdslige magt. 5vil I komme til at fortryde det, for han kan ikke hjælpe jer.
6Et budskab om lastdyrene på vej gennem Negev:
Jeg ser en karavane, der langsomt bevæger sig af sted gennem ørkenlandet til Egypten. De har æsler og kameler læsset med kostbarheder til betaling for egypternes hjælp. Det er en farefuld færd, for ørkenen er fuld af løver, der ligger på lur, hugorme og hurtige giftslanger. Og så er det til ingen nytte, for egypterne vil ikke hjælpe jer. 7Egyptens løfter er tomme løfter. Derfor kalder jeg landet „Den harmløse drage”.
8Skriv budskabet ned, så det kan bevares som et evigt vidnesbyrd om mit folks oprørskhed. 9De er som stædige børn, der ikke vil høre, hvad Herren siger. 10-11Til mine profeter siger de: „Ti stille! Vi vil ikke høre på jer.” Eller de siger: „Lad være med at sige os den ubehagelige sandhed. Vi vil hellere høre noget rart, selvom det måske ikke passer. Tag ikke livet så tungt. Vi har fået nok af al den snak om Israels hellige Gud.”
12Hertil svarer Israels hellige Gud: Fordi I forkaster mit ord og i stedet sætter jeres lid til løgn og bedrag, 13skal jeres synd være som en voksende revne i en knejsende mur. Revnen bliver større og større, indtil muren pludselig styrter i grus. 14I vil blive knust som en lerkrukke og slået i tusinde stykker. Ikke et eneste skår vil være stort nok til, at man kan bruge det til at hente gløder fra ildstedet eller en sjat vand fra et vandreservoir. 15For Gud Herren, Israels hellige Gud, har sagt: Kun ved at vende jer til mig og søge min hjælp kan I blive reddet. I får styrke ved at være stille og stole på mig. Men det vil I ikke. 16I siger: „Vi har brug for hurtige heste.” Ja, I får brug for at flygte i fuld fart fra jeres fjender. 17En enkelt fjendtlig rytter vil jage 1000 af jer på flugt. Fem af dem er nok til at slå jer alle på flugt. En rest bliver tilbage som et enligt banner på en bakketop.
Guds barmhjertighed—folkets redning
18Men Herren længes efter at være nådig og barmhjertig imod jer. Han er en god Gud, og han velsigner dem, der søger hjælp hos ham.
19Mit folk i Jerusalem, hold op med at græde, for Herren er barmhjertig. Han vil høre dig, hvis du beder om hans hjælp. Han vil svare dig, så snart du råber til ham. 20Selv når han sender dig modgang og bitter lidelse, er han med dig for at vejlede dig. Med dine egne øjne skal du se dine vejledere.30,20 Eller: „din Vejleder”. Enten er der tale om Gud selv eller profeterne/præsterne, der vejleder på Guds vegne. 21Når du er ved at komme på afveje og fare vild, skal du høre en stemme bag dig sige: „Her er den vej, du skal følge.” 22Da vil du ødelægge alle dine forsølvede afguder og forgyldte gudestatuetter. Du vil kaste dem bort som affald. „Ud med dem!” vil du sige.
23Da vil Gud velsigne det, du har sået, med masser af regn. Afgrøden vil vokse godt, og høstudbyttet blive stort. Dit kvæg får vidtstrakte græsgange. 24Okser og æsler, som arbejder for dig, får det fineste og bedste foder. 25Den dag Gud griber ind og besejrer dine fjender, vil han sende dig strømme af vand fra hvert bjerg og bakkedrag. 26Månen vil skinne som solen, og solen vil skinne syv30,26 Tallet syv er ofte som her ikke ment bogstaveligt, men står symbolsk for det fuldkomne og perfekte. gange stærkere end før, som syv dages dagslys på én gang. Sådan vil det gå, når Herren helbreder sit forslåede folk og heler de sår, han gav dem.
Dom over Assyrien
27Se, Herren kommer langvejsfra. Hans vrede er som en vældig brand, indhyllet i et tykt røgtæppe. Han fråder af raseri, hans ord fortærer som ild. 28Hans vrede vælder frem som en flodbølge, der fejer alt og alle bort foran sig. Han ryster folkeslagene i ødelæggelsens si, lægger bidsel i deres mund og fører dem bort til dom.
29Men Guds folk skal synge af glæde som om aftenen, når en højtid begynder. Hans folk skal glæde sig af hjertet, som når fløjtespilleren leder pilgrimstoget op til Herrens bjerg i Jerusalem, til Israels klippe. 30Herren vil lade sin vældige røst lyde. Han knuser fjenderne med sin stærke arm og udgyder sin vrede over dem med voldsomme lyn, med torden, skybrud og store hagl. 31Herrens straf skal ramme assyrerne. Han slår dem med sin vredes stok. 32Med de stokkeslag, der falder på assyrerne, slår Herren takt til sit folks frydesang, der ledsages af tamburiner og harpeklang. 33Ligbålet står parat til Assyriens konge. Det er højt og bredt, og der er masser af brændsel. Herrens åndepust er som et vulkanudbrud, der sætter det hele i brand.
