Nagkadto sa Egipto ang mga Utod ni Jose agod Magbakal sang Pagkaon
1Pagkahibalo ni Jacob nga may ginabaligya nga pagkaon42:1 pagkaon: sa literal, uyas. Amo man sa masunod nga mga bersikulo. sa Egipto, ginsilingan niya ang iya mga anak nga lalaki, “Ano pa ang ginahulat ninyo? 2Nakabati ako nga may ginabaligya kuno nga pagkaon sa Egipto, gani magkadto kamo didto kag magbakal agod indi kita mapatay sa gutom.” 3Gani naglakat ang napulo ka utod ni Jose sa Egipto agod magbakal sang pagkaon. 4Pero wala pagpaupda ni Jacob si Benjamin nga manghod ni Jose kay nahadlok siya nga basi may malain nga matabo sa iya.
5Gani nagkadto ang mga anak ni Jacob42:5 Jacob: sa Hebreo, Israel. sa Egipto kaupod sang mga taga-iban nga lugar agod magbakal sang pagkaon, kay naglapnag na ang gutom sa duta sang Canaan. 6Bilang gobernador sang Egipto, responsibilidad ni Jose ang pagbaligya sang pagkaon sa bug-os nga duta. Gani pag-abot sang iya mga utod, nagluhod sila kay Jose bilang pagtahod sa iya. 7-9Pagkakita ni Jose sa ila, nakilala niya dayon sila, pero sila iya wala makakilala sa iya. Wala lang siya nagpahalata nga siya si Jose. Nagpakigsugilanon siya sa ila sing masakit. Nagpamangkot siya, “Taga-diin kamo?” Nagsabat sila, “Taga-Canaan kami, kag nagkadto kami diri agod magbakal sang pagkaon.” Nadumduman dayon ni Jose ang iya damgo parte sa ila nga nakapaakig sa ila. Nagsiling siya, “Mga espiya kamo! Nagkadto kamo diri agod tan-awon kon sa diin nga parte sang amon nasyon ang maluya sang depensa.”
10Nagsabat sila, “Indi, sir! Indi kami mga espiya. Nagkadto kami diri agod magbakal sang pagkaon. 11Mag-ulutod kami tanan sa isa lang ka amay, kag nagasugid kami sing matuod. Indi kami mga espiya.” 12Pero nagsiling si Jose, “Indi ako magpati! Nagkadto kamo diri agod tan-awon kon sa diin nga parte sang amon nasyon ang maluya sang depensa.” 13Nagsabat sila, “Sir, dose kami tanan ka mag-ulutod, kag isa lang ang amon amay nga ara subong sa Canaan. Ang amon kamanghuran didto nabilin sa iya. Ang isa namon ka utod wala na.”
14Nagsiling si Jose, “Pareho sa akon ginsiling, mga espiya gid kamo. 15Pero testingan ko kamo kon matuod gid inang inyo ginasiling. Ginasumpa ko sa ngalan sang hari sang Egipto42:15 hari sang Egipto: sa Hebreo, Faraon. nga indi kamo makahalin diri hasta indi ninyo madala diri ang inyo kamanghuran. 16Magpauli ang isa sa inyo agod kuhaon ang inyo utod. Ang mabilin sa inyo prisohon hasta mapamatud-an ninyo ang inyo ginasiling, kay kon indi gani, matuod gid nga mga espiya kamo.” 17Ginpapriso niya sila sa sulod sang tatlo ka adlaw.
18Sa ikatlo nga adlaw, nagsiling si Jose sa ila, “Nagatahod ako sa Dios, gani hatagan ko pa kamo sang kahigayunan nga mabuhi kon tumanon lang ninyo ang akon isugo sa inyo. 19Kon nagasugid kamo sing matuod, magpabilin diri ang isa sa inyo kag magpauli kamo kag magdala sang pagkaon para sa ginagutom ninyo nga mga pamilya. 20Pagkatapos dal-on ninyo diri sa akon ang inyo kamanghuran agod mapamatud-an ko nga wala kamo nagabutig kag agod indi ko kamo pag-ipapatay.” Kag ginhimo nila ini.
21Sang wala pa sila makahalin, nagsiling sila sa isa kag isa, “Ginasilutan na kita sa ginhimo naton sa aton utod. Nakita ta ang iya kasakit sang nagpakitluoy siya sa aton, pero wala gid naton siya ginkaluoyan. Amo ina ang kabangdanan kon ngaa nag-abot ini nga kalisod sa aton.” 22Nagsiling si Reuben, “Indi bala nga ginsilingan ko kamo sadto nga indi ninyo pag-anha ang bata? Pero wala gid kamo nagpamati sa akon. Gani ginasukot na kita subong sang iya kamatayon.” 23Wala sila nakahibalo nga maintiendihan ni Jose ang ila ginahambal tungod kay kon magpakighambal siya sa ila may manugsaysay siya. 24Naghalin anay si Jose sa ila kag naghibi. Pero sang ulihi nagbalik siya kag nagpakigsugilanon sa ila. Ginpain niya si Simeon sa ila kag ginpagapos sa ila atubangan.
Nagbalik sa Canaan ang mga Utod ni Jose
25Dayon nagsugo si Jose nga pun-on sang pagkaon ang mga sako sang iya mga utod kag ibalik sa ila mga sako ang ila bayad, kag pabalunan sila sang ila mga kinahanglanon sa ila pagpanglakaton. Natuman ang tanan nga ginsugo ni Jose. 26Ginkarga dayon sang mga utod ni Jose ang ila mga sako sa ila mga asno kag naglakat.
27Sang nagpalipas sila sang kagab-ihon sa isa ka lugar, may isa sa ila nga nagbukas sang iya sako agod pakan-on ang iya asno. Pagbukas niya, nakita niya didto ang kuwarta nga iya ginbayad. 28Nagsinggit siya sa iya mga utod, “Gin-uli ang akon ginbayad! Ari diri sa akon sako.” Nagpalangluya sila tanan kag kinulbaan.42:28 Kinulbaan sila kay basi pasibangdan sila nga gintago nila ang kuwarta kag wala sila nagbayad. Nagpinamangkutanay sila, “Ano bala ining ginhimo sang Dios sa aton?”
29Pag-abot nila sa Canaan, ginsugid nila sa ila amay nga si Jacob ang tanan nga natabo sa ila. 30Siling nila kay Jacob, “Ginhambalan kami sing masakit sang gobernador sang Egipto kag ginpasibangdan nga mga espiya kuno kami. 31Pero ginsabat namon siya nga indi kami mga espiya kag nagasugid kami sing matuod. 32Nagsiling man kami nga dose kami ka mag-ulutod kag isa lang ang amon amay. Ginsugid man namon sa iya nga ang isa namon ka utod patay na kag ang amon nga kamanghuran ari diri sa imo sa Canaan. 33Pero amo ini ang iya ginsiling sa amon, ‘Testingan ko kamo kon matuod ang inyo ginasiling. Magpabilin diri ang isa sa inyo kag magpauli kamo nga may dala nga pagkaon para sa inyo mga pamilya nga ginagutom. 34Pero dal-on ninyo diri sa akon ang inyo kamanghuran agod mahibaluan ko nga nagasugid kamo sing matuod kag indi kamo mga espiya. Pagkatapos ibalik ko sa inyo ang inyo utod nga si Simeon, kag tugutan ko kamo nga magpakadto-pakari diri sa Egipto.’ ”
35Sang ginbubo na nila ang unod sang ila mga sako, nakita nila didto sa ila mga sako ang kuwarta nga ila ginbayad. Pagkakita nila sini kag sang ila amay, kinulbaan sila tanan.
36Nagsiling si Jacob sa ila, “Gusto bala ninyo nga madulaan ako sang mga kabataan? Wala na si Jose, wala na si Simeon kag karon gusto naman ninyo nga kuhaon si Benjamin. Ako iya ang nagaantos.” 37Nagsiling si Reuben, “Tay, ako ang bahala kay Benjamin. Patya ang duha ko ka anak nga lalaki kon indi ko siya mabalik sa imo.” 38Pero nagsabat si Jacob, “Indi ko pagpaupdon sa inyo ang akon anak. Patay na ang iya utod kag siya na lang isa ang nabilin. Basi malain pa ang matabo sa iya sa dalan, kag sa katigulangon ko nga ini mapatay na lang ako nga nagapangasubo.”
Josefs brødre kommer til Egypten
1Da Jakob hørte, at det var muligt at købe korn i Egypten, sagde han til sine sønner: „Hvad venter I på? 2Det siges, at der kan købes korn i Egypten. Se at komme af sted og køb noget, inden vi sulter ihjel.”
3Så tog Josefs ti ældre brødre af sted for at købe korn i Egypten, 4men Jakob ville ikke lade Josefs yngre bror, Benjamin, rejse med af frygt for, at der skulle ske ham noget undervejs. 5Således kom Jakobs sønner til Egypten sammen med mange andre, for hungersnøden havde ramt hele Kana’ans land. 6Siden Josef var guvernør i landet og havde ansvar for kornsalget, var det ham, brødrene opsøgte. De bøjede sig for Josef med ansigtet mod jorden. 7Øjeblikkelig genkendte Josef sine brødre, men han lod som ingenting, og de genkendte ikke ham.
„Hvor kommer I fra?” spurgte han barsk.
„Fra Kana’ans land,” svarede de. „Vi er kommet for at købe korn.”
8-9Da Josef nu stod ansigt til ansigt med sine brødre, huskede han de drømme, han havde haft for mange år siden. „I er spioner, der er kommet for at se, hvor landets forsvar er svagest,” sagde han skarpt.
10„Nej, nej, herre,” bedyrede de. „Vi er bare kommet for at købe korn! 11Vi er brødre, og vi er ærlige folk. Vi er aldeles ikke spioner.”
12„Jo, I er!” blev Josef ved. „I er kun ude på at finde hullerne i vores forsvar.”
13„Herre,” forsikrede de, „vi er 12 brødre, og vores far bor i Kana’ans land. De ti af os står her foran Dem. Vores yngste bror er hjemme hos sin far, og en af vores brødre lever ikke mere.”
14Men Josef holdt på sit. „Som jeg allerede har sagt, er jeg sikker på, at I er spioner. 15Men det skal jeg nok få opklaret. Så sandt Farao lever, får I ikke lov at forlade Egypten, før jeres yngste bror står her lyslevende foran mig. 16En af jer kan tage hjem og hente ham, men resten af jer beholder jeg som gidsler i fængslet. Så vil det vise sig, om I har talt sandt eller ej. Hvis det viser sig, at I slet ikke har nogen yngre bror, ved jeg, at I er spioner.” 17Så lod han dem alle sætte i fængsel i tre dage.
18På tredjedagen sagde Josef til dem: „Jeg er en gudfrygtig mand. Hvis I vil beholde livet, så gør, hvad jeg siger. 19Jeg vil nøjes med at beholde én af jer her i fængslet. Resten af jer kan tage hjem med korn til jeres familier. 20Men I skal hente jeres yngre bror, så jeg har bevis for, at I har talt sandt. Så ved jeg, at I ikke er spioner, som fortjener døden.” Det forslag gik brødrene ind på.
21Mens de nu diskuterede sagen indbyrdes, sagde en af brødrene: „Det her kan vi takke os selv for! Det er straffen for det, vi i sin tid gjorde imod Josef. Vi så hans fortvivlelse og angst, mens han bønfaldt os, men vi ville ikke høre efter.”
22„Sagde jeg ikke dengang, at I ikke måtte gøre ham fortræd?” indvendte Ruben. „Men I ville jo ikke høre på mig. Nu skal vi dø, fordi vi var skyld i hans død.”
23Brødrene havde ingen anelse om, at Josef forstod alt, hvad de sagde, for han havde talt med dem ved hjælp af tolk. 24Nu forlod han dem et øjeblik, fordi han blev så bevæget, at han var begyndt at græde. Da han senere kom tilbage, udpegede han Simeon til gidsel og lod ham binde for øjnene af dem.
25Josef befalede nu sine tjenere at fylde mændenes sække med korn og i al hemmelighed at lægge hver enkelt mands betaling tilbage øverst i sækken. Han sørgede også for, at brødrene fik rejseproviant. 26Så læssede de kornsækkene på æslerne og begyndte hjemturen. 27Da de standsede for at overnatte, og en af brødrene åbnede sin sæk for at tage foder til æslerne, så han, at pengene lå oven i sækken!
28„Se!” råbte han til brødrene. „Mine penge ligger oven i sækken!” De blev rædselsslagne. „Hvad har Gud dog gjort imod os?” spurgte de hinanden.
29Da de kom tilbage til deres far i Kana’ans land fortalte de ham hele historien.
30„Manden, som administrerer landet, talte hårde ord til os,” forklarede de. „Han anså os for at være spioner og smed os i fængsel. 31Men vi sagde til ham: ‚Vi er ærlige folk og ikke spioner. 32I alt var vi 12 brødre med samme far, men en bror lever ikke mere, og den yngste er hjemme hos sin far i Kana’ans land.’ 33Manden svarede os: ‚Jeg skal nok finde ud af, om I taler sandt: En af jer skal blive her hos mig, mens I andre tager jeres korn og rejser hjem til jeres familier. 34Hent så jeres yngste bror og kom tilbage til mig, så jeg kan afgøre, om I er spioner eller ærlige folk. Hvis I kan bevise, at I taler sandt, skal I få jeres bror tilbage, og I skal få lov til at komme og købe så meget korn, I vil.’ ”
35Brødrene tømte nu deres sække. Men da de så, at oven i hver sæk lå posen med pengene, de havde betalt for kornet, blev både de og deres far grebet af rædsel.
36„I har berøvet mig mine børn!” klagede Jakob. „Josef er død! Simeon er væk! Og nu vil I også tage Benjamin fra mig! Jeg kan ikke klare mere modgang!”
37Men Ruben svarede: „Du må dræbe begge mine sønner, hvis Benjamin ikke kommer hjem igen. Jeg påtager mig det fulde ansvar for ham.”
38„Nej,” indvendte Jakob, „min yngste søn får ikke lov til at rejse med jer. Hans bror Josef er allerede død, og Benjamin er den eneste, der er tilbage efter sin mor. Sker der noget med ham, dør jeg af sorg.”
