Mĩario ya Ayubu
13:1 Jer 15:10Thuutha wa matukũ macio, Ayubu agĩtumũra kanua, akĩruma mũthenya ũrĩa aaciarirwo. 2Akiuga atĩrĩ:
33:3 Koh 4:2; 6:3; Math 26:24“Mũthenya ũrĩa niĩ ndaciarirwo ũroora,
o na ũtukũ ũcio kwerirwo atĩrĩ, ‘Mũtumia nĩaciara mwana wa kahĩĩ!’
4Mũthenya ũcio-rĩ, ũrotuĩka o nduma;
Ngai arĩ igũrũ aroaga kũũrũmbũiya;
mũthenya ũcio ũroaga gũthererwo nĩ ũtheri.
53:5 Ayub 10:21; Jer 2:6; 13:6Mũthenya ũcio ũrokĩĩnyiitĩrwo nĩ nduma nene na kĩĩruru gĩa gĩkuũ;
ũrohumbĩrwo nĩ itu;
nduma ĩrotooria ũtheri waguo.
6Ũtukũ ũcio-rĩ, ũronyiitwo nĩ nduma ndumanu;
ũroaga gũtaranĩrio na mĩthenya ĩrĩa ĩngĩ ya mwaka,
o na kana ũtarwo harĩ mweri o na ũrĩkũ.
73:7 Thab 20:5; Jer 51:48Ũtukũ ũcio ũrothaata;
o na gũtikanoigwo ngemi ũtukũ ũcio.
83:8 Kĩam 1:21; Thab 74:14Arĩa marumaga mĩthenya maroruma mũthenya ũcio,
o acio moĩ kwarahũra nyamũ ĩrĩa ĩĩtagwo Leviathani.
93:9 Ayub 41:8; Ahib 3:4Njata ciaguo cia rũciinĩ irotuĩka nduma;
ũroeterera ũtheri na wage kũwona,
o na ũroaga kuona ruoro rũgĩtema,
10nĩ ũndũ ndũigana kũhinga mĩrango ya nda ya maitũ,
na ndũigana kũgirĩrĩria maitho makwa kuona thĩĩna.
11“Ndaagire gũkua ngĩciarwo nĩkĩ?
Ndaagire gũkua ngiuma nda nĩkĩ?
12Ndaamũkĩrirwo maru-inĩ nĩkĩ?
Ndaamũkĩrirwo nyondo-inĩ atĩ nĩguo nyongithio nĩkĩ?
133:13 Ayub 17:13; Isa 8:22Nĩgũkorwo rĩu ingĩkomete ndĩ na thayũ;
rĩu ingĩrĩ toro hurũkĩte
143:14 Isa 14:9; Nahu 3:7hamwe na athamaki na aheani kĩrĩra a gũkũ thĩ
arĩa meeyakĩire kũndũ kũrĩa kwanangĩku rĩngĩ,
15o hamwe na aathani arĩa maarĩ na thahabu,
o arĩa maiyũrĩtie nyũmba ciao betha.
163:16 Thab 58:8Ningĩ-rĩ, nĩ kĩĩ kĩagiririe thikwo tĩĩri-inĩ ta kĩhuno
o na kana ta gakenge karĩa gatoonire ũtheri wa riũa?
17Kũu andũ arĩa aaganu nĩmatigĩte kũnyamarĩka,
na kũu arĩa anogu nĩmahurũkĩte.
183:18 Isa 51:14; Kĩam 15:13Kũu-rĩ, mĩgwate o nayo nĩĩkenagĩra kwaraha kwayo;
nĩĩtigĩte kũigua kĩgũthũko kĩa nyabaara ya ngombo.
19Andũ arĩa anini na arĩa anene othe marĩ kuo,
nayo ngombo nĩĩrekereirio kuuma kũrĩ mũmĩathi.
203:20 1Sam 1:10; Ezek 27:30-31“Nĩ kĩĩ gĩtũmaga andũ arĩa marĩ na mĩnyamaro maheo ũtheri,
naguo muoyo ũkaheo arĩa marĩ na ruo rwa ngoro,
213:21 Kũg 9:6; Thim 2:4o acio meriragĩria gĩkuũ na gĩtingĩũka,
o arĩa magĩcaragia gũkĩra kĩndũ kĩa goro kĩrĩa kĩhithe,
22acio maiyũragwo nĩ gĩkeno
magakena maakinya mbĩrĩra?
233:23 Thim 4:19; Thab 88:8Nĩ kĩĩ gĩtũmaga muoyo ũheo mũndũ ũũrĩte njĩra,
o ũcio mũhingĩrĩrie nĩ Ngai?
243:24 Thab 5:1; 1Sam 1:15Nĩ ũndũ handũ ha ndĩe irio, no kuumwo nyumagwo nĩ ngoro;
nakuo gũcaaya gwakwa gũitĩkaga ta maaĩ.
253:25 Ayub 7:9; Hos 13:3Ũndũ ũrĩa ndeetigagĩra nĩũngorete;
ũndũ ũrĩa wamakagia mũno nĩguo ũnginyĩrĩire.
263:26 Isa 48:22; Ayub 7:4, 14Ndionaga thayũ, o na kana ngahoorera;
ndionaga ũhurũko, no mĩnyamaro.”
Job ønsker, han aldrig var blevet født
1-2Til sidst brød Job tavsheden:
3„Forbandet være den nat, jeg blev født,
det øjeblik man udbrød: ‚Se, det blev en dreng!’
4Lad den nat forblive i det skjulte,
blive skubbet ud i den gudsforladte intethed.
Lad den blive dækket af glemslens mørke,
5ja, gid mørket ville tage den i sig igen.
Gid tågen ville skjule den,
og skyerne dække den.
6Gid mulm og mørke ville opsluge den helt,
ja, rive den ud af kalenderen.
Lad den ikke tælles blandt årets dage,
lad den ikke høre hjemme i nogen måned.
7Lad den blive til trøstesløs tomhed,
en nat, hvor ingen glæder sig.
8Lad troldmændene forbande den,
de, som tør vække Livjatan.3,8 Livjatan er enten en nu uddød dyreart eller et mytisk uhyre som billede på ondskaben.
9Lad dens morgenstjerne formørkes,
lad den forgæves vente på daggry,
lad den aldrig få morgenrøden at se.
10For den hindrede ikke min fødsel,
skånede mig ikke for ulidelige smerter!
11Hvorfor døde jeg ikke i min mors liv
eller udåndede, så snart jeg var født?
12Min mor burde aldrig have taget sig af mig.
Hun burde aldrig have lagt mig til sit bryst.
13Jeg ville hellere have været død,
så jeg kunne sove i fred i min grav,
14blandt konger og jordens herskere,
der byggede sig gravkamre i ørkenen,
15blandt fyrster, der var rige på guld
og fyldte deres huse med sølv.
16Var jeg dog bare et dødfødt barn,
som aldrig havde set dagens lys.
17I døden bliver de gudløse stille,
dér kan de trætte hvile ud.
18Dér har selv fangerne fred,
hører ikke længere vagternes råben.
19Dér deler de fattige skæbne med de rige,
slaven er sin herres lige.
20Hvorfor holder Gud liv i de mennesker,
der lever i smerte og elendighed?
21De søger uden held efter døden,
som var den en sjælden skat.
22De råber højt af glæde,
når de endelig når deres grav.
23Hvorfor lader Gud mig leve,
når jeg er uden fremtid og håb?
24Jeg sukker dagen lang i min elendighed,
kun jamren kommer over mine læber.
25Det, jeg frygtede allermest, er sket,
mine værste drømme er blevet til virkelighed.
26Jeg er rastløs og uden ro,
dybt begravet i min smerte.”
