Ang Pulong Sang Dios

Jeremias 1:1-19

1Amo ini ang mga mensahi ni Jeremias nga anak ni Hilkia. Si Hilkia isa sa mga pari sa Anatot nga ara sa duta ni Benjamin. 2Ginhatagan sang Ginoo sang mensahi si Jeremias sang ika-13 nga tuig sang paghari ni Josia sa Juda. Ining si Josia anak ni Amon. 3Padayon nga ginhatagan sang Ginoo sang mensahi si Jeremias hasta sang panahon sang paghari ni Jehoyakim nga anak ni Josia, hasta pa gid sang ika-11 nga tuig sang paghari ni Zedekia nga anak man ni Josia. Sang ikalima nga bulan sang sini nga tuig ginbihag ang katawhan sang Jerusalem.

Ang Pagtawag kay Jeremias

4Nagsiling ang Ginoo sa akon, 5“Sa wala ko pa ikaw maporma sa tiyan sang imo iloy ginpili1:5 ginpili: ukon, kilala. ko na ikaw. Sa wala ka pa matawo, ginseparar ko na ikaw. Ginpili ko ikaw bilang isa ka propeta sa mga nasyon.”

6Nagsabat ako, “O Ginoong Dios, indi ako maayo maghambal; bataon pa ako.” 7Pero nagsiling ang Ginoo sa akon, “Indi ka maghambal nga bataon ka pa. Kinahanglan nga maglakat ka bisan diin ko ikaw ipadala, kag maghambal ka sang bisan ano nga ipahambal ko sa imo. 8Indi ka magkahadlok sa mga tawo kay kaupod mo ako kag buligan ko ikaw. Ako, ang Ginoo, ang nagasiling sini.”

9Dayon gintandog sang Ginoo ang akon baba kag nagsiling, “Ginahatag ko sa imo subong ang akon mga pulong nga imo igahambal. 10Ginpili ko ikaw subong nga adlaw sa paghambal nga may awtoridad sa mga nasyon kag mga ginharian. Hambalan mo sila nga ang iban sa ila malaglag gid, kag ang iban sa ila magabangon kag magatindog liwat.”

11Dayon nagsiling ang Ginoo sa akon, “Jeremias, ano bala ang nakita mo?” Nagsabat ako, “Sanga sang kahoy nga almendro.” 12Nagsiling ang Ginoo, “Husto ang imo nakita, kag nagakahulugan ina nga nagabantay1:12 nagabantay: Ang Hebreo sini daw pareho sa pulong nga almendro. ako nga ang akon pulong matuman.” 13Nagpamangkot liwat ang Ginoo sa akon, “Ano pa ang nakita mo?” Nagsabat ako, “Isa ka kolon nga nagabukal, kag daw sa maula ini halin sa aminhan.” 14Dayon nagsiling ang Ginoo sa akon, “Tama, kay halin sa aminhan may katalagman nga magaabot sa tanan nga nagaestar sa sini nga duta. 15Pamati! Ipadala ko ang mga soldado sang mga ginharian halin sa aminhan sa pagsalakay sa Jerusalem. Ang ila mga hari magabutang sang ila mga trono sa mga puwertahan sang Jerusalem. Salakayon nila ang mga pader sa palibot sini kag ang iban pa nga mga banwa sang Juda. 16Silutan ko ang akon katawhan tungod sa ila kalautan. Ginsikway nila ako paagi sa paghalad sang insenso sa mga dios-dios. Huo, ginsimba nila ang mga dios-dios nga ila ginhimo. 17Karon, ipreparar ang imo kaugalingon. Maglakat ka kag ihambal sa ila ang tanan nga isugo ko sa imo. Indi ka magkahadlok sa ila. Kay kon mahadlok ka, pahadlukon ko pa gid ikaw sa ila atubangan. 18Pamati! Pabakuron ko ikaw subong nga adlaw pareho sang isa ka napaderan nga siyudad ukon salsalon nga haligi ukon saway nga pader. Wala sing mga hari, mga opisyal, mga pari, ukon katawhan sang Juda nga makadaog kontra sa imo. 19Kontrahon ka nila, pero indi ka nila madaog, tungod kay kaupod mo ako kag buligan ko ikaw. Ako, ang Ginoo, ang nagasiling sini.”

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 1:1-19

Gud kalder Jeremias til profet

1Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for mig. Jeg hedder Jeremias, er præst og søn af Hilkija, og jeg kommer fra Anatot i Benjamins land. 2Herren begyndte at tale til mig i kong Josias1,2 Teksten har Josias, søn af Amon. af Judas 13. regeringsår, 3og budskaberne fortsatte med at komme, mens Josias’ søn, Jojakim, var konge, helt frem til den femte måned i Zidkijas 11. regeringsår, da Jerusalem blev indtaget og indbyggerne ført i eksil.1,3 Både Jojakim og Zidkija var sønner af Josias. Se 2.Kong. 22–25. Jerusalem faldt i året 586 f.Kr.

4Herren sagde til mig: 5„Længe før jeg dannede dig i din mors liv, havde jeg planer for dig. Før du blev født, udvalgte jeg dig til at være profet for folkeslagene.”

6„Åh, almægtige Gud!” svarede jeg. „Jeg er alt for ung. Jeg har slet ikke autoritet til at kunne tale som profet.”

7„Du skal ikke undskylde dig med, at du er for ung,” svarede Herren. „Du skal bare gå, hvor jeg sender dig, og sige alt, hvad jeg befaler dig. 8Du skal ikke være bange for, hvordan folk vil reagere, for jeg går med dig og beskytter dig.”

9Så rakte Herren hånden ud og rørte ved min mund. „Jeg vil lægge mine ord i din mund,” sagde han. 10„Jeg giver dig hermed autoritet over folkeslag og kongeriger. Noget skal rykkes op med rode, mens andet skal plantes på ny. Noget skal rives ned til grunden, mens andet skal genopbygges.”

To syner, som bekræfter kaldet

11Derefter sagde Herren til mig: „Jeremias! Hvad ser du?”

„Jeg ser en gren fra et mandeltræ,” svarede jeg.

12„Det er rigtigt,” svarede Herren. „For jeg våger1,12 Et ordspil: Mandelgren hedder shaked på hebraisk, at våge hedder shoked. over mit ord for at opfylde det.”

13Lidt efter spurgte Herren: „Hvad ser du nu?”

„Jeg ser en gryde med kogende vand mod nord, og den er ved at vælte hen imod os,” svarede jeg.

14„Rigtigt,” svarede Gud. „For ulykken vil komme nordfra og strømme ud over alle landets indbyggere. 15Jeg tilkalder alle nordens konger med deres hære, så de kommer og belejrer Jerusalem og alle Judas byer. 16På den måde vil jeg dømme og straffe mit folk, fordi de har forladt mig og vendt sig til andre folks guder. Nu tilbeder de afgudsbilleder, som de selv har lavet. 17Gør dig parat til at stå frem og fortælle dem alt, hvad jeg befaler dig. Vær ikke bange for at konfrontere dem, ellers skal jeg give dig noget at være bange for. 18-19Jeg vil gøre dig hård over for deres kritik. Jeg gør dig stærk som en befæstet by, der er umulig at indtage, urokkelig som en jernsøjle, massiv som en mur af bronze. Hele folket med kongerne, embedsmændene og præsterne i spidsen vil være imod dig, men de vil ikke kunne vinde over dig, for jeg går med dig og beskytter dig.”