Mĩario ya Elifazu
14:1 Kĩam 36:11Nake Elifazu ũrĩa Mũtemaani agĩcookia, akĩmũũria atĩrĩ:
2“Mũndũ angĩgeria gũkũgwetera koigo kamwe-rĩ, hihi wamũkirĩrĩria?
No rĩrĩ, nũũ ũngĩhota kwĩgirĩrĩria kwaria?
34:3 Gũcook 32:2; Isa 35:3Ririkana ũrĩa wanataara andũ aingĩ,
na ũrĩa wanekĩra moko marĩa maregeru hinya.
44:4 Isa 1:7; Ahib 12:12Ciugo ciaku cianatiirĩrĩra arĩa manahĩngwo makenda kũgũa;
nĩwe wanekĩra maru marĩa magondoku hinya.
5No rĩu-rĩ, nĩũkoretwo nĩ thĩĩna, nawe ũkoorwo nĩ hinya;
ũhũũrĩtwo, nawe ũkanyiitwo nĩ kĩmako.
64:6 Thim 3:26; Kĩam 6:9Githĩ wĩtigĩri Ngai waku tiguo wagĩrĩirwo gũtuĩka ũũmĩrĩru waku,
nayo mĩthiĩre yaku ĩtarĩ ũcuuke-rĩ, githĩ tiyo mwĩhoko waku?
74:7 Thab 41:12; Thim 12:21“Ta wĩcũũranie atĩrĩ: Nĩ mũndũ ũrĩkũ wanathĩĩnĩka atekĩte ũũru?
Nĩ kũ andũ arĩa arũngĩrĩru marĩ maniinwo?
84:8 Atiir 14:18; Agal 6:7Niĩ ũrĩa nyonete-rĩ, nĩ atĩ andũ arĩa marĩmaga ũũru,
na arĩa mahaandaga thĩĩna-rĩ, maũndũ macio no mo magethaga.
94:9 Thaam 15:10; 2Athe 2:8Manangagwo nĩ mĩhũmũ ya Ngai;
makaniinwo nĩ kĩhuhũkanio kĩa marakara make.
10Mĩrũũthi no ĩrume na ĩrarame,
no magego ma mĩrũũthi ĩyo mĩnene nĩmakoinangwo.
114:11 Gũcook 28:41; Thim 30:14Mũrũũthi nĩũkuaga nĩ kwaga gĩa kũguĩma,
nacio ciana cia mũrũũthi wa mũgoma ikahurunjũka.
12“Nĩ kũrĩ kohoro karanginyĩire na hitho,
namo matũ makwa marakaigua gakĩhehanwo.
13Ũtukũ ngĩĩcũũrania ũhoro wa cioneki cia kũmakania,
ũtukũ rĩrĩa andũ makoragwo marĩ toro mũnene,
144:14 Thab 48:6; Hab 3:16ngĩnyiitwo nĩ guoya na kũinaina,
namo mahĩndĩ makwa mothe magĩthingitha.
15O hĩndĩ ĩyo roho ũraahĩtũkĩra o ũthiũ-inĩ wakwa,
nacio njuĩrĩ cia mwĩrĩ wakwa irambarara.
164:16 1Ath 19:12Roho ũcio ũrarũgama,
no ndinahota kũmenya ũrĩa ũratariĩ.
Mbere yakwa hararũgama mũhianĩre wa kĩndũ,
ndĩracooka ndĩraigua gũkĩario na mĩheehũ gũkĩũrio atĩrĩ,
174:17 Ayub 9:2; Thab 18:26‘Mũndũ wa gũkua-rĩ, aahota gũtuĩka mũthingu gũkĩra Ngai?
Mũndũ aahota gũtuĩka mũtheru gũkĩra Mũmũũmbi?
18Angĩkorwo Ngai ndangĩhota kwĩhoka ndungata ciake-rĩ,
na angĩkorwo nĩonaga araika ake marĩ na mahĩtia-rĩ,
194:19 Isa 64:8; Kĩam 2:7githĩ to oone mahĩtia maingĩ mũno ma andũ arĩa matũũraga nyũmba cia ndoro,
acio mĩthingi yao ĩrĩ rũkũngũ-inĩ,
acio mamemendagwo na ihenya gũkĩra kĩĩhuruta!
204:20 Ayub 14:2; Thab 89:47Kuuma rũciinĩ nginya hwaĩ-inĩ moinangagwo tũcunjĩ;
magathira tene na tene matekũrũmbũiyo.
214:21 Joh 8:24; Jer 9:3Githĩ mĩkanda ya hema yao ndĩmunyũrĩtwo,
nĩguo makue matarĩ na ũũgĩ?’
Elifaz’ første tale til Job
1Da svarede Elifaz:
2„Måske bliver du vred, hvis jeg siger noget,
men jeg kan ikke holde mig tilbage længere.
3Du har opmuntret mange i tidens løb
og været til trøst for de sørgende.
4Du har støttet dem, der var ved at segne,
givet nyt mod til dem, der var ved at give op.
5Nu, hvor det gælder dig selv, er du modløs,
dine egne problemer har helt slået dig ud!
6Din ærefrygt for Gud burde give dig tillid.
De, der gør det rette, bør ikke leve i håbløshed.
7Bliver en uskyldig overøst med ulykker?
Straffer Gud en retskaffen mand?
8Jeg ved, at de, der sår overtrædelser og synd,
også må høste, hvad de har sået.
9Når Gud ånder på dem, går de til grunde,
hans vredes pust gør det af med dem.
10En løve kan brøle, så meget den vil,
ungløven vise tænder,
men Gud har al magten,
han brækker med lethed løvens tænder.
11Da dør selv den stærkeste løve af sult,
dens unger må klare sig selv.
12Der kom et ord til mig i det skjulte,
mit øre opfangede den svage hvisken.
13Det kom i et syn om natten,
mens andre sov deres søde søvn.
14Jeg blev bange og skælvede af skræk,
jeg rystede over hele kroppen,
15et vindpust strøg hen over mit ansigt,
hårene rejste sig på mit hoved.
16Jeg kunne ane en skikkelse foran mig,
men kunne ikke se, hvem det var.
Den standsede op,
og jeg hørte en hviskende stemme:
17‚Kan et menneske være fejlfrit i Guds øjne?
Kan en skabning stå skyldfri over for sin Skaber?’
18Gud kan ikke engang stole på englene,
hans himmelske sendebud er ikke fejlfri.
19Hvad så med mennesker, støvets børn,
som har deres hjem på jorden?
De mases så let som møl,
20der går til grunde på et øjeblik.
Uden at man skænker dem en tanke,
knuses de og forsvinder for evigt.
21Deres liv slutter brat, og de dør
midt i al deres uvidenhed.
